0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Velvoksent ansvar

De unge viser vejen

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I dag overrækker seks danske politiske ungdomsorganisationer et fælles udspil om dansk udviklingspolitik til Folketinget. ’Større og bedre’ lyder opfordringen til moderpartierne fra Venstres Ungdom, Radikal Ungdom, Kristendemokratisk Ungdom, Konservativ Ungdom, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og SF’s Ungdom. På initiativ fra FN’s Udviklingsprogram har de seks organisationer formået at blive enige om et politisk udspil om, hvordan dansk bistand bedst kan bidrage til, at FN’s otte udviklingsmål opfyldes i 2015.

Mest bemærkelsesværdigt er det, at ungdomspolitikerne enstemmigt anbefaler, at den danske udviklingsbistand sættes op til den 1 procent af bruttonationalindkomsten, som den udgjorde inden 2001. Dermed går både VU og KU imod deres moderpartiers erklærede politik på udviklingsområdet. Det er en historisk enighed, de unge politikeraspiranter lægger for dagen. I lyset af de globale udfordringer har de indset nødvendigheden af at lade ideologien træde i baggrunden.

Danmark har i disse dage besøg af Tanzanias præsident, Jakaya Kikwete. Han repræsenterer et land, som siden den danske udviklingsbistands allerførste dage har modtaget dansk støtte. Det 40 år lange bistandssamarbejde med Tanzania er et godt eksempel på, at udviklingsbistand kræver tålmodighed og kontinuitet for at opnå gode resultater. Derfor har der også været tradition for brede politiske flertal bag den danske udviklingspolitik for at sikre, at skiftende regeringer ikke ændrede de grundlæggende principper eller opsagde samarbejdet med modtagerlandene efter politisk forgodtbefindende. Det ville ikke alene være spild af penge, men også yderst uheldigt for Danmarks udviklings- og udenrigspolitiske troværdighed.

Traditionen for det brede politiske samarbejde om den langsigtede udviklingsbistand blev brudt, da VK-regeringen trådte til i 2001, og som de første beskar bistanden og afbrød samarbejdet med flere bistandsmodtagerlande.

Det er opmuntrende, at den næste generation af politikere er langt mere bevidste om Danmarks globale ansvar end deres velvoksne partifæller. Man må håbe, at de ikke vokser fra det.



  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere