Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG

Energidrik. Mellem tilladelserne finder man ikke færre end 58 til berigede læskedrikke og 24 tilladelser til berigede energidrikke.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Se listen over alle vitaminpumpede fødevarer

Se hvilke berigelser i fødevarer, der får grønt lys. Og hvilke der ikke gør.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Energidrikke proppet med koffein. Margarine med vitaminer. Læskedrik med mineraler.

Efter at EU tillod at berige fødevarer med vitaminer og mineraler, er det efter en slumrende opstart taget til med ansøgninger fra fødevareproducenter om at få lov at berige produkter som læskedrikke og energidrikke med diverse vitaminer.

Energidrikke skal beriges 150 fødevarer har fået myndighedernes tilladelse til tilsætning af for eksempel mineraler eller vitaminer eller begge dele.

Mellem tilladelserne finder man ikke færre end 58 til berigede læskedrikke og 24 tilladelser til berigede energidrikke. Listen tæller dog også morgenmadsprodukter, margarine, youghurt-pulver og frosne pizzaer.

Men over halvdelen af tilladelserne gælder drikke, der er beriget. Det har Souschef i Fødevarestyrelsen Jens Therkel Jensen en mulig forklaring på.

»I forbindelse med at energidrikke med koffein blev gjort lovlige i 2009, har vi set, at det især er energidrikke og læskedrikke, der beriges.Oftest på en måde, hvor man ønsker at skilte med det og sætte det foran på mærkaten som et salgsargument«, siger han.

Det eneste lovpligtige mærkning, foregår nemlig omme på varedeklarationen. Her skal der stå mineralet eller vitaminets navn, og hvor meget der er tilsat i ren form. Udover, hvad der måtte findes naturligt i andre af varens ingredienser.

EU tillader berigelse
En EU-dom fra 2003 betød, at Danmark måtte ændre praksis, når en virksomhed søger om lov til at producere og markedsføre fødevarer med ekstra tilsatte vitaminer og mineraler.

Indtil EF-domstolens i 2003 var Danmarks administrative praksis, at man kun tillod berigelse af fødevarer, når der blev vurderet at være et ernæringsmæssigt behov i befolkningen for tilsætningen.

»Med EF-domstolens afgørelse blev det fastslået, at Danmark skal tillade berigede fødevarer, medmindre tilsætningen efter en konkret vurdering findes at være sundhedsmæssigt uforsvarlig. Med dommen har fokus flyttet sig fra at sikre et tilstrækkeligt indtag af næringsstoffer og til at undgå et for højt indtag af næringsstoffer«, skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Fødevarestyrelsen foretager derfor en risikovurdering af hver enkelt beriget fødevare. De enkelte tilsætninger vurderes i sammenhæng med det indtag af vitaminer og mineraler, som befolkningen i forvejen indtager.

Det sker for at sikre, at ingen grupper i befolkningen risikerer et for højt indtag af vitaminer og mineraler. Der er for de fleste vitaminer og mineraler formuleret niveauer for det maksimalt sikre indtag. Indtages der mængder over de niveauer betragtes, vitaminerne og mineralerne som potentielt toksiske og dermed giftige.

For mange vitaminer er giftigt
»Det er altid på basis af en konkret vurdering. Hvis produktet er beriget med vitaminer og mineraler eller visse andre stoffer med ernæringsmæssig fysiologisk virkning og vi vurderer, at den tilsætning vil kunne betyde, at der er udsatte grupper i befolkningen, der er udsat for en risiko, så tillader vi ikke berigelsen«, siger Jens Therkel Jensen.

Med de fleste vitaminer er det sådan, at kroppen har brug for dem, men også kan få for mange af dem. Så begynder det at have toksiske effekter, det vil sige, at det bliver giftigt at indtage«, forklarer han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man tager udgangspunkt i, hvad folk får af vitaminer og mineraler i forvejen. Tilladelser til berigelser bygger derudover på antagelser om forventet indtag af den berigede fødevarer. Berigelsen vurderes så i forhold til produkternes energitæthed, det vil sige kalorieindhold«, siger han.

»En toksisk effekt kan ikke nødvendigvis ses med det samme, idet den i mange tilfælde først vil vise sig efter en længere årsrække. Derfor er den danske behandling af berigelsessager fornuftig og beskytter forbrugerne«, mener Jens Therkel Jensen.

Afslag

På listen figurer også en del afslag og tilbagetrukne ansøgninger. Tilbagetrækninger sker typisk, hvis producenter ved en fejl ansøger om at berige med vitaminer eller mineraler, som i praksis ikke tillades i Danmark. I en række sager har virksomhederne derfor sparet den udgift, som en godkendelse ville koste.

Se listen over tilladte vitaminer og mineraler nederst i Berigelsesforordningen her. (eksternt link, PDF)

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden