Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Borgerservice: »uheldigt« at Gudrun på 82 blev fanget i sin digitale postkasse

Holbæk Kommune mener ikke, at deres vejledning af 82-årig fanget i sin digitale postkasse var god nok.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv om Gudrun Nielsen blev fritaget for digital post i maj, kunne hun ikke slippe ud af sin digitale postkasse, som allerede var oprettet til hende på et kursus.

Det var i hvert fald den besked, datteren fik af Holbæk Kommunes borgerservice.

Men den behandling hos Borgerservice i Holbæk Kommune, var ikke god nok, erkender Ole Lollike, der er chef for borgerservice i Holbæk Kommune.

»Når det bliver forelagt sådan, lyder det ikke som om, at det, vi har gjort, har været godt nok. Hvis borgeren har henvendt sig her i kommunen og ikke fået den rigtige vejledning, er det heller ikke godt nok. Det er uheldigt, hvis vores medarbejdere er kommet til at give forkert information«.

LÆS ARTIKEL

Det er nemlig ikke umuligt at komme ud af sin digitale post, hvis man bliver sendt det rigtige sted hen. Heller ikke selv om borgeren, som Gudrun Nielsen, har glemt sit password.

Retssikkerhed i postkassen

Kommunen selv må ikke lukke postkassen, blandt andet fordi det af retssikkerhedsmæssige grunde ikke går, at kommunen roder rundt i folks post. Men enten hos borger.dk eller e-Boks kunne man have hjulpet.

Også borgere, som gennem flere år har brugt en digital postkasse, kan komme ud af den og blive fritaget, hvis de pludselig ikke længere magter at modtage digital post.

Selv om Ole Lollike hverken har hørt om problemet før eller har kendskab til Gudrun Nielsens konkrete sag, vil han kigge nærmere på kommunens procedurer i den her slags sager, fordi han synes, sagsbehandlingen lyder »uhensigtsmæssig«:

»Jeg vil tage en snak med dem, der arbejder med det her i kommunen, for at være helt sikker på, at de giver den rigtige vejledning. Vi skal også have lavet en procedure, der er mere hensigtsmæssig, så vi sikrer, at der ikke opstår de her fejl, hvor man som borger skal rende fra myndighed til myndighed, for det er der jo ikke fornuft i. Det er ikke borgeren, der skal være kastebold mellem myndighederne«.

LÆS ARTIKEL

Han tager dog forbehold for, at eftersom han ikke har information om den konkrete sag, kan han heller ikke udtale sig om den konkrete sagsbehandling, Gudrun har modtaget:

»Man skal huske på, at se sagen fra to sider. For det er jo ikke sikkert, det er sket, som det er blevet opfattet. Hvis én af vores medarbejdere, har givet forkert information, fordi vedkommende ikke ved bedre, er det uheldigt. Men det kan jo også være, at familien ikke har forklaret problemet tilstrækkeligt tydeligt for kommunen«.

LÆS ARTIKEL

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden