0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi må sikre, at Danmark bliver en vindernation

Vi skal uddanne unge mennesker til at have fokus på hovedet, hånden og hjertet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vinder. Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi lever mere end nogensinde i en brydningstid. Vi konkurrerer i en mere og mere globaliseret og kompleks verden med større grad af usikkerhed end nogensinde før. Vi befinder os i et økonomisk, socialt og kulturelt paradigmeskifte på vej ind i ’den fjerde industrielle revolution’. Robotter, big data, kunstig intelligens, personalized medicine, selvkørende biler, 3d-print og en lang række forskningsmæssige nybrud inden for bio- og nanoteknologi er ikke længere taget ud af et filmmanuskript af Steven Spielberg. Det er vores virkelighed, og det bliver vi nødt til at forholde os til både som mennesker og som samfund.

Helt overordnet set skal vi gentænke uddannelse for at forberede os til den nye tidsalder. I dag skal folkeskoleelever lære at strikke, men ikke at kode. Det illustrerer meget godt vores udfordring.

På trods af at de 18-30-årige er den bedst uddannede og mest digitaliserede generation, har mange aldrig lært at lave programmer, animationer, websider eller spil. Generationen, der kommer efter disse såkaldte millennials, bliver ikke overraskende kaldt iGenerationen. De er vokset op med internettet og kender intet til den analoge verden, som vi andre stadig husker.

Den fjerde industrielle revolution kræver en total nytænkning af den måde, vi uddanner på i fremtiden. Uddannelse stopper ikke efter folkeskolen, gymnasiet, erhvervsskolerne eller universitetet. Forandringerne og teknologiske nybrud vil ske eksponentielt, hvilket betyder, at der er brug for kontinuerlig efteruddannelse – livslang læring – så kompetencerne konstant opgraderes.

Lad mig kort illustrere eksponentiel vækst ved at fortælle historien om den indiske kong Iadava, som ville takke den unge Sessa for at have opfundet skakspillet. Sessa måtte bede om lige, hvad han ville, og bad om 1 riskorn på skakbrættets første felt, 2 på det næste, 4 på det tredje, 8 på det fjerde osv. Det lød som en meget billig gave, syntes kongen. Problemet var dog, at allerede da man nåede til midten af skakbrættet, dvs. efter 32 felter eller fordoblinger, skulle Sessa have 1 milliard riskorn og efter 64 fordoblinger så meget som 18 trillioner riskorn, dvs. 18 efterfulgt af 18 nuller. Jeg behøver nok ikke nævne, at kong Iadava gik fallit.

Min opfordring er, at vi ikke må blive angste for forandringer, internationalisering og videnskabelige nybrud

Hvordan reagerer vi så i disse år på udsigten til denne eksponentielle udvikling? Mange bliver desværre angste for hastigheden, hvormed forandringerne sker. Mange er angste for ny teknologi, globalisering, for EU og den globale frihandel. Mange glemmer, at den velstand, der er skabt de sidste 140 år, ikke mindst skyldes investeringer i uddannelse, forskning og innovation, i kunst og kultur samt i videnskabelige og teknologiske nybrud. Tænk bare på dampmaskinen, forbrændingsmotoren, penicillin, ammoniaksyntese til kunstgødning, halvlederteknologi, computeren, genomsekventering mv. Mange glemmer også, at al den teknologi, vi nyder godt af, og som har skabt arbejdspladser og vækst, ikke var sket uden internationalt udsyn og samarbejde.

Min opfordring er, at vi ikke må blive angste for forandringer, internationalisering og videnskabelige nybrud. Vi skal derimod opsøge de muligheder, som den fjerde industrielle revolution vil bringe, og formulere en vision for fremtiden, der sikrer langsigtet værdiskabelse, således at Danmark bliver en vindernation.

Hvis Danmark skal blive en vindernation, kræver det lederskab. Det kræver de rette kompetencer, og det kræver, at vi investerer langsigtet i uddannelse, forskning og innovation. Vi skal skabe gode rammebetingelser for dansk erhvervsliv, for Danmark skal fortsat være et produktionssamfund. Vi må også nedbryde de siloer og det voksende måle- og kontrolregime, der ofte hæmmer udvikling og effektivisering – ikke mindst i den offentlige sektor.

I Danmark har vi i princippet et fantastisk udgangspunkt. Vi er et lille land og burde dermed være et agilt samfund. Vi har vist med f.eks. andelsbevægelsen i førkrigstiden og industrialiseringen i 1960’erne, at vi kan være omstillingsparate. Vores land bygger på en høj grad af tillid. Den skal vi passe på. Vi har fortsat et homogent land, et rent miljø, vi er langt med hensyn til til den grønne omstilling og ligestilling, og dansk forskning er i verdensklasse. Vi har et velfærdssamfund med et stærkt internationalt brand, ikke mindst hvad angår arkitektur, design, kunst, kultur og videnskab, som mange ønsker at adoptere. ’Made in Denmark’ er et brand, der lever i bedste velgående.

Det er en fejl at tro, at det usædvanlige talent nok skal klare sig selv

Nu skal vi bruge vores gode udgangspunkt til at forberede os bedst muligt inden for uddannelse, forskning og innovation på at blive en vindernation under den fjerde industrielle revolution.

Når vi uddanner unge mennesker, skal vi i højere grad have fokus på hovedet, hånden og hjertet.

Hvad angår hovedet, det boglige, er der de seneste år sket