Knaldgodt. Da den kom frem i 1950'erne var dens navn 'cykel med hjælpemotor'. Det noget mere mundrette 'knallert' blev først hvermandseje et stykke tid senere.
Foto: ERIK PETERSEN

Knaldgodt. Da den kom frem i 1950'erne var dens navn 'cykel med hjælpemotor'. Det noget mere mundrette 'knallert' blev først hvermandseje et stykke tid senere.

Forbrug og liv

Sjove trafikord: Knallerten knaldede sig til sit navn

Gennem historien er der opstået nye ord i trafikken, mens andre er kørt til skrot. Bag ordene gemmer sig fortællinger og spor af, hvilken udvikling der har været på vejene.

Forbrug og liv

Den havde to hjul, et styr og en sadel og lignede mest af alt en cykel, lige bortset fra at der var monteret en lille motor over for- eller baghjulet.

Transportmidlet, der blev udbredt i Danmark i 1950’erne, blev derfor døbt ’cykel med hjælpemotor’ i færdselsloven. En ikke særlig mundret betegnelse, og snart fik den i folkemunde kælenavnet ’knallert’ i stedet.

»Den blev kaldt for knallert, fordi den knaldede. Det er nok begyndt som en morsomhed på grund af motorstøjen, og så har ordet bare hængt ved«, siger Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, og fortæller, at ordet knallert først blev optaget i lovsproget i 1976. Indtil da hed den ’cykel med hjælpemotor’.

LÆS OGSÅ ’Knallert’ er et af de ord, han har fundet i ordbøgerne fra trafikken. Som alle andre ord er de opstået, når der har været et behov for at navngive nye ting eller fænomener. Da bilen blev opfundet, skulle den for eksempel have et navn, ligesom man havde brug for at navngive lyskurven, cykelpumpen og hajtænderne og senere airbaggen, diodelygterne og betalingsringen.

Nogle ord bliver som ’knallert’ til blandt folk, mens andre bliver skabt i medierne, af myndighederne eller kommer til fra udlandet som knallertens konkurrent scooteren. Ordet stammer fra England, hvor ’scooter’ betyder løbehjul og ’scoot’ vil sige ’at fare af sted’.

Fartbøller og søndagsbilister
Da ord opstår ud fra et behov, kan deres navn være påvirket af folks følelser. Det er ifølge Jørgen Nørby Jensen forklaringen på en tendens blandt de ord, vi bruger om vores medtrafikanter.

»Der er tilsyneladende langt flere negative end positive ord, og der er tilsyneladende kommet flere negative ord til«, siger han.

I rap nævner han negativt ladede ord som ’fartbølle’, ’flugtbilist’, ’spøgelsesbilist’, ’chancebilist’, ’søndagsbilist’ og ’vanvidsbilist’. ’Elitebilist’ er umiddelbart det eneste ord, han kan finde, der beskriver en trafikant positivt.

Vanvidsbilister og vejvrede

Der er en grund til, at der dukker flere ord op for, hvor dårligt andre kører. »Udviklingen skyldes nok, at trafikken er blevet mere presset. Der er kommet flere trafikanter, men ikke meget mere plads at bevæge sig på. Det gør folk stressede og får deres følelser op at køre, og så har man mere behov for at brokke sig end for at rose«, siger Jørgen Nørby Jensen. Blandt de nyeste negative ord i trafikken er ’vejvrede’ og ’vanvidskørsel’, der er blevet en del af det danske sprog i løbet af de sidste 15 år. ’Vejvrede’ kender man tilbage fra 2001, og det er en oversættelse af det engelske ’road rage’. Det beskriver den tilstand, folk i trafikken er i, når de bliver så irriterede, at de råber, giver fingeren, bremser hårdt op eller slår deres medtrafikanter. Ordet ’betalingsring’ er et eksempel på ord, der er blevet brugt mere med tiden. Det har godt 20 år på bagen, men er blevet langt hyppigere brugt, efter at politikerne for et par år siden for alvor begyndte at diskutere, om der skulle være en betalingsring om København eller ej. Andre trafikord er til gengæld næsten røget ud af sproget. Det er for eksempel sjældent, man taler om en ’chancebilist’, som er navnet på en bilfører, der satser på at komme med færgen uden at have bestilt plads til bilen. Ordet ’afviservinge’ ligger heller ikke lige på tungen. Det røg over i kassen for historiske gloser, da politikerne i 1968 besluttede, at blinklyset var det eneste afvisersignal, biler måtte bruge. »Ord bliver sjældne, hvis de betegner noget, som udviklingen er løbet fra. Først ryger de ud i periferien, og siden forsvinder de måske helt«, siger Jørgen Nørby Jensen.













Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce