0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

JONATHAN BJERG MØLLER (arkiv)
Foto: JONATHAN BJERG MØLLER (arkiv)

Hundedød. Hvert år stikker dyrlæger en aflivende sprøjte i tusindvis af hunde, der ikke er fysisk syge.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tusindvis af hunde aflives, fordi ejerne ikke kan passe dem

Mange hunde aflives, fordi folk ikke sætter sig ikke ind i, hvad det vil sige at have hund.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hunden er menneskets bedste ven, lyder en velkendt kliche. Men tilsyneladende er det kun sandt, så længe den firbenede opfører sig, som vi forventer.

Hvert år stikker dyrlæger en aflivende sprøjte i tusindvis af hunde, der ikke er fysisk syge. Typisk fordi de har angst, er aggressive, har problemer med at være alene hjemme eller må lade livet af den simple grund, at deres ejere har fortrudt, at de har købt dem. Det fortæller en række dyrlæger og hundeadfærdseksperter, Politiken har talt med.

I langt de fleste tilfælde skal årsagen til problemerne findes hos ejerne.

»Rigtig mange har ikke sat sig ind i, hvad det vil sige at have hund, før de anskaffer sig en. De ser en sød hvalp på nettet og tænker mere på dens store brune øjne end på, hvor meget pasning, motion og stimulering, den kræver. Og det kan ende helt galt«, fortæller dyrlæge og formand for Den Danske Dyrlægeforening, Karina Ryborg.

I 2007 konkluderede en undersøgelse blandt 42 dyreklinikker, at op mod 12.000 ud af de 70.000 hunde, der aflives årligt landet over, ikke fejler noget fysisk.

Det tal er lige så stort i dag, anslår Den Danske Dyrlægeforening, Fødevarestyrelsen, Dansk Kennel Klub og Dyrenes Beskyttelse, der er gået sammen om en kampagne, der giver kommende hundeejere gode råd til, hvilke overvejelser de bør gøre sig, før de køber en firbenet pelsven. ’Klar til Hund’, hedder initiativet, der skal få hundeglade øjne op for, at det kræver både tid, tålmodighed og penge at være en god ejer.

»Der er for meget køb-og-smid-væk-kultur i Danmark, det ser vi her hver eneste dag. For eksempel er det tankevækkende, hvor mange der kommer og skiller sig af med deres hund lige op til sommerferien«, siger leder hos Dyrenes Beskyttelses dyreinternat på Fyn Lene Frahm, der har arbejdet som hundeadfærdsbehandler i en årrække.

»De fleste køber en hund, fordi de forestiller sig et glansbillede, hvor det er hyggeligt og dejligt, og hunden er velfungerende og glad for andre. Men det kræver et stykke arbejde. Man kan ikke bare købe en aktiv hund og så regne med, at alt går af sig selv, uden at træne den og stimulere den. Så risikerer man at ende med en hund, der gør konstant, splitter hjemmet ad eller river din skulder af led, hver gang I er ude at gå«.

Øget fokus på mistrivsel

Ifølge Danmarks Statistik har godt hvert femte husstand i Danmark hund.

»Drømmen om villa, Volvo og vovse lever i bedste velgående. Mange har en opfattelse af, at der hører en hund til i en god kernefamilie, og den idé fylder nogle gange mere end tankerne om, hvad det kræver«, siger sociolog ved Københavns Universitet Cecilie Thorslund, der har forsket i menneskers relation til kæledyr i det moderne samfund.

En af forklaringerne på de mange aflivninger skal findes i et øget fokus på mistrivsel blandt hunde, fortæller hun.

»For år tilbage kunne hunde i højere grad mistrives, uden at nogen tog notits af det. I dag er det en del af samfundsnormen, at hunde er fuldgyldige familiemedlemmer, og at de skal have det godt«.

Og i godhedens navn bliver det nogle gange menneskets behov mere end hundens, der bliver opfyldt.

»Vi ser livsstilssygdomme, depressioner og fedme hos hunde, der bliver behandlet som familiens børn. Det sker oftest i familier, der ikke er klar over, hvad de skal gøre for at tilgodese hundens behov«, siger Cecilie Thorslund.

Annonce

Karina Ryborg fortæller, at det typisk er helt unge, der henvender sig hos landets dyrlæger for at få aflivet uheldige impulskøb, de har fortrudt.

»Der er nogle, der hellere skulle have købt et par sko eller en taske i stedet for en hund. Nogle, der ikke tænker over, at hunde lever i 10-14 år, og som ikke har overvejet, at det er en dum ide at have en rottweiler på et kollegieværelse«.

På Fyns Dyreinternat modtager Lene Frahm og hendes kolleger ofte adfærdsvanskelige hunde, der bliver afleveret i stedet for aflivet.

»Vi gør meget for at finde egnede familier, for hvis man har overskud til at træne og behandle dem rigtigt, kan man rette op på rigtig meget. Så kan man få verdens bedste hund«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?