Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mærkning: Skal grøntsager have datomærkning?

Rød blok: Ja. Blå blok: Nej. EU: Det skal vi nok bestemme.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis du som forbruger leder efter holdbarhedsdatoen på supermarkedets gulerødder, kan du som regel få lov til at lede rigtig længe. Der er i dag nemlig sjældent nogen form for datomærkning på grøntsagerne eller frugten i danske butikker. Det er derfor ofte uigennemsigtigt, om et æble er fire dage eller fire måneder gammelt, eller om salaten er pakket i går eller i sidste uge.

LÆS HVAD DE SIGER OM ØKOLOGI:

Både S, SF, de radikale og Enhedslisten støtter en datomærkning af frugt og grøntsager.

»Sagen er jo, at man pumper kemikalier som Smartfresh og andre ting ind i æbler, og så ser de flotte og røde ud, selv om de er gamle som Metusalem«, siger fødevareordfører Bjarne Laustsen (S).

DET SIGER DE OM MÆRKNING AF FØDEVAERE:

Regeringspartierne erkender problemet, men tvivler på, at en sådan mærkning vil fungere i praksis. Sagen er nemlig, at korrekt opbevaring og håndtering er lige så vigtigt for f.eks. et salathoveds holdbarhed som dets alder.

»Problemet er, at en plukkedato på frugt og grønt ikke siger noget om varens friskhed og håndtering, og der kan opstå en ubegrundet frygt for varens friskhed, som kan føre til helt unødvendigt madspild«, siger fødevareordfører Tage Legaard, Konservative.

LÆS HVAD BLOKKENE SIGER OM AFGIFTER:

Uanset partiernes holdning kan det vise sig at være umuligt at realisere en datomærkning af frugt og grønt. EU har nemlig fælles regler for mærkning af fødevarer, og Danmark kan ikke indføre egne obligatoriske regler.

EU sætter i det hele taget grænser for mange af politikernes ønsker på mærkningsfronten. Socialdemokraterne vil gerne arbejde for en mere omfattende ernæringsmærkning, der også kan advare forbrugerne mod varer, der er for søde, fede eller salte – kaldet trafiklysmodellen. Det nuværende ernæringsmærke, Nøglehul, gives kun til sunde varer.

Men EU tillader ikke tvungen negativ mærkning, så trafiklysmærker skal indføres ad frivillig vej, hvad industrien mange gange tidligere har sagt nej til.

HER ER HVAD DE SIGER OM BØRNEMAD I FOLKESKOLEN:

S, SF og Enhedslisten vil også have undersøgt effekten af at sætte en tydelig advarsel på sodavandsflasker. Her skal der f.eks. stå, at din risiko for overvægt, sygdomme og for tidlig død stiger, hvis du drikker mere end en halv liter om ugen. Forslaget blev lanceret i Politiken i sommer af fedmeprofessor Arne Astrup. Sundhedsminister Bertel Haarder var også positiv over for ideen og opfordrede industrien til at indføre en sådan mærkning.

LÆS HVAD DE TO BLOKKE SIGER OM GMO:

Men igen kan en sådan advarsel ikke indføres med tvang, da det er EU, der regulerer mærkning af fødevarer. Og det har læskedrikproducenter sagt klart nej til.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden