Mindre smør. I dag koster en pakke Lurpak 17,50 kroner. 1. oktober koster den 20,10 kroner. Hvis rød blok vinder, kommer den til at koste 22,70 kroner. Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Mindre smør. I dag koster en pakke Lurpak 17,50 kroner. 1. oktober koster den 20,10 kroner. Hvis rød blok vinder, kommer den til at koste 22,70 kroner. Foto: Martin Lehmann

Forbrug og liv

Afgifter: Skal fed mad være dyrere?

Blå blok: Ja – 2,60 kroner mere for en pakke smør. Rød blok: Ja – 5,20 kroner mere for en pakke smør.

Forbrug og liv

Fede fødevarer bliver dyrere om kort tid, uanset hvor du sætter krydset. Den nuværende VK-regering har allerede bebudet en ny, kontroversiel afgift på mættet fedt, der vil gøre smør, mælk, kød og meget andet mærkbart dyrere.

En pakke smør stiger med 2,60 kroner, en liter olivenolie vil også stige med 2,60 kroner, flødehavartien med 2 kroner og et kilo hakket oksekød vil stige med 1,40 kroner ifølge oplysninger fra Skatteministeriet.

LÆS OGSÅ HVAD DE TO BLOKKER SIGER OM BØRNEMAD:

Afgiften skal træde i kraft 1. oktober, og vil ifølge Landbrug og Fødevarer få madudgifterne for en familie med to børn til at stige med 1.000 kroner om året – hvis altså de fortsætter med at købe det samme mad. Politikernes erklærede formål er at få folk til at ændre indkøbsvaner i en sundere retning.

Men det bliver endnu dyrere med en S-SF-regering. Rød bloks planlagte fedtafgift tager nemlig regeringens lov og ganger med to. I den plan vil en pakke smør stige med 5,20 kroner, en liter olivenolie med 5,20 kroner og et kilo hakket oksekød med 2,80 kroner. Samtidig vil oppositionen forhøje slik- og chokoladeafgiften med 20 kroner kiloet og indføre en ny sukkerafgift, der skal give 700 millioner kroner i statskassen. Hvordan den præcist skal skrues sammen, er ikke afgjort, men f.eks. kan sukrede morgenmadsprodukter ende med at få en ny afgift.

HVAD SIGER DE OM MÆRKNING:

Men givet er det, at en plade Marabou-chokolade på 200 gram vil stige med 4 kroner. Mørk 85-procents chokolade får ifølge denne plan samme afgiftsstigning som mælkechokolade, uagtet at flere danske forskere regner mørk chokolade med højt kakaoindhold som sundt for hjerte og kredsløb.

»Der er ingen veje udenom: Den måde, vi vil indrette samfundet på, er, at usunde madvarer skal blive dyrere«, siger fødevareordfører Bjarne Laustsen (S).

LÆS BLOKKENES MENING OM ØKOLOGI:

Men hjælper det på folks sundhed, at f.eks. mørk chokolade eller olivenolie også skal pålægges afgifter?

»Vi vil kigge på de enkelte varer en gang til og vurdere den sundhedsfaglige dokumentation. Så må vi revidere, hvad der skal rammes af afgift, og hvad der skal fritages«, siger Bjarne Laustsen.

Det vil dog ikke stoppe regeringens afgift for mættet fedt, som også med en rød regering vil træde i kraft 1. oktober – altså om 20 dage. De forhøjede takster vil så blive indført inden for tre år. S og SF håber blandt andet på en ny EU-regel, der i 2012 påbyder alle medlemslande at angive mængden af mættet fedt i varerne.

Det gør det langt nemmere for virksomhederne at administrere fedtafgiften, der siden sin lancering har været under konstant beskydning fra fødevarebranchen og de små erhvervsdrivende for at være uhyre besværlig at håndtere.

Fedtskatten har også været kritiseret af forskere for at have begrænset sundhedseffekter.

»Mættet fedt er ikke længere det djævelske fedt, som man troede tidligere. Derfor burde der ikke indføres en skat på mættet fedt, før en arbejdsgruppe har set på konsekvenserne,« sagde fedmeprofessor Arne Astrup, da fedtskatten blev foreslået. En række nyere undersøgelser viser nemlig, at sammenhængen mellem mættet fedtstof – den type fedtstof, som kød og mælkeprodukter har meget af – og hjerte-kar-sygdomme ikke er så klar, som man tidligere troede.

Samtidig har flere peget på det forvirrende i, at nogle varer på en og samme tid kan få Nøglehulsmærket som det sunde valg og blive ramt af den nye fedtskat. F.eks. bliver en nøglehulsmærket, relativ mager 30+-ost 1 kr. dyrere med regeringens nye afgift – og med tiden 2 kroner dyrere med rød plans afgifter.

Ifølge den røde plan skal de højere afgifter på usunde fødevarer samt cigaretter finansiere ’et sundhedsvæsen i verdensklasse’ og en bedre forebyggelsesindsats.

Regeringen anklager rød bloks afgifter for at være så høje, at det vil få grænsehandelen til at eksplodere. Dermed vil både sundhedseffekterne og indtjeningen fra afgiften blive begrænset.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden