Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Journalister skal blive bedre til også at fortælle de positive historier

Journalistik kan anvise løsninger i stedet for at dynge problemer op. Det viste vi sidste lørdag.

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»... det er heller ikke let at være journalist og finde vold og mord og modbydelighed hver dag fordi det er det eneste folk gider læse og meget tit er der næsten ingen vold og mord, og man skal helt ud i omegnen for at finde så meget som et knivstikkerdrama blandt fremmedarbejdere så er det ikke let at være journalist ...«.
Dan Turèll

Det er formentlig tvivlsomt, hvor oprigtig medfølelsen var, da Dan Turèll tog journalister med i sit digt ’For meget, mand’, hvor han opregnede de mange forskellige mennesker, tilværelsen ikke er let for, og for hvem det hele derfor kan blive alt, alt, alt for meget.

Som mangeårig klummeskribent her på avisen vil han have overværet den daglige jagt på historier, og selv om voldskriminalitet ikke dækkes specielt intensivt af Politiken, har vi altid været storleverandør af modbydeligheder i enhver anden afskygning, ganske som resten af pressen.

Medier er problemorienterede, og dybest set er det naturstridigt, når læsere i så stort tal morgen efter morgen folder avisen sammen, rejser sig fra bordet og tager hjemmefra med mod på livet i stedet for at blive ramt af et voldsomt sortsyn, der tvinger dem til at søge ly for verdens ondskab under dynen.

Der er ingen grænse for de problemer, vi serverer for vores læsere dag ud og dag ind. Og den tid er for længst forbi, hvor det er overstået, når man har læst sin morgenavis: hele døgnet igennem er der deprimerende nyt på nettet.

Der er ingen grænse for de problemer, vi serverer for vores læsere dag ud og dag ind

De argumenter, som altid trækkes frem, er, at det er mediernes opgave at beskrive det usædvanlige, og det er heldigvis usædvanligt, at ting for alvor går skævt.

Desuden er det nu engang pressens fornemste opgave at påpege fejl, så de kan blive rettet, så de ansvarlige kan blive klapset af, og så borgerne i et demokratisk samfund i det hele taget udstyres med de nødvendige forudsætninger for at kunne vælge de rigtige politikere – så verden ad demokratisk vej kan blive et bedre sted. Amen.

Den argumentation fejler ikke noget. Spørger man mig, bør en kritisk historie om fusk, sjusk og slendrian til enhver tid overtrumfe alt andet på et redaktionsmøde. Hvilket den også gør.

Vi skal bare blive bedre til også at fortælle de positive historier. Ikke fordi de er positive, men fordi konstruktive historier er med til at tegne et fuldstændigt billede af virkeligheden.

Skulle de tillige indgyde lidt håb i læserne, er det fint med mig.

Sidste lørdag tog vi et lille skridt på vejen, da vi deltog i ’Impact Journalism Day’, hvor en snes aviser fra hele verden havde udvekslet konstruktiv journalistik – artikler, som beskriver, hvordan problemer rent faktisk er blevet løst.

Initiativet blev taget af organisationen Sparknews, som er stiftet af franskmanden Christian de Boisredon. I 2007 fik han den progressive franske avis Libération til at udgive en hel sektion udelukkende med konstruktiv journalistik, og avisen blev revet væk. Derefter blev det en årligt tilbagevendende begivenhed.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vores bidrag til den internationale udveksling af konstruktiv journalistik handlede om, hvordan det er lykkedes et dansk firma at skaffe job til autister – ganske vist i USA, så for danske læsere kunne artiklen alligevel godt siges at rumme et problem ...

En artikel fra den italienske avis La Stampa beskrev, hvordan suset fra biler på motorvejen kan blive til energi i små turbiner. Andre artikler handlede om en ester, der fik 50.000 landsmænd til at samle 10.000 ton affald i de lokale skove, og om brasilianske børn, der får kortlagt deres personlighedstræk, så man i tide kan modvirke lavt selvværd.

Der er ingen tvivl om, at det blandt journalister giver væsentlig mere anerkendelse at skrive problemorienterede historier end at beskrive en positiv udvikling.

Det er en journalistisk dødssynd at lægge ud med facit.

Det hænger formentlig sammen med, at kilderne ofte stritter imod, så der skal bruges flere kræfter og samles mere dokumentation, før man omsider kan afsløre den skyldige.

Positive historier, derimod, ankommer i kolossale mængder hver dag i form af pressemeddelelser, som ingen på redaktionen kunne drømme om at bruge til noget.

Der er også en risko for, at konstruktiv journalistik udarter til pudseløjerligheder, man kan fylde ind, når der er plads i strømmen af modbydeligheder.

Det kan man dog undgå ved at begå den type journalistik på præcis samme måde som den traditionelle, problemorienterede: ved at researche grundigt og ved at have et åbent sind.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er en journalistisk dødssynd at lægge ud med facit. Hvis en positiv historie undervejs viser sig at være negativ, skal den stadig skrives, med mindre væsentligheden er gået fløjten. I den problemorienterede journalistik må det heller ikke ske, at man lukker øjnene for positive elementer undervejs, fordi historien ellers smuldrer.

Sidste år redigerede DR’s nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, bogen ’En konstruktiv nyhed – et opgør med pressens negative verdenssyn’. Så også for ledende mediefolk herhjemme kan vold og mord og modbydelighed blive alt, alt, alt for meget, mand.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden