Kontrol. Det er blevet markant dyrere at overtræde loven på cykel. (arkvifoto)
Foto: THOMAS BORBERG

Kontrol. Det er blevet markant dyrere at overtræde loven på cykel. (arkvifoto)

Forbrug og liv

Hver sjette frygter nye dyre trafikbøder

Det er blevet dyrere at køre ulovligt, og det har fået nogle bilister til at sætte farten ned og cyklister til at droppe kørsel i fodgængerfeltet. Ulykkestallet styrtdykker.

Forbrug og liv

Hver sjette dansker er - ifølge eget udsagn - blevet mere lovlydig i trafikken det sidste halve år.

Og årsagen er, at bøderne er blev tredoblet eksempelvis fra 500 til 1.500 kroner for at snakke i mobil i bilen eller glemme sikkerhedsselen, mens straffen for at køre over for rødt lys i bil er fordoblet fra 1.000 til 2.000 kroner.

LÆS OGSÅ Det er en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Rådet for Sikker Trafik, der viser, at 17 procent af danskerne mener, at de har forbedret deres trafikadfærd, siden alle færdselsbødetakster blev hævet 1. januar i år. Tre ud af fire af dem, der siger, at de har forbedret sig, har lettet trykket på speederen, især i byerne. Hver anden af dem sms’er eller ringer sjældnere, mens de kører bil, og hver fjerde af de mere lovlydige kører mindre råddent på cykel. Dokumentationschef hos Sikker Trafik Jesper Sølund finder det bemærkelsesværdigt – og glædeligt – at så stor en andel stadig, seks måneder efter lovens ikrafttræden, reagerer konkret på, at det er blevet dyrere at kvaje sig.

DEBAT

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ved den slags lovindgreb ser vi ellers ofte, at folk reagerer umiddelbart, men så ruller effekten desværre tilbage efter kort tid. Denne gang ser det ud til at holde«.

Da politikerne for syv år siden skærpede straffene for at overtræde færdselsloven voldsomt med den såkaldte klippekortsordning – den betød betinget frakendelse af kørekortet efter tre klip – var der også en klar reaktion hos trafikanterne umiddelbart efter i form af pænere kørsel. Men ifølge Jesper Sølund klingede den effekt hurtigt af. Efter et år var den næsten helt væk.

»Sandsynligvis holder virkningen længere denne gang«, vurderer Jesper Sølund. Han forklarer det med, at klippekortet ikke ramte så mange i form af et inddraget kørekort, og det var derfor ikke en sanktion, flertallet af danskere selv mærkede og snakkede meget med hinanden om, og så røg stramningen ud i glemslen. De nye bødestraffe er i langt højere grad samtaleemne i kantiner og ved spisebordene, fordi de rammer tusinder hver måned, og det sikrer, at effekten holder længere.

Bremsespor i statistikken

Undersøgelsen viser da også, at mens kun 6 procent af de adspurgte selv har fået en trafikbøde siden 1. januar, har hele 36 procent venner, familie, kolleger, der har fået én. Og hver anden svarer, at de har talt med venner om de nye bødetakster, mens et tilsvarende antal har drøftet sagen med familien. »Og så har det også hjulpet på effekten, at politiet har sat ind med mere målrettede kontroller«, tilføjer han. Et er, at folk siger, at de har taget sig sammen og er blevet mere velopdragne i trafikken. Noget andet er, hvad de gør. Men faktisk er den danske bilpark i gang med en kollektiv opbremsning, der kan understøtte, at vi er på vej mod artigere tider: Vejdirektoratets hastighedsbarometer viser, at farten i år i de store byer, på landevejene og på motorveje ligger under sidste års. »Der er en klar tendens til lavere fart«, siger Annemette Bohn Nielsen fra Vejdirektoratet. Ud over øgede bødetakster peger hun på, at det også kan hænge sammen med dyrere benzin. Politiet kan dog endnu ikke mærke noget til en større lovlydighed, i form af at færre noteres for forseelser. I første halvår sidste år blev 240.000 trafikanter sigtet efter færdselsloven – heraf er langt de fleste banale bøder – mens det i første halvår i år var 241.300 sigtelser. Den lille stigning kan skyldes en større indsats fra politiet. De landsdækkende ulykkestal kan formentlig også sige noget om trafikkulturen p.t. Og den statistik taler sit tydelige sprog: Indtil nu er 105 i år omkommet på vejene ifølge Politikens egen optælling. Og selv om hvert dødsfald er en tragedie, er det alligevel »utrolige tal«, som Jesper Sølund fra Rådet for Sikker Trafik udtrykker det. Ved en realistisk fremskrivning kan det samlede tal for i år komme til at ligge på 160-170 døde eller måske lavere, og det skal sammenlignes med, at der sidste år omkom 220 mennesker på vejene. LÆS OGSÅ Dermed når regeringens Færdselssikkerhedskommission helt sikkert sit gamle mål om at få dødstallet på vejene ned under 200 i år. En ambition, der ellers så næsten umulig ud i 2008, da 408 blev dræbt, mens tallet i 2009 var 303 døde – der er altså sket en halvering på tre år. Der er mange grunde til udviklingen, men én af dem kan være, at vi overholder reglerne mere, vurderer Jesper Sølund. Selvfølgelig er det surt at få en trafikbøde, men den nye undersøgelse fra Epinion og Sikker Trafik viser, at vi generelt ikke har noget imod at få kontante pisk, hvis vi ikke selv kan finde ud af opføre os korrekt på vejene: Næsten tre ud af fire synes, at folketingsbeslutningen sidste år om at ramme trafiksyndere hårdere på kreditkortet er »meget god« eller »god«, mens kun hver tiende i undersøgelsen er imod de nye høje takster. Regeringen har netop spillet ud med en trafiksikkerhedspakke, der vil firedoble politiets vognpark af fotovogne, der holder øje med farten og blitzer dem, der kører for stærkt. Med en bøde til følge.



















Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce