0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nybagt far: Jeg blev glemt på fødegangen, da min datter blev født

Det er selvfølgelig den fødende og barnet, hospitalet er opmærksomme på efter fødslen, men det er overraskende, hvor lidt fædrene er tænkt ind i systemet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Arkivtegning: Philip Ytournel/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

25. marts blev jeg far for første gang. Min kone fødte vores barn på Rigshospitalet, og trods alle de historier, der er strømmet ud om det sted den sidste tid, mærkede vi ikke fødegangens store travlhed. Vi blev i stedet mødt med empati, ro og stor faglig kompetence, og alt dette gav tilsammen en grundlæggende god og livsbekræftende oplevelse. Dette, til trods for at vores datters fødsel, som så mange andre førstegangsfødsler, havde elementer af både dyb skønhed, smerte og dramatik.

På grund af en smule feber undervejs blev vi rutinemæssigt indlagt til observation på Rigshospitalets barselsgang i 48 timer efter fødslen, og selv om vi kun havde gode ting at sige om forløbet omkring fødslen, var tingene desværre ikke så snorlige for os i efterforløbet. Trods den fortsatte varme fra personalet var forholdene omkring mig og mine medfædre knap så beundringsværdige. Da vi kom på barselsgangen, var der nemlig, til vores store overraskelse, hverken seng eller mad til de nybagte fædre. Jeg måtte beslutte, om jeg ville sove på patienthotellet eller hjemme i vores tomme lejlighed (men fik dog lov til at dele min kones enmandsseng med hende, hvis jeg ville – hun var ellers godt mør efter fødslen). Det var rent held, at det søde personale kunne holde min kones naboseng tom, så jeg kunne sove ved siden af dem og fornemme vores nye tilværelse som en lille familie.

Måltiderne på barselsgangen bestod for mit vedkommende af sandwiches fra 7-Eleven, fordi barselsgangens mad kun var til mødrene. Jeg var, med andre ord, ikke tænkt ind i systemet, men sat på sidelinjen, som var jeg en slags tredjehjul i familien. Det kræver ellers ikke meget forestillingsevne at forstå, at jeg i de dage havde brug for at være sammen med min lille ny familie.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter