Klummer

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


En god dag for Conchita Wurst, som står frem med HIV-sygdom - og en dårlig dag for H&M

Politiken kårer hver dag, hvem der har haft en god dag - og hvem der har haft en dårlig dag.

Klummer

En god dag for...

Conchita Wurst. Den østrigske drag-stjerne, der vandt det internationale melodigrandprix i København i 2014, er hiv-positiv. Det skriver hun på Instagram. »I dag gør jeg mig fri af et damoklessværd for resten af livet. Jeg har i mange år været hiv-positiv. Det er egentlig irrelevant for offentligheden, men en ekskæreste truer med at sælge historien til pressen, og jeg nægter at lade nogen skræmme eller intimidere mig«, skriver Conchita Wurst med det borgerlige navn Thomas Neuwirth. Inden for en time fik opslaget på Instagram over 10.000 likes. Conchita Wurst understreger, at den medicinske behandling har slået sygdommen ned, så virussen ikke kan overføres. »Jeg er stærkere, mere motiveret og friere end nogensinde før. Tak for jeres opbakning«, skriver hun.

En dårlig dag for...

H&M. Klagerne vælter ind på H&M’s facebookside i disse dage. Den svenske tøjkoncern har nemlig særdeles svært ved at leve op til løftet om en leveringstid på 5-7 dage, som fremgår af dens hjemmeside. Det skriver det amerikanske medie Bloomberg. En kunde påpeger, at hendes baby snart er for stor til det tøj, der blev bestilt for 26 dage siden, mens andre frygter, at modetøj bestilt for 3 uger siden når at blive umoderne igen, inden det når frem. H&M erkender, at man har problemer med distributionen fra lageret i Borås, hvilket medfører forsinkelser i webbutikken og i fysiske butikker i Sverige og Norge. Midt i virakken offentliggjorde H&M i øvrigt, at det italienske modehus Moschino står bag en ny kollektion, som lander i butikkerne 8. november. Efter planen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce