Norske svampesamlere. At nordmænd er gode til at hente penge op af jorden, er almen viden, men denne gang er der ikke tale om et af de mange oliefelter, som de vistnok engang har franarret Danmark. I stedet handler det om et bjerg af penge, som stak op af en skovbund i Buskerud vest for Olso. To norske søstre på skovtur troede først, det var en kæmpesten, men ved nærmere eftersyn viste det sig at være flere tons kobbermønter fra 1950’erne. Det skriver NRK. Det Norske Møntværk har undersøgt mønterne, men har ikke fundet frem til, hvor de kommer fra. En god dag blev det dog først for søstrene, da de ifølge NRK fandt, hvad de faktisk var gået i skoven efter: 12 gram svampe – til at farve garn?! De er skøre, de fjeldaber.
Bilister med mobiltelefon i hånd. Hvis du læser dette, mens du kører bil, så flyt straks fokus til vejbanen. I denne uge er der større risiko for at blive stoppet, hvis man som bilist læser nyheder på mobilen, svarer på sms’er eller tager telefonen op til øret, for politiet gør en ekstra indsats for at stoppe uopmærksomme bilister i trafikken. Til jer andre, der fortsat læser med, kan vi fortælle, at uopmærksomhed hos bilister er en faktor i hver tredje dødsulykke. Christian Berthelsen, der er politiassistent hos Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, sige dog til Ritzau, at der er problemer med, at folk ikke forstår det, fordi de ikke har prøvet det på egen krop. I sidder med andre ord stadig og læser med derude bag rattet. Skam jer!
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar