screening. Danskere over 50 år skal efter 1. marts screenes for tarmkræft ved afføringsprøver. Men virker screeningen?
Foto: FINN FRANDSEN

screening. Danskere over 50 år skal efter 1. marts screenes for tarmkræft ved afføringsprøver. Men virker screeningen?

Forbrug og liv

Ekspert kritiserer tarmkræftscreening: »Jeg fatter ikke, hvad der foregår«

Ekspert sår tvivl om, hvorvidt screening til 400 mio. kr. årligt vil virke.

Forbrug og liv

Når alle danskere mellem 50 og 74 år efter 1. marts modtager et brev med et lille glas og en opfordring til at sende en afføringsprøve ind til undersøgelse for indikationer på tarmkræft, så er det tvivlsomt, om det stort anlagte screeningsprogram til 400 millioner kroner årligt vil have nogen overbevisende effekt.

LÆS OGSÅ

Det mener lektor John Brodersen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, som har gennemgået den forskning, der ligger til grund for Sundhedsstyrelsens anbefaling af metoden med at indsamle afføringsprøver.

»Sundhedsstyrelsen må have læst de undersøgelser, som Fanden læser Bibelen. Undersøgelserne er både forældede og fulde af fejl - de stammer fra 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne. Jeg kan ikke se, hvorfor Sundhedsstyrelsen er nået frem til at anbefale den metode. Ud fra videnskabelige undersøgelser må jeg konstatere, at man ikke kommer til at redde lige så mange liv, som styrelsen forudser«, siger John Brodersen med henvisning til en udmelding om, at mindst 150 færre vil dø af tarmkræft hvert år som følge af det nye screeningsprogram. I dag dør cirka 2.000 danskere om året af tarmkræft.

»Det er sikkert rigtigt nok, at man ville kunne redde 150, hvis vi stadig behandlede folk, som vi gjorde i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, men vi er heldigvis blevet bedre. Derfor giver det ingen mening at basere screeningsprogrammet på forskningsresultater fra dengang. Det vil uvægerligt komme til at se ud som om, vi kan redde flere på baggrund af screeningen, end vi reelt kan«, lyder kritikken fra Brodersen.

Blod er ikke et sandhedsvidne
Hans kritik går dels på den videnskabelige kvalitet af de undersøgelser, der ligger til grund for at indføre screeningsprogrammet, dels på, at mange tusinde deltagere vil få falsk alarm, når de hvert andet år indsender en afføringsprøve. Prøverne bliver undersøgt for spor af blod, og hvis der er blod i prøven, bliver den pågældende person indkaldt til en kikkertundersøgelse af tyktarmen.

»Men blod i afføringen kan skyldes mange andre ting end tarmkræft. Det kan være noget så harmløst som en hæmoride eller en rift i endetarmen,« siger han og pointerer, at ud af de 20.000, der hvert år vil blive sendt videre til kikkertundersøgelse, vil der for cirka 18.000 af dem være tale om falsk alarm.

Men helt så enkelt er det ikke, mener overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse, der er glad for det nye screeningsprogram:

»Ud af de 18.000, der får falsk alarm på grund af blod i afføringen, vil en hel del af dem have polypper i tarmen, som kan udvikle sig til kræft senere. Derfor er min forventning, at vi vil se et fald i antallet af kræfttilfælde i løbet af en årrække. Så de falske alarmer vil bestemt ikke være spildt«, siger hun.

John Brodersen fra Institut for Folkesundhed mener, at der er bedre dokumentation for at indføre en mindre kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen som fast tilbud til alle én gang i livet - når man er 60 år - i stedet for afføringsprøver hvert andet år i 24 år til alle mellem 50 og 74 år.

»Der er videnskabelig dokumentation for, at man kan forebygge hvert femte tilfælde af tarmkræft plus undgå 300 dødsfald af tarmkræft ved den metode. Det er formentlig billigere, og det giver meget mere mening end de tvivlsomme afføringsprøver og muligvis efterfølgende kikkertundersøgelser, som folk skal trækkes med i 24 år«.

Sundhedsstyrelsen afviser kritik
I Sundhedsstyrelsen er enhedschef Søren Brostrøm afvisende overfor John Brodersens kritik.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Forsøg med at tilbyde kikkertundersøgelser som første indgang til tarmkræftscreening viser, at det er meget svært at få folk til at deltage. Kun omkring 40 procent vil tage imod tilbuddet, mens vi forventer, at mindst 60 procent af befolkningen vil indsende afføringsprøver«, siger han.

Og kritikken af, at de undersøgelser, screeningsprogrammet bygger på, skulle være både forældede og fejlbehæftede, mener han heller ikke har noget på sig.

»Det er korrekt, at nogle af undersøgelserne er af ældre dato, men det har vi taget højde for, da vi lagde os fast på at designe programmet på den måde. I øvrigt er de afføringsprøver, vi kører med, langt mere præcise, end dem der fandtes tidligere, så alene af den grund, forventer vi at opnå gode resultater«, siger Søren Brostrøm og understreger, at Sundhedsstyrelsen vil monitorere screeningsprogrammet meget tæt og hele tiden følge op på, om det har den forventede effekt, og man vil også løbende holde sig orienteret i forhold til, om der bliver opfundet nye og bedre metoder til at screene.

Kræftens Bekæmpelse: »Nu skal vi i gang«

Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse vil ikke lægge sig fast på, om kikkertundersøgelser eller afføringsprøver er den bedste metode til at screene for tarmkræft.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men hvis vi i fremtiden finder ud af, at det er bedre at undersøge alle med kikkert, så vil jeg under alle omstændigheder anbefale at undersøge hele tyktarmen frem for kun den nederste del. Omkring en tredjedel af svulsterne sidder i den øverste del, og dem finder man jo ikke ved kun at kigge i den nederste del af tyktarmen«, siger hun og understreger, at det er godt, at Danmark indfører screeningen nu.

»Vi kan ikke vente flere år på at undersøge, om det er bedre at gøre det med kikkert. Nu skal vi gang«.

Sundhedsstyrelsen anslår, at screeningen vil fange 60 procent af tarmkræfttilfælde blandt danskerne.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce