0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sort skærm

DR for langt ude

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

PÅ TREDJE UGE har Danmark ingen public service- radio- og -tv-kanaler.

Ganske vist hekser man sig igennem med gamle film, genudsendelser og radioaviser i minimaludgaver, men det ændrer ikke grundlæggende ved, at DR for øjeblikket er gået i ét med hele det øvrige radio- og tv-udbud på de mere eller mindre kommercielle kanaler.

Og selv om man fremdeles kan gøre sig munter over, hvor dejligt det er at slippe for al den besværlige nyhedsformidling, så bliver det stadig mere nødvendigt at sige spøg til side og: Hvor længe kan vi leve med, at der ikke ydes public service i radio og tv?

DR's ledelse synes at have besluttet sig for, at det kan vi leve med utroligt længe. Godt i tråd med den kommercielle tankegang, der præger organisationen, nøjes man med at glæde sig over de mange millioner i sparede lønudgifter, bedøve lyttere og seere med blødt brød og skuespil og i øvrigt vente tålmodigt på, at journalisternes strejkekasse bliver tom. Hvilket kan tage sin tid.

Konflikten kan ende med at trække ud så længe, at DR til sin tid bliver tvunget til at vende tilbage i en forfladiget form for overhovedet at kunne kæmpe sig op til de store seertal. Det er muligt, at dette er godt nok for DR's ledelse, men det er ikke godt nok for offentligheden.

Det er nødvendigt at hæve temperaturen i denne konflikt, hvis den skal standses. Kun sort skærm og egentlig radio silence vil gøre det klart og tydeligt for alle, hvad der egentlig foregår: at de offentlige kanaler, hvis opgave det er at lægge et lødigheds- og kvalitetsniveau, som adskiller sig markant fra de kommercielle kanalers, overhovedet ikke løser denne opgave i øjeblikket.

Og lige så alvorligt: Man er i færd med at vanskeliggøre vilkårene for at løfte sine public service- forpligtelser i fremtiden.

Somme tider skal det gøre ondt, før det kan gøre godt. Hvis nu kulturministeren gav DR's ledelse et praj om at slukke for apparaterne, så ville begge parter nok skynde sig lidt mere med at få løst konflikten.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere