Foto: MARQUARD OTZEN PER/Politiken-Tegning
Daniel Skovhus

Nu tromler EU igen over folket

De gæve folk i Vallonien gav i denne uge op og accepterede frihandelsaftale efter massive tæsk fra EU-eliten.

Daniel Skovhus

Den belgiske delstat Vallonien har indtil torsdag blokeret for EU’s frihandelsaftale med Canada, Ceta.

En aftale, der vil åbne EU’s grænser for først canadisk industri, og siden amerikansk industri, når TTIP-aftalen med USA skal forhandles på plads næste år.

Med frihandelsaftalerne kan virksomheder fra Canada og USA sagsøge EU-lande, der indfører nye regler om at beskytte miljø og sundhed.

Det er allerede sket.

Aftalerne sikrer industrien åbne grænser og færre regler for sundhed, sikkerhed og arbejdsmiljø. Nafta, frihandelsaftalen mellem USA, Canada og Mexico, har ført til virksomhedslukninger, lavere løn og ringere arbejdsvilkår.

Den belgiske delstat Vallonien formåede indtil torsdag at stikke en kæp i hjulet på monopolernes store stridskaret.

Aftalen er forhandlet bag lukkede døre i magtens korridorer med industriens lobbyister som penneførere.

MORTEN MESSERSCHMIDT:

Alle medlemslande var banket på plads og havde meldt sig klar til at underskrive aftalen, men Vallonien gik til modstand, og det fik eliten til at hyle op og klynke om unfair metoder og obstruktion.

Aftalen blev sat på standby, den store flotte ceremoni måtte aflyses, og alle fine folk rundt i Europa tog sig til hovedet.

Syv års lukket forhandlingsforløb med dyre middage og leflen for industrien var måske spildt.

Men nej.

Det lykkedes til sidst den belgiske regering – efter pres fra EU-toppen – at nå frem til et internt kompromis med Vallonien, så Ceta alligevel kan komme i stand.

Forløbet viser, hvordan EU arbejder: Først er der måneders hemmelige forhandlinger, så fremsætter EU-toppen lynhurtigt et ultimatum – og til sidst afpresning og politisk pres, hvor man tromler hen over folket.

Kompromiset med Vallonien beskytter angiveligt Belgien mod genmodificeret mad, unfair konkurrence over for lokale landmænd samt en exit-mulighed.

Ja, det nytter at sætte sig imod, selvom man kun er 3,5 mio. indbyggere.

Ingen i EU eller det politiske system forstår folkets bekymring

FRANSK FILOSOF:

Men vi andre i resten af EU, der er repræsenteret af politikere uden nosser, ja vi hænger nu på genmodificerede fødevarer, investorernes profitdomstol og svækkelse af miljø- og forbrugerbeskyttelse og arbejdsmiljøregler.

De kommer til at grine højt i storindustriens hovedkvarterer, når aftalen er på plads:

Hvad tror du, der vil ske, når EU, Canada og siden USA skal gå på kompromis?

Hvem tror ærligt talt, at det bliver højeste fællesnævner, der kommer til at gælde i forhold til arbejdsmiljø, forbrugersikkerhed og miljøkrav?

I EU har vi eksempelvis forbudt 1.300 stoffer i kosmetik. I USA er tallet 11.

Tror du, amerikanske firmaer vil forbyde 1.300 stoffer i deres kemi for at komme ind på EU’s marked?

De gæve folk i Vallonien gav op efter massive tæsk fra EU-eliten, der ikke vil acceptere modstand mod den herskende økonomiske tænkning om åbne grænser, frihandel og virksomhedernes frie handel uden snærende demokratiske hindringer, f.eks. arbejdstager-, forbruger-, og miljøbeskyttelse.

EU-eliten kører igen sololøb og vil ikke lytte til folket.

MOGENS LYKKETOFT:

Man skulle tro, Brexit var et wake-up call for EU-politikerne og eliten af meningsdannere herhjemme, men nej. '

Ingen i EU eller det politiske system forstår folkets bekymring.

De bekymrer sig om de store selskabers muligheder for profit.

De multinationale selskaber vil med deres lobbydollars og nikkedukker i Bruxelles bare åbne grænserne, nedbryde krav til forbrugersikkerhed og bøvlede arbejdsmiljøregler og oprette en særdomstol, hvor investorerne kan sagsøge sig til profit mod stater, hvis ikke de baner vejen for dem.

Derfor var flere tusinde danskere torsdag samlet i København til demonstration mod både TTIP og Ceta.

50 danske u-lands-, klima-, miljøorganisationer og fagforeninger stod samlet, ligesom 320.000 tyskere i september demonstrerede mod TTIP og Ceta.

Giv os noget af gallernes trylledrik, så vi kan få mod til at stå op imod imperiet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce