0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Marcus Rubin: Gid corona tager livet af krydstogterne. Denne hæslige menneskelig græshoppesværm, der kun snylter på byen

København er skønnere end i mange, mange år. I turisternes fravær kan man genforelske sig i byen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Arkivtegning: Philip Ytournel/POLITIKEN
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forleden var jeg i Tivoli. Det var fortryllende, en rejse tilbage til barndommens land. Der var smukt, der var skægt, og der var hyggeligt. Og frem for alt var der plads. Man blev ikke mast, men kunne helt reelt hygge sig med ungerne og en is. Forklaringen er naturligvis enkel – coronakrisen har gjort denne til en stort set turistfri sommer her i København.

For en enkelt gangs skyld har vi lokale byen næsten for os selv, og det er vitterlig vidunderligt.

Jeg ved godt, at det er en ulykke for økonomien i hovedstaden, for hotellerne, cafeerne, Tivoli og alle de fancy restauranter og turistattraktioner. Det går ikke på sigt. Men det er dog et pusterum, en sjælden mulighed for at genopdage byen og alle de skønne områder, der normalt er blevet tabt til turismen.

Det er ikke kun Tivoli, jeg har besøgt i de senere dage. Jeg har været på Langelinie, fået en øl i Nyhavn og spist frokost på Højbro Plads. Steder, der normalt er fuldkommen off limits her om sommeren, hvor alle københavnere flygter ud i sommerlandet eller i det mindste til de ydre dele af brokvartererne.

I 2019 var der ifølge Wonderful Copenhagen næsten 9 millioner overnatninger i København – rekordmange

Som mange andre storbyer er København år for år blevet ædt mere og mere af turismen, der har forvandlet det meste af Indre By til en no-go zone og skabt en slags doughnutby, hvor de lokale undgår centrum og bliver presset længere og længere ud i periferien.

Den udvikling håber jeg inderligt, at coronakrisen bliver en anledning til at gentænke. Ikke fordi der ikke må være turister, selvfølgelig må der det.

Jeg elsker selv at rejse og opdage nye steder og byer, så selvfølgelig skal også København have plads og rum til masser af gæster.

Men der skal findes en bedre balance, så vi lokale ikke reduceres til en slags folkloristiske statister, som de udenlandske horder fotograferer som eksotiske dyr, mens de gør cykelstierne til et dagligt dødsræs på deres eldrevne cykler og løbehjul.

Hvis vi altså overhovedet kan være her, turisterne og Airbnb er jo også med til at presse boligpriserne i byen yderligere op.

Overdriver jeg? Bestemt ikke. I 2019 var der ifølge Wonderful Copenhagen næsten 9 millioner overnatninger i København – rekordmange. Og så tæller vi endda ikke alle Airbnb-gæsterne med. Sidste år spåede Wonderful Copenhagen, at antallet ville næsten fordobles til 16 millioner i 2030.

Eksplosionen i turisme i hovedstaden er en del af en global trend. Inden covid-19 lammede verden, forudså eksperter, at antallet af turister på verdensplan ville ramme 1,8 milliarder i 2030. I 1950 var tallet omkring 25 millioner.

Før eller siden må udviklingen vendes; ikke at verden skal lukke eller folk forbydes at rejse. Men der må findes en vis balance, så byer som København ikke blive fuldkommen kvast af turisterne.

Ingen ved sine fulde fem drømmer om at blive det næste Venedig, og selv store byer som Barcelona, Prag og New Orleans er blevet næsten ødelagt af masseturismen.

Men hvad er så løsningen? Jeg har ikke en forkromet plan, men et helt oplagt sted, København kunne starte, var at skrue voldsomt ned for krydstogtskibene. Disse kolosser er væltet ind i byen i stadig større omfang de senere år.

Turisterne fra krydstogterne er en pest og plage, en menneskelig græshoppesværm, der kun snylter på byen

Årligt omkring 1 million mennesker kommer via dem til hovedstaden, og inden krisen skrev Wonderful Copenhagen endda glædestrålende, at man forlængede sæsonen i 2020, så den varede 216 dage – plus december naturligvis.

Det er forrykt. Turisterne fra krydstogterne er en pest og plage, en menneskelig græshoppesværm, der kun snylter på byen. Langt de fleste af krydstogtgæsterne spiser alle måltiderne på båden og kommer kun til byen for at se de store sights og shoppe.

Giver det arbejde og penge?

Sikkert lidt, men mest i de store mærkevarebutikker, hvis vækst igen er med til at gøre byen kedeligere og mindre unik. En Louis Vuitton- og en Hermes-butik i Danmark er ikke meget anderledes end en i Stockholm, Cape Town eller Rio.

Der er heller ikke meget arbejdsmæssig gevinst i det. Selv Wonderful Copenhagen anslår, at krydstogterne – og det er på landsplan vel at mærke – giver omkring 2.400 arbejdspladser. Det er dyrt købt, alt, alt for dyrt efter min mening.

»Lad os bruge denne uventede coro