73 procent af danske unge har i løbet af det seneste år drukket sig fulde mindst én gang. Det er flere end i noget andet europæisk land. Tallene stammer fra en europæisk undersøgelse af 15-16-årige. Danske teenagere har med andre ord europarekord i druk.
LÆS ARTIKEL:
Blandt unge, som drikker alkohol, oplyser hver tredje at have oplevet nedsat præstation i skolen eller på arbejdet, fordi de har drukket alkohol.
Alkohol er også skyld i andre problemer blandt unge. Når de unge drikker, kan de miste deres dømmekraft. Det øger risikoen for vold, uønsket sex og grænseoverskridende adfærd. Eksempelvis oplyser hele 16 procent af de piger, som drikker alkohol, at de har haft uønsket samleje, fordi de har drukket.
Mange 16-20-årige har haft farlige eller livstruende oplevelser på grund af alkohol, herunder spirituskørsel, ulykker, uheld og problemer med politiet.
Naturligvis er det en forældreopgave at påvirke de unges drikkevaner. Men når man går i gymnasiet, tæller det mere, hvordan drukkulturen er, og hvad kammeraterne siger og gør, end hvad forældrene måtte mene.
De unges druk er et problem, som den enkelte forælder ikke kan løfte alene.
Der er tilsyneladende meget stor forskel på gymnasiernes alkoholregler. En far kunne oplyse, at der ikke drikkes alkohol til gymnasiefesterne, hvor hans datter går. Alligevel er der masser af fester på den skole. På andre gymnasier er der ingen grænser for drikkeriet, og en mor kunne berette, at de unge, der ikke drikker, føler sig uden for.
LÆS KLUMME:
Der er altså stor forskel på gymnasiernes alkoholpolitik, men det er et faktum, at nogle unge lærer at drikke i skolen. Jeg har hørt argumenterne om, at gymnasierne alligevel ikke kan kontrollere, om de unge drikker før eller efter skoletid, eller før eller efter festerne.
Men jeg har svært ved at se, at det skulle være et argument for, at gymnasierne skal agere billigt værtshus, og at lærerne i bogstaveligste forstand skal stå i baren og skænke op.
I juni besluttede Undervisningsministeriet at offentliggøre en liste over de enkelte gymnasiers karaktergennemsnit. Den viser, hvilke gymnasier der klarer sig godt, og hvilke der klarer sig mindre godt.
Listen viser også, at der er stor forskel på gymnasierne. Det samme gælder tilsyneladende gymnasiernes holdning til alkohol og tobak. Det ville da være rimeligt, at denne forskellighed kom til brugernes og deres forældres kendskab.
LÆS ATRTIKEL:
Daværende undervisningsminister Troels Lund Poulsen sagde om karakterlisterne: »I regeringen tror vi på åbenhed og gennemsigtighed i uddannelsessektoren. Både forældrene og de kommende gymnasieelever har krav på at få så mange oplysninger som muligt, før de vælger gymnasium. Offentliggørelsen kan tjene som øjenåbner i mange sammenhænge«.
Tænk, hvis den nye undervisningsminister ville have mod til at anvende samme retorik, når det gælder gymnasiernes alkohol- og røgpolitik. For nylig satte Politiken fokus på de unges rygevaner og viste, at rygning på nogle skoler er en så integreret del af de unges hverdag, at de ligefrem kan købe cigaretter i kantinen.
Jeg vil ønske, at den nye minister hurtigt vil offentliggøre lister, der viser, hvilken alkohol- og røgpolitik der lige nu er på de enkelte skoler og gymnasier.
Jeg vil i samme åndedrag foreslå de enkelte skolebestyrelser at indføre alkohol- og røgfri skoletid. Og jeg vil anmode vore nyvalgte politikere om en lov, der helt forbyder salg og udskænkning af alkoholiske drikkevarer til unge under 18 år, samt en lov, der sikrer røg- og alkoholfri skoletid, herunder skolefester, for elever såvel som for lærere.
Mange 16-20-årige har haft farlige eller livstruende oplevelser på grund af alkohol, herunder spirituskørsel, ulykker, uheld og problemer med politiet
