Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


USA står i vejen for en aftale, der kan sikre os ny antibiotika

Vi udvikler slet ikke antibiotika, der kan bekæmpe resistente bakterier som MRSA. Løsningen skal findes i systemet for udvikling af medicin.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gennem min studietid har jeg hørt, hvordan vi har uskadeliggjort den ene sygdom efter den anden med antibiotika og vacciner.

Hørt, hvordan infektioner var i tilbagetogt, hospitalsafdelinger lukkede, og pengene blev brugt på andre områder.

Om lidt bliver jeg læge, men den virkelighed, jeg kommer ud til, er en anden. En virkelighed, hvor antibiotika dag for dag mister sine superkræfter.

Patienter dør i stigende grad af sygdomme som lungebetændelse og sårinfektioner. Sygdomme, der i 50’erne betød en kortvarig antibiotikakur, er blevet livstruende igen.

Det er et stort tilbageskridt for den medicinske udvikling, og det skal vi tage meget alvorligt.

Udvikling af resistens er bakteriernes forsvarsmekanisme, og det har været kendt siden penicillinens opfindelse. Der er tale om et våbenkapløb mellem mennesker og bakterier, hvor vi hele tiden skal være et skridt foran.

Et kapløb, vi taber, fordi vi ikke har udviklet ny antibiotika de sidste 25 år.

Systemet for udvikling af medicin har fejlet, og manglende antibiotika er blot et symptom herpå. Et andet symptom er ebolakrisen i 2014. Udbruddet var det 18. af sin slags, og vi havde ingen behandling klar.

Da sygdommen ramte en norsk kvinde, viste det sig, at en mulig vaccine i årevis havde ligget på en støvet hylde i et laboratorium.

Et tredje symptom er udbruddet af zikavirus i Sydamerika. Zika har været kendt i et bredt bælte omkring ækvator siden 1952, men behandles som en verdensomspændende nyhed.

Men hvorfor udvikler vi ikke ny antibiotika? Hvorfor havde vi ikke en ebolavaccine klar? USA, Danmark og mange andre poster milliarder efter milliarder af skattekroner i medicinsk forskning. Men hvorfor bliver store sundhedstrusler overset i udviklingen af medicin?

Medicinalindustrien er interesseret i dyre kræftbehandlinger. I medicin som insulin, der skal gives resten af livet. Og i gamle lægemidler, der får en hurtig makeover og markedsføres som nytænkende og revolutionerende. Belønnet med endnu et patent.

Industrien er ikke interesseret i antibiotika. Det gives kun i 7 dage og anvendes meget begrænset for at forebygge resistens. De er ikke interesseret i en vaccine, hvis modtagere er bosat syd for Sahara.

En behandling for zika bliver først spændende for industrien, når sygdommen krydser grænsen til amerikanerne. Andet er der simpelthen ingen penge i

Og en behandling for zika bliver først spændende for industrien, når sygdommen krydser grænsen til amerikanerne. Andet er der simpelthen ingen penge i.

Resistente bakterier, ebola og zika kender ingen landegrænser. Medicinalindustrien domineres af multinationale selskaber. Løsningen på dette problem skal derfor findes internationalt.

FN udgav i oktober en rapport om adgang til medicin. Rapporten kommer med FN’s bedste bud på, hvordan denne krise skal løses.

Den foreslår en global og bindende aftale i FN-regi for alle nationer om koordinering, finansiering og udvikling af medicin. En bindende aftale, hvor alle lande bidrager økonomisk med midler til forskning.

En aftale, hvor et team af internationale eksperter koordinerer, hvilke sygdomme vi skal prioritere at udvikle medicin til.

Hvor forskningsmidler fra alle medlemslande samles i en fond, så vi sikrer, at de ikke bare gør det godt, men gør det bedst muligt. Hvor forskningsresultater deles mellem forskere på tværs af lande.

Så de undgår dobbeltarbejde. Hvor den økonomiske risiko deles mellem de lande, der er med i aftalen. Hvor patenter efterfølgende kan deles med flere virksomheder.

Sådan undgås markedsmonopoler, og billig medicin sikres via god gammeldags konkurrence. Indien, Kina, Brasilien, Sydafrika og mange flere støtter allerede op om aftalen. USA modarbejder som den eneste.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi skal som samfund kræve af vores politikere, at de tager stilling. Skal Danmark melde sig ind i kampen og officielt støtte dette samarbejde?

Ellers skal vi stille os på USA’s side og beskytte medicinalindustrien, for den pris, det har?

Patentsystemet for udvikling af medicin trænger til en opdatering. Systemet blev først taget i brug i 1920’erne men bliver i dag behandlet som en naturlov.

Formålet med systemet var at sikre, at ny medicin kom hurtigst muligt og bredest muligt ud til patienterne. Dengang var industrien det svageste led, og den beskyttelse, som patentsystemet tilbød, var berettiget.

Situationen er i dag en ganske anden. Industrien har vokset sig stor og mægtig, og vores politikere holder stadig fast i et forældet system.

Et system, der beskytter den stærke industri og lader patienterne i stikken.

Vi skal kræve af vores politikere, at systemet bliver ændret, så dets primære formål igen bliver at sikre vores sundhed bedst muligt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden