Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fortrydelse. Basarat har efter syv år fået sat punktum i erstatningssagen om han scooterstyrt. Det er blevet en dyr omgang.

Fortrydelse. Basarat har efter syv år fået sat punktum i erstatningssagen om han scooterstyrt. Det er blevet en dyr omgang.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Basharat fortryder bittert: Uheldig scootertur kostede over en million kroner

Basharat Mahmood kørte som 16-årig galt på sin scooter med sin bedste ven.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»I dag hilser vi da på hinanden og sludrer, når vi mødes. Men det er selvfølgelig ikke helt det samme længere«.

24-årige Basharat Mahmood lyder afklaret, når han skal forsøge at sætte ord på forholdet til sin bedste ven, Abudi. Eller tidligere bedste ven, som han retter det til.

»For ulykken har jo nok gjort en forskel«, siger han.

LÆS OGSÅ Forskellen består konkret i en gæld på godt 1,3 millioner kroner, som Basharat er blevet dømt til at betale i erstatning for de skader og mén, Abudi pådrog sig, efter at de to drenge kørte galt på Basharats scooter for otte år siden.

Scooteren var ikke forsikret, og selv om Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring normalt går ind og dækker omkostningerne i den slags sager, har Østre Landsret efter en årelang retssag slået fast, at millionregningen kan sendes videre til Basharat.

»På grund af én hændelse har jeg ødelagt mit liv. Nu skal jeg måske stå i gæld resten af livet. Jeg kan ikke eje noget, og det liv, jeg drømte om, bliver aldrig til virkelighed«, siger Basharat.

Den forkerte vej
Egentlig lignede ulykkesdagen i maj så mange andre dage i 2004. 16-årige Basharat havde fået fri fra skole, og sammen med to kammerater fra Askerødbebyggelsen ved Hundige i Østsjælland havde han brugt de følgende timer i bycentret og ved biblioteket for at »prøve at finde på et eller andet at lave«.

De kedede sig. Det gjorde Basharat ofte. Men nu foreslog Basharats skolekammerat og bedste ven, Abudi, at de to skulle køre et smut til Greve, hvor Abudis fætter boede. Der ville sikkert være et par gode fester, tænkte de.

Basharat havde endnu ikke knallertbevis, men han elskede at reparere køretøjer og havde et par scootere stående. De to aftalte derfor, at Basharat skulle samle Abudi op ved Bakken – midtpunktet i Askerød – og så kunne de køre af sted derfra.



Turen til Greve på Basharats scooter gik fint. Men da de ved midnatstid besluttede sig for at vende hjemad, valgte de en anden vej, end de plejede. Det var blevet mørkt, og der var ingen gadebelysning.

Derfor så Basharat heller ikke de to bomme, der længere nede ad vejen var sat op for at forhindre biler i at passere. Med 50 kilometer i timen kørte de to drenge frontalt ind i bommene. Selv om Basharat i en refleks nåede at føre hånden op foran sit ansigt, inden den hårde stålstang mødte hans kæbe og højre arm, gik det galt.

Abudi nåede ingenting. I stedet fik slaget fra bommen ham til at miste balancen. Han røg af scooterens bagsæde og slog baghovedet direkte mod asfalten. Ligesom Basharat havde han ingen hjelm på.

Da Basharat få sekunder senere også røg af scooteren, kom han hurtigt på benene igen. Men så opdagede han, hvordan hans bedste ven lå helt stille på vejen og træk vejret meget underligt, som om han ikke kunne få luft.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg følte mig magtesløs. Min ven lå der på jorden, og jeg kunne ikke give ham nogen form for hjælp«, husker Basharat i dag.

Det lykkedes ham at få en beboer i området til at give Abudi førstehjælp og ringe efter en ambulance. Selv var Basharat i chok. Hans egne smerter forsvandt i et kaos af frygt, angst og uvished.

»Jeg tænkte på min ven frem for alt andet. Hvis man er bare lidt menneskelig, tænker man på sin ven og ikke på de senere konsekvenser. Jeg havde ingen idé om, at det ville koste mig mere end en million«, siger han.

Vil give sin historie videre

De to drenge slap med livet i behold. Basharat fik ikke alvorlige mén, men hovedsmerter forhindrer Abudi i at arbejde. Selv om de to drenge ikke lod deres venskab gå itu på grund af ulykken, slog forholdet hurtigt sprækker, forklarer Basharat. »Vi mistede gnisten lidt. Det sled på venskabet, at der kom så mange ubehagelige formaliteter, vi skulle forholde os til«. I dag ses de to tidligere bedste venner kun, når de tilfældigt støder på hinanden i Askerød. Her passer Basharat i dag to deltidsjob som mentor for børn og unge i området. »Der er mange, der har brug for at blive hjulpet på vej. De skal have at vide, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan man skal opføre sig i trafikken. Når jeg fortæller dem min historie, og hvad ulykken har haft af konsekvenser for mig, lytter de«, siger Basharat.





LÆS OGSÅ Blandt andet forklarer han de unge, hvorfor det er vigtigt at bære hjelm, at kunne førstehjælp og at have knallertbevis, hvis man vil bevæge sig ud i trafikken på en scooter. »Man skal tage alle forholdsregler. Det lærte jeg for sent«, siger Basharat. Ved siden af tjansen som mentor i Askerød går Basharat i dag på pædagogseminariet. Han håber, at uddannelsen kan få ham til at lægge ulykken bag sig. »Det har fyldt utrolig meget. Sagen kørte i syv år, hvor hver dag var en hovedpine. Det ødelægger rigtig meget ved éns selvværd, men nu må jeg videre«, siger han. Basharat forsøger at rejse penge til at betale sin gæld og drømmer om at holde foredrag, hvor han kan give sine erfaringer videre. »På den måde ville jeg kunne bruge ulykken positivt«, siger han.











Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Før ulykken hang Basharat og Abudi ud sammen hver dag. Og selv om de to stadig har »et helt fint forhold«, har aftenen i 2004 lært Basharat en vigtig lektie:

»Man skal tænke sig om i trafikken. Man risikerer ikke kun at få fysiske skader. Det kan også gå ud over din økonomi, din fremtid og dine venskaber«

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden