Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
tegning: Per Marquard Otzen

tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Professor emeritus: Universiteter sjofler fremmedsprogene

Lukning af sproguddannelser er gået amok - specielt på CBS.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den, der ikke kender noget fremmedsprog, ved intet om sit eget sprog, mente den berømte tyske forfatter Goethe.

Men på de højere læreanstalter i dagens Danmark synes der at herske en overbevisning om, at fremmedsprogskendskabet kan begrænses til engelsk. Det er en fejltagelse. Dansk velstand, dansk eks- og import, diplomati og kulturliv er afhængig af, at Danmark råder over mange forskellige sprogkompetencer. Og det ved man i erhvervslivet, i ministerierne, som forhandler i EU-kommissionen, i forsvaret, i forlagsbranchen og på Danmarks skoler.

Men på universiteterne forsvinder fremmedsprogsuddannelser. Danmarks Pædagogiske Universitet nedlagde engelsk, fransk og tysk for 15 år siden. Det svækker folkeskolelæreres kvalifikationer i disse fremmedsprog.

På Københavns Universitet er engelsk, fransk og tysk reduceret væsentligt, og mange andre sprog – arabisk, finsk, hebraisk, persisk, polsk, russisk, tyrkisk og flere asiatiske sprog – er enten nedlagt eller reduceret til en del af et områdestudie. På Roskilde Universitet er fransk og tysk nedlagt, og end ikke engelsk er længere et selvstændigt fag. Universiteter – Syddansk, Aarhus og Aalborg – har også nedlagt adskillige linjer og uddannelser med fremmedsprog.

På Handelshøjskolen i København, CBS, er man ved at opgive alle andre sprog end engelsk. Det til trods for, at CBS siden sin start målrettet havde opbygget en specifik ekspertise inden for erhvervssprog – økonomisk, juridisk og teknisk på de vigtigste internationale sprog.

Disse nedskæringer sker, samtidig med at udenlandsk interesse for de skandinaviske markeder betyder, at danske oversættelsesselskaber oplever stigende efterspørgsel efter folk, som kan oversætte branchespecifikke tekster fra en bred vifte af sprog. Der er fortsat især behov for danskere med dybdegående kendskab til engelsk, fransk, spansk og tysk.

Ingen synes at ville tage ansvaret for at opretholde det danske erhvervssprogsberedskab

Ansættelse i EU kræver kompetence på mindst to sprog, men der mangler flersprogede danskere. Tolke og oversættere spiller en central rolle i at varetage danske interesser i EU’s mange organer. Der er uddannet få tolke og oversættere i flere år. Der er grønt lys for oprettelse af en tolkeuddannelse i Aarhus, eventuelt med opstart i 2018, men det er tvivlsomt, om der findes danskere, der kan bestå optagelsesprøverne, da det kræver fremragende kompetence på to fremmedsprog.

Staten har også bidraget til en degradering af fremmedsproglig kompetence ved at afskaffe ordningen for beskikkelse som translatør. Denne beskikkelse sørgede for, at oversatte tekster var kvalitetssikret af fagmiljøerne i Aarhus og København og kunne fungere med juridisk gyldighed internationalt.

På CBS begyndte denne indsnævring af dansk fremmedsproglig beredskab ved, at russisk og italiensk erhvervssprog på både bachelorniveau og kandidatniveau (cand.ling.merc., clm) blev nedlagt. Et par år senere forsøgte direktionen at nedlægge clm-uddannelserne i alle andre fremmedsprog end engelsk, men det lykkedes ikke, da bestyrelsen blev klar over, hvilke implikationer forslaget havde.

Samtidig forhandlede CBS i flere år med Københavns Universitet om at få akkrediteret en fælles kandidatoverbygning, en clm. Det skete i erkendelse af, at dyre sproguddannelser ville blive billigere og endda bedre, hvis man slog pjalterne sammen.

LÆS ARTIKEL

På CBS nedlagde man i den forbindelse clm i fransk, spansk og tysk, men på det tidspunkt var der fortsat tværfaglige ba-kombinationsuddannelser, der indeholdt fransk, spansk og tysk erhvervssprog som en delkompetence.

Stor var derfor forundringen, da CBS’ ledelse uden nogen inddragelse af fagmiljøerne i november 2015 nedlagde samtlige ba-uddannelser med fransk, spansk og tysk erhvervssprog som delkompetence – også japansk, som ellers havde opbygget en international anerkendt uddannelse. Begrundelsen for nedlæggelsen var vag. Dimittendledighed, studentertal og økonomi blev nævnt.

Det er givet, at regeringens grønthøsternedskæring på 2 procent hvert år frem til 2020 spillede ind i beslutningen, men den passede samtidig med ledelsens satsning på erhvervsøkonomi frem for erhvervshumaniora. I 2015 hed det, at det ikke ville få personalemæssige konsekvenser.

Men sidste år er længe siden, som man siger, og direktionen meddelte, igen uden høring af fagmiljøerne, for nylig, at fagområderne oversættelse, datalingvistik, sprogteknologi og fremmedsprog (læs: erhvervssprog) ikke længere eksisterer på CBS – hverken som undervisningsområder eller som forskningsområder.

Politikerne vasker hænder og bedyrer, at de godt kan forstå, at CBS er nødt til at finde et sted at spare

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Disse tiltag betyder, at de faglige miljøer på andre sprog end engelsk ikke kan opretholdes. Engelsk bliver sandsynligvis fremover alene et brugssprog. Og stemningen blandt sprogfolk er naturligvis helt i bund.

Spørgsmålet er om disse beslutninger er i strid med CBS’ vedtægter. Her står der nemlig blandt andet, at CBS har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for erhvervsøkonomiske, erhvervssproglige og dermed beslægtede områder.

Det er alene bestyrelsen, som har ret til at lave om på vedtægterne, og forslag til vedtægtsændringer skal godkendes af ministeren. Det er os bekendt ikke sket. Bestyrelsen skal ifølge forretningsordnen »påse, at lovgivning, vedtægt og forretningsorden overholdes«.

Rektor og direktionen har ret til at nedlægge institutter og fag, men har de også lov til at omfortolke formålsparagraffen til kun at omfatte engelsk, når vedtægterne eksplicit taler om erhvervssproglige områder? I bestyrelsen sidder flere fra erhvervslivet. Formanden, Karsten Dybvad, er administrerende direktør i Dansk Industri og tidligere departementschef i Statsministeriet.

LÆS DEBATINDLÆG

Er bestyrelsen klar over, at CBS ikke fremover vil uddanne sprogkompetente, som kan varetage erhvervslivets interesser på Danmarks vigtigste fremmedsprog, inklusive engelsk? Ved de, at der ikke længere er én eneste bacheloruddannelse med fransk, spansk og tysk erhvervssprog på denne side af Storebælt?

Fagfolk har udarbejdet forslag til tiltag, men ingen har lyttet. EU’s anbefalinger blev overhørt. Ingen synes at ville tage ansvaret for at opretholde det danske erhvervssprogsberedskab. Dansk Industri har i årevis plæderet for dobbeltkompetente medarbejdere. Det var præcis dem, CBS uddannede, med sine ba- og clm-uddannelser, og som man nu har nedlagt enten med bestyrelsens godkendelse eller med dens uvidenhed.

Politikerne vasker hænder og bedyrer, at de godt kan forstå, at CBS er nødt til at finde et sted at spare, og at det da er ærgerligt, at det lige går ud over sprog, men at sådan må det jo så være, for politikere kan ikke blande sig i interne anliggender. Efter armslængdeprincippet må universiteterne selv bestemme.

Men politikerne glemmer, at når sprog nedlægges alle steder på de højere læreanstalter, er dette ikke et tilfælde, men en konsekvens af, at de bevillinger, der gives sprog, taxametertilskuddet, generelt er meget lavere for sprog, end det er for naturfag og økonomi, så derfor burde man ikke undre og ærgre sig, blot konstatere, at dette er konsekvensen af den førte politik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forskningsministeriet har nu nedsat en sprogpolitisk arbejdsgruppe til at vurdere fremmedsprogsproblemets omfang og udarbejde en strategi for fremtiden.

Desværre svarer det til at lukke stalddøren, efter at næsten alle dyr er sluppet fri. Om man kan drive dem ind, i særdeleshed de tunge, som hedder fransk, tysk, og spansk erhvervssprog, er tvivlsomt, medmindre drastiske midler tages i brug.

Det er derfor nu, handling fra CBS’ bestyrelse, fra erhvervsliv og fra regering er akut påkrævet. Ressourcer skal i sagens natur følge med.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden