0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nu ser vi mægtige pigtrådsruller blive forvandlet til hegn

Frygt for fremmede og fornemmelse af tab giver luft til nationalisme i Europa.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning. Roald Als

Mette Fugl
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Mette Fugl
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er længe siden, der var glædestårer og klapsalver i Bella Center. Det var dengang, tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen fik varme håndtryk og noget, der lignede verdensberømmelse, da han om aftenen fredag 13. december 2002 kunne meddele offentligheden: »Vi har en aftale«. Der gik inflation i ordet ’historisk’. Den store EU-udvidelse var hjemme. Europa forenet. Et øjeblik blev det glemt, at store dele af befolkningerne også var forenet. I skepsis.

I dag vakler det europæiske projekt på skråplanet. Flygtningesamarbejdet nærmer sig kollaps, og det gode skib ’Prinsesse Marie-Astrid’, der engang sejlede så stolt på Mosel-floden med udsigt til vinlandsbyen Schengen i Luxembourg, er stødt på grund. Det var i midten af 80’erne her om bord, de første ledere skrev under på det, der skulle blive aftalen om det grænseløse samarbejde. Den fri bevægelighed blev et fornemt symbol på fællesskabet. Den skabte velstandsstigninger.

Nu ser vi mægtige pigtrådsruller blive forvandlet til hegn. Og desperate mennesker, der bare vil redde livet, ved ikke, om de er spærret inde eller ude. Den stærke nationalstat henter fornyet styrke. Og således er det blevet til, at masserne fra et krigsramt Syrien udgør en eksistentiel trussel mod det samarbejde, der skulle skabe fred i vor tid. Afstanden mellem nord og syd bliver stadig større. Øst og vest er splittet. Det handler ikke længere om mælkekvoter. Det handler om solidariteten, der blev væk for at give plads til ekstremisme.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere