0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Rensdyr er blevet ren julekult

Rensdyret og elgen er populære figurer i indretningen, men det er ikke julemandens skyld.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rune Pedersen
Foto: Rune Pedersen
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De store nordiske hjorte som elgen og rensdyret er i løbet af de seneste par år blevet fast inventar i de danske hjem og fås i et utal af versioner som figurer til vindueskarmen, print på sengetøjet eller knager til entreen. Tendensen har dog ifølge trendforsker Anne Louise Stargate fra Stargate Designbureau som udgangspunkt intet med julen og julemanden at gøre.

»Brugen af rensdyr og elge skal ses i et større perspektiv og falder ind under trenden new nordic«, fortæller Anne Louise Stargate og tilføjer, at det langtfra er en ny trend, idet den kan spores helt tilbage til 2008, da den økonomiske krise lammede landet.

Det fik folk til på den ene side at dyrke mådehold og tænke i genbrug og bæredygtighed og på den anden side søge tilbage til naturen og en nordisk kerne, hvilket det nordiske køkken blandt andet er et eksempel på.

I boligen er naturen kommet indenfor gennem brug af naturmaterialer som træ og bark. Farverne er afdæmpede i natur, grå, hvid og sort, og vilde nordiske dyr som uglen, ulven, elgen og rensdyret bliver brugt som dekoration.



Der er dog stadig mange, som har det svært med at have et hoved hængende på væggen, så de fleste nøjes ifølge Anne Louise Stargate med figurerne. Ikke mindst i julen, hvor de også dukker op på hylderne med julepynt.

»I julen er det tilladt at flippe lidt mere ud, og har man ikke figurerne stående fremme i hverdagen, er det måske her, de kommer frem«.

Fra stormagasin til discountbutik

Set med julebriller dukker rensdyrene først op i 1800-tallet efter at være blevet introduceret som julemandens hjælpere i amerikaneren C.C. Moores digt ’A Visit from St. Nicholas’ fra 1823. Her har julemanden helt præcist otte rensdyr spændt for sin slæde med navne, som på dansk er oversat til Springer, Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn. Rudolf, det vel nok bedst kendte af alle rensdyr, dukker først op meget senere i 1939, da forfatteren Robert L. May blev bedt om at skrive en julefortælling til den amerikanske stormagasinkæde Montgomery Ward. Ti år senere i 1949 kan sangen ’Rudolf the Red-Nosed Reindeer’ for første gang høres i radioen, og fortællingen om Rudolf, der hjælper julemanden med at finde vej i tågen, når efterhånden ud til det meste af verden. »Rudolf-figuren har helt sikkert i julen en forstærkende effekt på tendensen, men det i høj grad vores romantiske forhold til de frie dyr, som får os til at putte rensdyrene og elgene ind i hjemmet«, understreger Anne Louise Stargate, der også tror, at tendensen er ved at være på retræte.



Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts