0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Socialdemokratiet har grund til at fejre 1. maj

Den nuværende krise i Socialdemokratiet har rødder tilbage i 1960'erne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Holger Damsgaard(Arkiv)
Foto: Holger Damsgaard(Arkiv)

Talerstolen. Med Stauning nåede Socialdemokratiet et højdepunkt både politisk og i forhold til vælgertilslutning. Her taler han i Fælledparken.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I 1908 besluttede Socialdemokratiet, at det først ville danne regering, når det havde sikret sig sit eget flertal.

Beslutningen blev ændret i 1916, og det var nok klogt. I modsætning til Sverige fik det danske Socialdemokrati aldrig absolut flertal. Vore svenske partifæller havde den fordel, at mange af deres - ofte store - industrielle foretagender lå i landdistrikterne. Det gjorde de mildest talt ikke herhjemme - rent bortset af at de industrielle foretagender som flest kun havde en beskeden størrelse.

Vore landdistrikter var rent bondeland. Og meget langt op i det 20. århundrede var hverken S eller fagbevægelsen velset på landet - for nu at sige det mildt. Når jeg under mit kvarte århundredes LO-ansættelse talte i SiD-foreningerne (nu 3F) i landdistrikterne, spurgte jeg altid ved kaffebordet, om fædrene havde været organiserede.

Det havde de kun yderst sjældent - trods 1849-grundlovens bestemmelse om foreningsfrihed dog først bekræftet af arbejdsgiverne med Septemberforliget i 1899. De kaffesamtaler, som jeg henviser til, blev vel at mærke ført så sent som i 1980'erne og 90'erne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu