Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Roald Als (arkiv)

Tegning: Roald Als (arkiv)

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Jens Philip Yazdani: Opgøret med racisme kommer ikke af sig selv

Det er på tide, at vi tager et opgør med de medier og den boligpolitik, som skaber racisme i vores samfund.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forleden mødte jeg en gammel kammerat, der nu går på Risskov Gymnasium. Han fortalte mig om, hvordan de få af hans klassekammerater, der var brune i huden, havde valgt at skifte klasse i løbet af skoleårets første par måneder.

Han sagde, at de følte sig udenfor; for som den seneste, der forlod klassen, havde sagt, så ’var der dem, der bød os velkommen, og dem, der ikke gjorde’.

Mange af de etnisk danske elever undgik eleverne med anden etnisk baggrund og afskrev dem, allerede inden de havde givet dem en chance.

Og det er da klart, at det er svært at ’lade sig integrere’, når majoriteten ikke tillader de unge med anden etnisk baggrund at tage del i fællesskaberne. For det gælder ikke kun på vores skoler og gymnasier. Det gælder i lige så høj grad på boligmarkedet, hvor man gang på gang hører, hvordan folk med eksotisk klingende navne ikke kan finde et sted at bo eller et arbejde.

Måske skyldes det fordomme, måske fremmedfjendtlighed, måske bare ærgerlig vanetænkning. Men uanset hvad må vi gøre op med den racisme, som desværre stadigvæk hærger i vores samfund. For den er skadelig – både for integrationen, men også, og især, for de individer, som udsættes for den.

Man har ladet forskruede imamer, der ikke er repræsentative, fylde for meget, og man har givet den hadprædikende og rabiate højrefløj uforholdsmæssig meget taletid

Opgøret, jeg efterlyser, kommer ikke af sig selv. Eksempelvis traf drengene på HHX Risskov højst sandsynligt ikke et aktivt valg om at holde sig fra de brune. Det var noget, de nok bare gjorde ’pr. automatik’ – for samfundet har ’opdraget’ dem med sine fordomme om etniske minoriteter. Af den grund skal der større og mere vidtgående ændringer til for at komme racismen til livs.

Først og fremmest skal vores medier til at tage ansvar. Den måde, de ensidigt har fremstillet indvandrere og efterkommere på, har været med til at skabe et utrolig skævvredet billede af, hvem den gængse dansker med anden etnisk baggrund er.

Det skyldes, at man konsekvent har lagt vægt på enkelte historier, hvor muslimer, indvandrere eller efterkommere har opført sig tosset, udemokratisk eller ulovligt. Samtidig har man har langtfra fokuseret nok på at give den store tavse og velfungerende majoritet medieopmærksomhed. Man har ladet forskruede imamer, der ikke er repræsentative, fylde for meget, og man har givet den hadprædikende og rabiate højrefløj uforholdsmæssig meget taletid.

Det påvirker vores syn på minoriteter. Men også vores politikere skal stilles til ansvar for deres ageren. For deres forfejlede forsøg på en ordentlig integrationsindsats har kun gjort ondt værre. De har skabt – og skaber stadig – udsatte boligområder, som kun befolkes med etniske minoriteter, mens de andetsteds lader huspriserne stige i en sådan grad, at kun de rigeste kan følge med.

På grund af vores passive boligpolitik møder vi aldrig hinanden – og på den måde får vi aldrig kendskab til og forståelse for hinanden. Og så er det da klart, at mediernes uautentiske billede bliver det, som vi ser i hovedet.

Og når det er tilfældet, hvem undrer det så, at de hvide drenge på HHX Risskov er mindre tilbøjelige til at blive venner med deres brune klassekammerater?

Det er på tide, at vi tager et opgør med de medier og den boligpolitik, som skaber racisme i vores samfund.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden