0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
940px
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Se fedme-epidemien brede sig i Danmark

De amerikanske tilstande med mange svært overvægtige kommer. Klik og se, hvor mange flere danskere, der har alt for mange kilo på.

940px
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Vi skulle nødigt ende med en fedmeepidemi som i USA, men vi er halvvejs nu. USA er alle landes skrækscenarie, og vi skulle nødigt komme så langt ud«.

Sådan siger professor Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed.

Meget tyder dog på, at Danmark er godt på vej med at få fyldt kilo på sidebenene og dermed langt flere sygdomsfremkaldende overvægtige danskere.

Knud Juel har for Politiken beregnet, hvordan andelen af svært overvægtige danskere har udviklet og bredt sig i landets fem regioner siden 1987.

Dengang var 5,6 procent af befolkningen svært overvægtige.

I 2013 var det 14,1 procent.

Næsten en tredobling af svært overvægtige med en BMI på over 30 på godt 25 år.

»Det er et meget stort helbredsmæssigt problem for Danmark som samfund og for den enkelte borger, at så mange er blevet svært overvægtige. Fedme er direkte relateret til en række sygdomme såsom slidgigt, hjertekarsygdom, kræft og type-2 diabetes. Vi står med et fedmeproblem, sådan som man gør i alle andre vestlige lande«, siger Knud Juel.

Mangel på bevægelse og alt for meget, alt for kalorieholdig mad er ifølge professoren den direkte forklaring på de langt flere fede danskere:

»Rigtig mange af os sidder stille på kontorstolen hele dagen og kører så hjem i bilen eller toget fra arbejdet. De fleste danskere har også råd til rigelige mængder mad, som vi kan indtage i kæmpestore portioner. Vi har adgang til usund, energiholdig mad 24/7. Alt det modarbejder den sundhedsbølge, vi ellers ser i øjeblikket«, siger han.

Når flere danskere bliver svært overvægtig handler det ikke om mangel på viden om sund kost og motion og hvordan man bør leve, så overvægten ikke kommer snigende, fastslår professoren.

»Den enkelte ved helt præcist, hvad der er rigtigt og forkert, og hvorfor man bliver overvægtig. Det handler ikke om viden«, siger han og fortsætter:

»Det er desværre heller ikke så simpelt, at det bare er den enkeltes egen afgørelse. Vi kan se i vores undersøgelser, at langt de fleste svært overvægtige gerne vil tabe sig. Og hvis det var så nemt, som nogle vil gøre det til, så havde de jo nok gjort det. Men det sker ikke. Så problemet med svær overvægt er noget, der også ligger ud over den enkelte. Og dermed bliver det også et samfundsanliggende«, siger Knud Juel.

Ifølge Knud Juel er det oftere de lavere uddannede og folk uden arbejde, der ender som svært overvægtige.

Stigningen i andelen af svært overvægtige har ifølge professoren ikke været så kraftig fra 2010 til 2013, men endnu er det alliigevel for tidligt at sige, om Danmark er ved at få knækket den stigende fedmeepidemi.

»Men det skal vi da virkelig håbe på. For svær overvægt er et stor sundhedsmæssigt problem, der fylder meget i alle statistikkerne. Og rigtig meget for den enkelte«, siger Knud Juel.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?