Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Omsorg. Skal ynglingsstøvlerne holde længe, kræver de pleje ligesom din egen hud.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

Omsorg. Skal ynglingsstøvlerne holde længe, kræver de pleje ligesom din egen hud.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan undgår du, at vintersjappen ødelægger dit fodtøj

Sne, regn, salt og snavs er fodtøjets værste fjende. Vi guider til smukke vintersko.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stift skind, saltrande, sprækker i gummiet og et mat trist udseende.

Vinterens vejr er hård kost for dit fodtøj, men du kan selv gøre meget for at modvirke skader og forlænge ynglingsstøvlernes levetid. Det fortæller skomager Christian Christensen, der er indehaver af nøglebaren på Istedgade 126 i København.

I sin butik oplever han ofte kunder der kommer med lækre dyre støvler, der allerede efter kort tid i sæsonens saltsjap har fået tydelige skader og et slidt udseende.

Her er hans tip til hvad du selv kan gøre.

Inden brug: Er støvlerne nye er det altid en god ide at spørge efter plejeråd og eventuel forbehandling i butikken.

Læder, ruskind, nubuck og tekstiler bør altid imprægneres inden det eksponeres for udelivets påvirkninger. Der findes et hav af imprægneringsprodukter, og du bør forhøre dig hos forhandleren om hvad der det rigtige valg til netop din støvle.

LÆS ARTIKEL

Fodtøj af gummi eller med gummiapplikationer og syntetisk eller glat læder kan ikke imprægneres som skind. Her må du behandle med en særlig balsam som modvirker udtørring og bibeholder en smidighed, som modvirker sprækker og krakelering.

Er fodtøjet af ældre dato, er det en god ide at se det efter inden det tages i brug i endnu en sæson. Tjek hvordan læderet ser ud. Er det mat og tørt bør du sørge for at behandle med produkter der tilføjer fugt og fedt som eksempelvis skopudsecreme med eller uden farve. Almindelig imprægnering er ikke nok, da den ikke tilfører fedt og fugt, men blot gør overfladen vandafvisende.

Daglig pleje:
Som fingerregel bør man imprægnere sit skind eller tekstilfodtøj cirka hver tredje dag når vejret er som nu. Gummi bør behandles med balsam efter hvert møde med hårdt vejr.

Når du kommer hjem efter en lang dag i vintervejret og fodtøjet er blevet rigtig vådt, må du aldrig bare stille det til tørre på en avis eller ved radiatoren. Det udtørrer og eventuelle saltskader eller snavs vil sætte sig fast.

Tag de våde støvler eller sko ud i håndvasken og skyl med koldt vand. Brug eventuelt en ren opvaskebørste til at fjerne snavs og grus. Efter afvaskningen skal de stilles til tørre på en avis, men ikke ved en varmekilde.

Er støvlerne langskaftede bør du afstive dem eller hænge dem op, så de ikke falder sammen og mister formen. Har du ikke kroge eller støvleskafter, kan du vende en stol på hovedet og bruge stolebenene. Du kan også rulle tykke magasiner sammen og stikke dem ned i støvlen eller krølle en masse avispapir sammen og udfylde støvlen med det.

Når skindet/gummiet er tørt skal du evt. behandle med skocreme, farvespray eller balsam og imprægnere igen inden brug. Christian Christensen understreger at det handler om at følge sine instinkter og behandle sine skindprodukter som den hud det er. Føles overfladen tør og stiv? Er læderet mat? Gør noget så snart du opdager det, det modvirker større skader.

Når skaden er sket:
Er der kommet saltrande på læderet kan du først tørre af med en let våd klud og derefter duppe med sødmælk på de angrebne steder. Mælken neutraliserer saltets syre og stopper skadeprocessen. Christian Christensen har ingen erfaringer med sødmælks effekt på ruskind og nubuck, men afviser ikke at det kan have en positiv effekt som på læderet.

Er ruskindet blevet tydeligt snavset eller angrebet af salt anbefaler han at du starter med at børste overfladisk snavs væk med en blød børste og derefter vaske skindet med en opløsning sæbevand af eksempelvis mild opvaskesæbe eller sæbespåner, der desuden giver lidt fedt. Pas på med at være for hårdhændet da det kan skade farve og skind.

Efter du har skyllet sæben af skindet kan du eventuelt skylle efter med en mild eddikeopløsning, der modvirker vandets kalk og fungerer som et mildt skyllemiddel. Herefter skal sko/støvler tørre som nævnt ovenfor.

Når skindet har været behandlet med sæbe er det meget vigtigt at man sørger for at tilføre fugt og fedt. Ligesom det er tilfældet med ens hænder. Skind er hud og kræver fugt og fedt for at bevare sin smidighed og friske udseende.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Inden fodtøjet pakkes væk efter vinteren:

Rengør så snavs og salt er fjernet, sæt fodlister og skafter i eller hæng op. Læg ikke sko og støvler nederst i skabet, mange måneders pres kan ødelægge faconen uopretteligt.

Inden fodtøjet tages i brug igen skal der imprægneres og evt. fugt-/fedtbehandles.

LÆS OGSÅ

Gummi kan påvirkes af luften og det kan derfor være en god ide at stille fodtøj af gummi mørkt og køligt samt at behandle overfladen med balsam inden de stilles væk.

Pakker man sit fodtøj væk i æsker eller poser for at skåne det, skal det være fuldstændig tørt. Fugt i en indelukket atmosfære kan nemlig føre til mug.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden