Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Sund. Din livsstil betyder meget, hvis du snart skal gennemgå en operation. Lever du usundt, ryger, drikker alkohol eller ikke dyrker motion, forværrer du chancherne for komplikationer under operationen.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Ingen løftede pegefingre

Ved at leve sundt i ugerne op til en operation mindsker man risikoen for komplikationer.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver tredje patient i det danske sundhedsvæsen savner viden om betydningen af livsstil for helbredet. Det var resultatet af en nylig landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse, som Danske Regioner og Sundhedsministeriet stod bag.

De fleste borgere ved godt, at sund kost, nul rygning, alkohol med måde og rigelig motion nedsætter risikoen for at blive syg, men det er en anden historie, at livsstil også betyder noget for, hvordan man kommer igennem sygdom og behandling. Livsstil har f.eks. direkte effekt på, hvordan man klarer en operation.

LÆS OGSÅ

Et dagligt alkoholforbrug på fem genstande eller mere giver øget risiko for komplikationer som infektioner, lungeproblemer, dårlig sårheling og længere indlæggelsestid. Og risikoen for at dø i forbindelse med operation er fordoblet. Men hvis man er afholdende i mindst fire uger før operation, reducerer man risikoen for komplikationer.

Kost, motion, rygning og alkohol
Hvis man er ryger, har man også større risiko for komplikationer bl.a. i forhold til sårheling, infektioner, indlæggelse på intensivafdeling, forlænget indlæggelsestid og organafstødning efter transplantation. Hvis man holder op med at ryge seks til otte uger før operationen, nedsætter man risikoen.

Hvis man spiser sundt og træner før en operation, er der generelt større chancer for, at man hurtigt kommer på benene igen. Det er altså indlysende, at manglende fokus på kost, rygning, alkohol og motion i forbindelse med indlæggelse og operation koster såvel for den enkelte som for samfundet.

Sundhedsministerens reaktion på de nye tal kunne man læse om her i avisen. Nick Hækkerup udtalte, at han ikke troede et hak på løftede pegefingre. Men hvordan skal det forstås? Forud for operation skal man ofte have ændret sin medicinske behandling, f.eks. den blodfortyndende medicin.

Ingen løftede pegefingre

Her er det vigtigt at informere patienterne for at sikre så få komplikationer som muligt. Men der er næppe nogen, der oplever sådanne medicinske instrukser som løftede pegefingre. Det er i samme kontekst, man skal se instrukserne om at holde op med at ryge og drikke alkohol forud for operation.

Ministeren mener ikke, at patienterne ønsker at blive bombarderet med gode råd. Men den nye undersøgelse viser, at patienterne gerne vil vide mere. Hvis jeg har mulighed for at nedsætte risikoen for alvorlige operationskomplikationer ved at ændre min adfærd, vil jeg meget gerne informeres om det og om nødvendigt have hjælp til at ændre livsstil.

LÆS OGSÅ

Selv om man til hverdag med åbne øjne vælger at drikke over genstandsgrænserne, kan det da godt være, at man vil kvitte den daglige rødvin i håb om at komme bedre igennem en forestående operation. Men man skal vide, at det nytter.

Hvis »ingen løftede pegefingre« dækker over afstandtagen til et substantielt problem i det danske sundhedsvæsen, har vi et paradoks og en udfordring. Manglende information om bivirkninger ved medicin ender i Patientklagenævnet. En skønne dag står vi over for en patient, der klager over manglende information og hjælp til at ændre livsstil før behandling.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden