For to år siden deltog jeg i de danske svineproducenters årlige kongres i Herning. Den fandt sted kort tid efter Dansk Folkepartis årsmøde i samme by, hvilket var en god anledning til at forsøge sig med nogle muntre bemærkninger om griseri og svinagtigheder. Men jeg havde læst forsamlingen helt forkert. I den danske fødevareproduktion laver man ikke sjov med ret meget, for det er – som det har været i mange år – alvorlige tider for fødevareklyngen, som branchen gerne omtaler sig selv, når det skal klinge af vækst og eksport.
I løbet af kongressen deltog jeg i forelæsninger om, hvordan man fodrer sig til en lavere pattegrisdødelighed og om nye teknikker inden for rygspækmåling på søer. Jeg tog flittigt noter undervejs; det gjorde alle tilstedeværende sådan set, men jeg er nok den eneste, der ikke har brugt dem til noget særligt siden.
