Globaliseringen har bundet verden sammen. Værdikæder, markeder, medier, migration og transport spinder net over hele kloden.
Nu er vi så de facto adskilt et stykke tid, indtil epidemien driver over. Jeg mailer og skyper med mine venner i andre lande.
En italiensk veninde fortæller, at hun føler, hun er med i en horrorfilm. Min amerikanske svigerfamilie i Louisiana, der husker det elendige beredskab, da orkanen Katrina ramte i 2005, er ikke sikre på, at myndighederne kan håndtere en epidemi.
Mine libanesiske venner holder pause i opstanden mod deres korrupte ledere, imens landet er lukket ned. Vi sidder i hvert vores nationale hus og kigger ud på en fælles katastrofe, i en verden, der lukker sig, men samtidig på mærkelig vis er mere fælles om en udfordring end nogensinde før.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar