Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Autoriseret diamantsælger Samba Sabali vejer diamanter i Sierra Leone. Den diamantbaserede borgerkrig i Sierra Leone varede fra 1991 til 2001.
Foto: BEN CURTIS/AP

Autoriseret diamantsælger Samba Sabali vejer diamanter i Sierra Leone. Den diamantbaserede borgerkrig i Sierra Leone varede fra 1991 til 2001.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Auktionshuse sikrer sig ikke mod bloddiamanter

Lauritz.com mener ikke, at diamanter fra konfliktområder er et problem, og gør ikke noget for at tjekke, hvor sælgerne har deres nyfremstillede diamantsmykker fra.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Netauktionshuset Lauritz.com har over 200 nyfremstillede brillantsmykker til salg på deres hjemmeside.

Man kan som forbruger ikke vide, hvor rå-diamanterne kommer fra, eller om stenene er forhandlet efter internationale regler.

Forbrugeren risikerer at købe såkaldte 'bloddiamanter' også kaldet konfliktdiamanter og derved støtte væbnede konflikter eller andre ulovligheder i udlandet.

Kampagneleder Sanne Borges i menneskerettighedsorganisationen Amnesty International mener, det er et stort problem, hvis auktionshusene sælger nye diamantsmykker, de ikke ved, hvor kommer fra.

»Auktionshusene bør have en klar politik på det her område og vide, hvor diamanterne kommer fra, inden de formidler dem«, siger Sanne Borges.

Lauritz.com afviser kritik

Lauritz.com beskæftiger sig ikke med, hvor de nyfremstillede smykker kommer fra:

»Det er en uvedkommende faktor, hvem der har produceret smykkerne, for i auktionsverdenen vurderer vi det enkelte smykke, og den kvalitet varen har, når den ligger foran os«, siger Lauritz.coms smykke-ekspert Annemette Højgaard og tilføjer:

»Det er fuldstændigt ligegyldigt, hvor smykket kommer fra«.

Sørger I for, at de, der leverer diamant-smykker til jer, har underskrevet Kimberley-processen (international aftale, der skal sikre, at der ikke bliver handlet konfliktdiamanter i verden, red.)?

»Altså dem, der producerer, det ved jeg jo ikke. Men dem, der indleverer smykker her hos os, de behøver ikke at underskrive en Kimberley-traktat, for de har købt smykkerne hos et i forvejen allerede autoriseret sted«.

Konfliktdiamanter ikke et problem
Annemette Højgaard mener ikke, at konfliktdiamanter generelt er et problem i verden:

»De diamanter, der sidder i alle europæiske, amerikanske og smykker fra Østen er for hovedpartens vedkommende fra De Beers (verdens største diamantforhandler red.). Det gælder også, hvis man køber en diamantring på stranden i Goa i Indien, så kommer diamanten med sikkerhed fra De Beers«.

De Beers hævder, at de overholder kriterierne i Kimberley-processsen.

Guldsmede advarer
I guldsmedebranchen mener man, at internetauktionshusenes manglende kontrol sår tvivl om branchens troværdighed.

»Vi er tophysteriske omkring det her. Der skal gives garantier for, hvor diamanterne kommer fra«, siger Christoffer Ritzau.

Christoffer Ritzau understreger, at forbrugerne ikke kan være sikre på, at de handler med rene diamanter, når de køber nye smykker på netauktioner.

»På auktioner på nettet er der ikke altid certificeringer med, og forbrugerne ved ikke, hvem de handler med. Det er et monsterproblem, for så ved man pludselig ikke, hvor diamanterne kommer fra, eller hvilken kvalitet de har«.

»Hvis der ikke i salgsopslaget står, der er certifikater, så er der ikke et certifikat. Går man ind i en guldsmedeforretning og køber et diamantsmykke, er det helt naturligt, at du modtager et certifikat. Det ville jo svare til at sætte en hund til salg og sige, at den har fine papirer, uden at man kan dokumentere det«, siger Christoffer Ritzau.

Ikke et brancheproblem
I Guldsmedeforeningens Leverandørforening mener man ikke, at konfliktdiamanter er et problem i de danske guldsmedeforretninger.

»Vi garanterer, at vores medlemmer (430 guldsmede red.) alle sammen overholder Kimberley-processen. Forbrugeren kan altid spørge efter en garantierklæring«, siger Christoffer Ritzau, direktør i Guldsmedebranchens Leverandørforening.

/ritzau/

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden