Gåtur. Fremover kan man bare stige af cyklen og trække den, hvis mobilen løber tør for batteri.
Foto: MIRIAM DALSGAARD (arkiv)

Gåtur. Fremover kan man bare stige af cyklen og trække den, hvis mobilen løber tør for batteri.

Forbrug og liv

Ny opfindelse: Gåtur oplader mobilen

Amerikanske forskere opdager måde at udnytte energi fra skoene.

Forbrug og liv

Spadsereture kan i fremtiden være med til at oplade mobiltelefoner via kinetisk energi.

Amerikanske forskere har netop opdaget en metode til at generere elektricitet fra kroppens bevægelse over til en oplader i en sko.

Det skriver BBC.

Energien kan genereres på to måder: En måde er, at placere en oplader, der kan opfange energi, i skoen, mens en usb-pind overfører strømmen til telefonen. Denne måde er dog ikke særlig behændig for brugeren.

En mere raffineret måde er derfor at have en trådløs energiopfanger på sig, som opfanger strømmen fra en lille oplader i skoen.

»Generelt set er vi mennesker nogle meget energiproducerende maskiner. Én person alene kan producere op mod et kilowatt ved at sprinte«, siger professor Tom Krupenkin ved The University of Wisconsin.

Kinetisk opladning findes allerede i små modtagere til eksempelvis ure, og et kilowatt er ifølge forskerne mere end nok til at oplade en mobiltelefon.

Tokyo udnytter energien

I Tokyo benytter man sig allerede af kinetisk opladning - dog i en noget større scala.

Under to togstationer i byen opsamler man vibrationerne fra de mange tusinde pendlere.

Energien herfra bliver blandt andet udnyttet til de elektroniske døre på stationerne.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce