0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lyden af en bildør, der smækker

Lyden af et produkt er ikke et tilfældigt resultat af materialer eller bare støj, men et æstetiseret fænomen, der skal påvirke os. Kan vi overskue den designede lydverden, spørger kronikøren, som er cand.phil. i musikvidenskab.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi er omgivet af lyd. Vores krop og bevidsthed påvirkes konstant af lyd og lydindtryk, såvel naturlige som menneskeskabte. Ny evolutionsforskning hævder, at udviklingen af de forskellige sanser bunder i konkrete behov. Således mener videnskaben i dag, at pattedyrs og dermed menneskets hørelse er opstået ud af behovet om dels at kunne registrere potentielle fjender og byttedyr uden for synsfeltet, dels at kunne kommunikere indbyrdes. Påfaldende er det i hvert fald, at vores hørelse er et uhyre komplekst sammenspil af ekstrem fysisk og psykisk følsomhed.

Lyd gør indtryk. Alle kender chokket over en pludselig lyd og den fysiske og psykiske uro og spænding bagefter, ifølge videnskaben et levn fra artens fortid. Sikkert er det, at den menneskelige hørelse er ekstremt fintfølende. F.eks. kan de fleste alene på lyden høre, om en person i et lokale er en kvinde eller en mand, ja endda bedømme vedkommendes vægt. Ligeledes kan vi genkende et andet menneske på stemmen og med stor præcision afkode humør og sindstilstand ud fra selv minimale nuancer i stemmeføring og stemmeleje.

Vi afkoder dog ikke blot lydene og deres oprindelse, vi påvirkes også af dem følelsesmæssigt. Velkendte lyde som kærestens eller familiens puslen i stuen, radioens småsnakken i baggrunden og kaffemaskinens snorken i køkkenet virker beroligende. På samme måde virker lillepigestemmen indsmigrende, gråden hjerteskærende og den skingre stemme foruroligende.

Vi kommunikerer med lyd. Sproget, forskellige stemmelyde og udtryk uden syntaks såsom latter, gråd, hulken, suk, støn og vrissen, stemmeføring og lignende gør det muligt for os at beskrive verden, udtrykke meninger og følelser. Hertil føjer sig forskellige former for kommunikation ved hjælp af lydsignaler og koder, samt ikke mindst musik, som vi især tillægger stor udtryks- og følelsesmæssig betydning.

I vores forhold til og brug af lyd er det påfaldende, hvordan vi umiddelbart tillægger lydene fra de individer, genstande og maskiner, der omgiver os, betydning. Eksemplet med kaffemaskinen er oplagt. Lyden af en ny kaffemaskine bliver hurtigt mere end blot et tilfældigt, mere eller mindre komisk biprodukt, det hørbare resultat af kaffens vej fra kedel til kande. Den bliver et udtryk for noget andet. Den bliver et udtryk for kaffen, hyggestunden.

Ovenstående er dybest set et resultat af bevidsthedens perception af virkeligheden og som sådan i grunden ingen ny erkendelse. F.eks. udtalte komponisten Edgar Varèse nærmest slagordsagtigt et sted noget i retning af: »Vi hører en frø, ikke selve kvækket«. I forhold til ovenstående er det mest tankevækkende da også, at de genstande og maskiner, vi omgiver os med, i stadig stigende grad er designet, så de lyder på en bestemt måde. Lyden af mange af vores industriprodukter biler, husholdningsmaskiner m.m. er således akustisk designet til at manipulere vores opfattelse af materiale, indhold og kvalitet.

Efter sigende er en af de mest gennemarbejdede og designede lyde i verden, smækket af en bildør, måske kun overgået af bilens motorlyd. Har man åbne ører, kan man tydeligt høre forskel på smækket fra en Toyota Corolla, en Ford Mondeo eller en Golf. Om det nu er materialevalget eller formgivningen, der skaber forskelligheden i de forskellige bilmærkers dørsmæk, så er det lyden, der er interessant.

Lyden af bildøren er således ikke blot det lidt tilfældige resultat af et stykke metal eller kulfiber med isolerende gummilister, der smækkes i en karm i bilens karosseri. Smækket er designet, og er dermed gjort til et varemærke - det har fået en signalværdi. Lyden indgår med andre ord som en integreret del af vores totale oplevelse af en bil. Den skal tale til vores følelser og påvirke os til at købe et bestemt bilmærke.

Undersøgelser viser, at vi i høj grad køber ind med ørerne. Op til 75 procent af det emotionelle og 25 procent af det informative indtryk af en vare er således bestemt af varens lyd. Vi tager med andre ord et godt dørsmæk som udtryk eller, ja, bevis ikke bare for dørens, men også for bilens kvalitet. At bruge tid på lyden af en bildør er altså ikke blot tidsfordriv for en designgal ingeniør, men snarere et resultat af helt jordnære kommercielle interesser.

Akustisk design handler altså om at gøre et produkt mere attraktivt ved dels at benytte sig af lydens signalværdi, dels at arbejde med og ændre lydens kvalitet i forhold hertil.

Når vi i sammenhæng med akustisk design taler om lydkvalitet, springer især to hovedområder i øjnene, nemlig produktlyd og lydreproduktion.

Med produktlyd menes lyden af et produkt. Det designede dørsmæk er kun ét eksempel af mange. Andre oplagte eksempler er: lyden af en lang række af de mest almindelige husholdningsmaskiner, barbermaskinen, hårtørreren etc., alt sammen produkter, hvor den lyd, det respektive produkt udsender, er designet i forhold til vores forventninger. Hårtørreren er designet til at lyde af en god, kraftig fønvind, for ellers tror vi ikke rigtig på, at maskinen vil tørre håret. Og det til trods for, at maskinen kunne være fuldstændig lydløs, uden at det ville have nogen betydning for tørreeffekten.

Lyden er altså med til at give produktet troværdighed og kvalitet. Lyden har signalværdi. Det helt rigtige 'whooouuu' lyder i vore ører mere af tørt hår end et 'psiiiiiii' eller ingenting. Som forbrugere forventer vi, at produktet har en overbevisende lyd - en vis 'vellyd', om man vil. Opfattelsen af denne vellyd eller produktets kvalitet er kulturelt betinget. Den canadiske komponist R. Murray Schafer iagttager således, at europæere ofte foretrækker en dyb og bankende motorlyd, f.eks. Harley-Davidsonens dumpe 'fiskekutter', mens orientalere falder for en mere højfrekvent motorlyd, f.eks. Kawasakiens karakteristiske 'røvhveps'.

Ved siden af produktlyd er lydreproduktion et andet stort område, når vi taler om lydkvalitet. Her er det forholdet mellem en lyd og dens reproduktion, der er i fokus. Utallige formater som 'stereolyd', 'kvadrofonisk lyd', 'surround sound', 'analog', eller 'digital' indspilning strides om at yde den mest troværdige lydreproduktion. Ligesom produktlyden er lydproduktionens kvalitet dog i sidste ende et spørgsmål om en æstetisk-kvalitativ bedømmelse.

Optagelsen af musikerne, efterproduktionen i lydstudiet og endelig stereoanlæggets reproduktion af musikken er således et akustisk design. Stereoanlægget i stuen er med andre ord ikke blot en kanal, hvorigennem musikken formidles. Det er et akustisk design, der farver lyden. Hi-fi-entusiaster taler ligefrem om 'engelsk lyd', 'amerikansk lyd' eller 'dansk lyd' - bestemte æstetiske normer for, hvordan godt reproduceret lyd lyder.

Både produktlyd og lydreproduktion bunder i en række æstetiske normer - i holdninger til, hvordan god kvalitet lyder, eller hvad der karakteriserer en god reproduktion.

Et vigtigt aspekt i forhold til produktlyd og lydreproduktion er hele problemstillingen omkring støj og støjgener. Vi omgiver os med stadig flere maskiner, der udsender mere eller mindre designet lyd, og vores verden bliver stadig mere støjende. Alene i skrivende stund fremstår pc'ens summen, urets tikken, radiatorens knirken, lyde inde fra naboen, en konstant lavfrekvent støj fra Århus Havn samt bilernes skramlen fra gaden som markante og distraherende støjfaktorer.

Bygningselementer, arbejdsmiljølovgivning m.m. stiller minimumskrav med hensyn til støjniveau og lydisolering og er med til at sikre vores hjem og arbejdspladser mod støj og støjgener. De eneste, der er undtaget disse regler, er forsvaret, der langt hen ad vejen må støje, som de vil - uden hensyn til personel eller omgivelser.

Med den stigende støjgene bliver stilheden en mangelvare - noget, vi vil betale penge for. Stilheden er blevet en (mærke)vare, noget, man kan betale sig til. For nylig lancerede Dansk Standard standarden DS 490 Lydklassifikation af boliger. Denne standard inddeler nybyggeri i forskellige lydklasser. Støjen gradbøjes med andre ord, og bygherren har således fået mulighed for at tilbyde boliger, hvor køberen i forvejen kan vurdere støjniveauet. Stilhed er blevet en vare, man kan købe sig til. Eller måske rettere: Støj er blevet noget, man kan købe sig væk fra. Lydklasserne i DS 490 har faste mål for forskellige typer lyd: tale, musik, påvirkning af gulve med fodtrin, tekniske installationer (ventilatorer o.l.), trafik osv.

A: Den mest støjsvage lydklasse. Beboere forstyrres kun lejlighedsvis af støj.

B: Beboere forstyrres kun i begrænset omfang af støj.

C: Svarer til byggelovgivningens minimumskrav for rækkehuse.

D: Svarer til ældre bygninger med mindre tilfredsstillende lydforhold.

DS 490 er altså en lydklassifikation af boliger - en lydlig ækvivalent til ejendommens herlighedsværdi?

Også i forhold til støjreduktion finder vi eksempler på akustisk design, nemlig som støjreduktion gennem produktlyd. Bilmotorer bliver stadig mere støjsvage - 'eksplosionsmotoren' er ikke, hvad den har været! Dette kan man forvisse sig om, når en gammel folkevognsboble en sjælden gang tøffer gennem byen. Men ikke kun motorstøjen designes, også rullestøjen, som stammer fra friktionen mellem dæk og vejbane, ændres og dæmpes.

Meget tyder på, at vi langsomt er i gang med at bevæge os fra en verden med kraftige, pludselige og distinkte lyde mod en verden af konstant støjende summen og tikken.

Sikkert er det i hvert fald, at lyde i vores omgivelser med nye teknologiske frembringelser har tendens til at uddø eller i bedste fald blive omgærdet med nostalgi - lyden af folkevognsboblens boksermotor er et indlysende eksempel.

Andre eksempler kunne være de gamle intercitytogs karakteristiske 'gadung-gadung' eller ringeklokken og lyden af drejeskiven på gamle telefoner. Hvem ved, måske vil selv den infernalske brummen fra computerens ventilation, den moderne vindmølles hvinen og den lavfrekvente støj, der hærger hele den vestlige verden, blive savnet.

Prøver vi engang at overveje akustisk design, støj og støjgener i sammenhæng med musik, træder en række interessante udviklingstræk frem. Udviklingstræk, der har konsekvenser for vores opfattelse af både lyd, støj og musik.

For det første kan man iagttage bevægelsen fra maskinstøj mod akustisk designet lyd. Som et udtryk for både materielt overskud og kommerciel tankegang bruger vi stadig mere tid og energi på at designe produkter, boliger, ja hele miljøer rent lydligt. Lyden af et produkt er, som jeg har forsøgt at vise, ikke længere et tilfældigt udslag af materialer, mekanisk støj og lignende, men et æstetiseret fænomen, som enten har til formål at overbevise om produktets fortræffelighed eller være støjreducerende. På samme måde, som vi kan købe os til mere stilhed, bliver pladser og torve brolagt, så de giver indtryk af at være både fodgængerareal og shoppingområde.

For det andet kan man iagttage en radikalisering af musikkens varekarakter. Lethåndterlige medier, studieproduktion, genremæssig styling, kommercielle musikradioer, musikstyring i medierne etc. gør, at en stadig større del af den musik, vi omgiver os med, får karakter af tapet.

Og her tænker jeg ikke kun på muzak og lignende. Som Henrik Marstal og Morten Jaeger påpeger i deres bog 'Hitskabelonen', antager musikken karakter af designet produkt. Uanset om der er tale om jazz, europop, latin, rock eller metal, genfinder vi i stigende grad den samme formopbygning. De genremæssige karakteristika, de eksistentielle, revolutionære eller kunstneriske aspekter af musikken luges ud og afløses gradvist af ens opbygget klichémusik underlagt minimale, men hurtigt skiftende mode- og retrofænomener.

Moderne studieproduktion, herunder kraftig komprimering af mellemtoneområde, gør yderligere, at musikken tilmed lyder bedst ved svage lydstyrker. Musikken antager med andre ord gradvist mere og mere karakter af dekorativt ornament. En lækker, stemningsfuld baggrund, der omgiver os alle døgnets timer og i alle livets situationer.