Sulten. Danske sundhedsforskere finder ikke umiddelbart belæg for at fraråde faste i små portioner.
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

Sulten. Danske sundhedsforskere finder ikke umiddelbart belæg for at fraråde faste i små portioner.

Forbrug og liv

Ny sundhedstrend: Lad være med at spise

Et engelsk tv-program har fået mange danskere med på fastemoden.

Forbrug og liv

Mens Dansk Folkeparti arbejder for at lægge muslimernes fasteperiode ramadanen i sommerferien hvert år, så børn ikke skal møde sultne og ukoncentrerede op i skole, går flere og flere voksne danskere på arbejde uden at spise.

Det gør de flere dage om ugen året rundt. Såkaldt intermitterende faste – eller faste med mellemrum – er nemlig den nye måde at blive sund og slank på.

»Jeg får super meget energi, jeg sover bedre, jeg er i bedre humør. Det hjælper mod livsstilssygdomme, det hjælper på vægten, og min mave fungerer fantastisk. Det er helt vildt, hvad det betyder«, siger sundhedscoach Louise Bruun, som er en af de begejstrede tilhængere og på vej med en bog om metoden.

Fastetrenden Tendensen, som indtil videre har været et engelsk og amerikansk fænomen, fik tag i danskerne, da DR 2 i januar sendte en BBC-dokumentar, hvor journalist Michael Mosley med sig selv som prøvekanin undersøgte de sundhedsmæssige effekter af at spise intet eller meget lidt to dage om ugen.

Ud over et vægttab lykkedes det ham på kort tid at halvere sin risiko for blandt andet sukkersyge og en række kræftsygdomme.

Teorien er, at kroppen får ro til at reparere sine celler, når den ikke hele tiden skal bruge kræfter på at fordøje al den mad, vi hælder i den.

En del seere blev så inspirerede, at de valgte at prøve det selv. De mest entusiastiske af dem har blogget om det og oplever en mindre oversvømmelse af kommentarer og spørgsmål fra folk, som også vil med på bølgen.

På Facebook er de mange engelske grupper af fastefolk blevet suppleret med en dansk gruppe med navnet '5:2 diæten' efter Michael Mosleys koncept.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og fra august begynder bøger om fænomenet at strømme ud i boghandlerne. Forlaget People’sPress og Politikens Forlag har hver især to udgivelser på vej.

Bogen ’The Diet 5:2’ hitter
Bogen ’The 5:2 Diet’ ligger i øjeblikket nummer to på den engelske bestsellerliste kun overgået af Dan Brown. Redaktionschef Ulla Mervild fra Politikens Forlag tror på, at der også er et stort marked herhjemme.

»Da vi stødte på det på bogmesserne i vinter, kunne vi fornemme, at det her bliver kæmpestort. Vi kender alle sammen fornemmelsen af at gå rundt og småspise for meget hele tiden. Folk føler, det giver mening at skære ned på mængden af mad«, siger hun.

Og selv om de fleste af os er vokset op med formaninger om for alt i verden at huske morgenmaden og helst spise mange små måltider om dagen, finder sundhedsforskere hverken belæg for de gamle råd eller for at fraråde intermitterende faste. Nu er flere forskningsprojekter undervejs.

»Der findes faktisk ikke god forskning på det helt basale spørgsmål om, hvor ofte vi bør spise, så det er stadig en trossag. Forsøg med rotter, mus og menneskeaber tyder på, at faste forsinker aldringen og nedsætter risikoen for alderdomssygdomme, og jeg tror, at det på flere måder kan være meget godt for os at være sultne en gang imellem. Vi er jo så bange for at blive sultne, at vi somme tider spiser på forskud. Men der er intet belæg for at sige, at det er usundt at være sulten i kortere perioder«, siger professor ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, Bente Klarlund, som skrev i en klumme for nylig, at hun selv overvejer at holde ramadan næste år. Først effekt efter 12-15 timer


Ph.d. i muskelbiologi ved Nordic Bioscience og Bispebjerg Hospital, Anders Nedergaard, har fastet siden maj. Han gør det på den måde, at han de fleste dage i ugen nøjes med kaffe og vand indtil omkring klokken 18, hvorefter han spiser normalt. Det giver en fasteperiode på 18-20 timer.

Ifølge Anders Nedergaard er det ikke så afgørende, om man faster 2 dage om ugen, hver anden eller hver eneste dag.

»Men effekten indtræder først efter minimum 12-15 timer, så jo kortere fasten er, desto oftere bør man holde den«, siger han.



Når man ikke spiser, får manglen på mad kroppen til først at bruge kulhydratdepoterne op. Når de er tomme, begynder den at tære på fedtet for på den måde at skåne musklerne fra at blive nedbrudt. Derfor kan faste betyde, at man – ud over at tabe sig, fordi man får færre kalorier end normalt – primært taber fedt frem for muskelmasse.

Selv mærker han en anden positiv effekt, som dog ikke er videnskabeligt bevist.

»Normalt begynder jeg dagen med at sidde med min kop kaffe og glo ud i luften. Når jeg har fastet, har jeg meget mere energi«, fortæller han. Jeppesen faster

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forklaringen kan være, at fasten øger niveauet af adrenalin, som gør os energiske. Det giver også mening i forhold til den måde, mennesket oprindelig har levet på. »Det er fornuftigt, at man ikke bliver dorsk af at være sulten. I stedet skal man have noget pep for at komme ud og finde noget mad«, siger Anders Nedergaard, som er blevet hyret til at skrive en bog om faste sammen med blandt andre journalist Michael Jeppesen. Jeppesen faster selv og vakte massiv interesse hos lytterne, da han berettede om metoden i sit radioprogram på Radio24syv. Det er blevet en af hans mest downloadede udsendelser til dato.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce