0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi har brug for en seksuel frigørelse version 2.0

Problemer som hævnporno og voldtægt bliver mødt med lappeløsninger. Ondets rod er oldgamle kønsroller.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Roald Als

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da jeg gik på fritidshjem i slutningen af 1970’erne, havde vi en pædagog, der hed Bolette. Hun var vel 25 år og dygtig til sit arbejde. En sommer havde vi vandkamp, og Bolette deltog uden en trevl på kroppen. Hun var buttet og lyshåret, og jeg var nok ikke den eneste, der var fascineret af hendes tunge, gyngende bryster.

Bolette skammede sig tydeligvis ikke det mindste over sin nøgenhed, ingen problematiserede den, og den ændrede intet ved hendes rolle som autoritetsfigur. At jeg, og sikkert andre, havde vage seksuelle tanker om Bolette, var der efter alt at dømme ingen, der bekymrede sig om.

Knap 10 år senere, da jeg som 19-årig flyttede fra forstæderne ind til København, opfandt jeg et forårsritual for mig selv: Den første dag, der virkelig var varme i solen, satte jeg mig på en bænk i Kongens Have med en øl og en avis og nød synet af de mange bare bryster, der omsider var kommet ud af deres vinterhi. Også disse kvinder bar tydeligvis deres utildækkede overkroppe uden skam. Ritualet var en fejring af sommerens komme og alt det gode, der var i vente: frodighed, havbad, lyse nætter.

Dengang var jeg naiv nok til at tro, at udvikling var det samme som fremskridt. Det faldt mig ikke ind, at det i en ikke så fjern fremtid ville være umuligt at finde et bart bryst i Kongens Have. Eller at 1950’ernes sexforskrækkede moralisme ville vende tilbage.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter