Foto: HUSTAD KATINKA
Forbrug og liv

Redaktør: Wuhu nu kan jeg bare tage 10 kilo på

Overvægtige lever længst, viser nyt dansk studie. Så for helvede, så må jeg spise kager svarende til 10 kilo. Nej, stop, sådan må vores forskning ikke misbruges, advarer professor.

Forbrug og liv

Der er dårlige dage på kontoret.

Og så er der gode.

I dag er virkelig en af de gode. For mig.

Trods få uger til at strandløve-sæsonen skydes ind for sådan en 'dad-bod' type som mig, der kan mærke huden, og den bagvedliggende masse hoppe på mit korpus, når jeg cykler over de der vejbump eller ved lette hop på stedet, så er det en god dag.

Jeg har nemlig skrevet om en nyt dansk, opsigtsvækkende forskningsresultat, der viser, at let overvægtige lever længst.

LÆS OGSÅ:

Ifølge studieresultatet er de mennesker med et såkaldt Body Mass Index på 27 nemlig dem, der lever længst.

Foto: HUSTAD KATINKA

Det overraskende er, at myndigheder, læger, WHO og sundhedsarbejdere definerer 'overvægt' mellem 25-30.

Den laveste dødelighed er altså ifølge det danske studie at finde i BMI-katergorien 'overvægtige'.

Og det fik mig til at beregne mit eget BMI.

Jeg er 178 og vejer 76 kilo.

Mit BMI er 24, og jeg er dermed i den øvre ende af normal-BMI'et. Men dagens overraskelse kom, da jeg så beregede, hvad der skal til, før jeg får det 'optimale' 27-BMI med den laveste dødelighed, statistisk set målt i det nye danske befolkningsstudie.

10 kilo. 10 kilo ekstra.

10 kilo mere må jeg veje, før jeg rammer 27-BMI'et.

Shiiiiiiit.

BEREGN DIT BMI(ekspert link)

Så skal der køres is, sangria og grillspyd de kommende måneder. Jeg vil jo ifølge forskningsresultatet være sundest, hvis jeg vejer ti kilo mener end i dag, siger ham der professoren.

Måske jeg lige skal høre, om han nu så med sit studieresultat i hånden vil opfordre alle os under et BMI på 27 til at give den gas i sprut, fedt og sukker.

Professor Børge Nordestgaard, Herlev Hospital og Københavns Universitet, det lyder jo helt skørt, at det optimale BMI for mig er på 86 kilo, når jeg kun er 178. Sådan vil mange læsere også tænke, når de nu beregner deres eget '27-BMI'. Kan det virkelig passe, at den laveste dødelighed for mig ligger så mange kilo oppe på vægten?

»Ja. De personer med din højde, og som vejer 10 kg mere, ligger i gruppen med den laveste dødelighed. Men det betyder ikke, at din personlige dødelighed er højere end naboen, der vejer lidt mere. Det er vigtigt, at vores resultater ikke tolkes som en opfordring til, at man nu kan spise lige så meget, man lyster. Eller at såkaldt normalvægtige personer skal spise mere for at blive overvægtige«, siger professor bag undersøgelsen.

Det forstår jeg ikke. Hvorfor betyder jeres resultat ikke, at sådan en som mig ikke bare kan tage 10 kg på uden problemer, når det nu ifølge jeres studie viser, at det giver en lavere dødelighed?

»Da vores studie er en observation, kan vi ikke udtale os om årsagssammenhænge. Vi kan se, at dem, der naturligt har et BMI i dag på 27, de har også den laveste dødelighed. Vores studie undersøger derimod ikke, hvad en ændring i BMI betyder. Med andre ord, så ved vi ikke, hvad der sker, hvis en person med BMI på 23 pludselig beslutter sig til at spise sig til et BMI på 27«.

Hvorfor må jeres studie ikke bruges af den enkelte bruges til at spise igennem, så en normalvægtig får flere kilo på kroppen?

»Der er andre argumenter, der taler for, at det for nogle mennesker er bedre at have et BMI på 23 end på 27. Hvis man spiser sig op fra et BMI på 23 til 27 har man for eksempel større risiko for at udvikle diabetes og hjertekarsygdomme. Også selv om man har den længste livslængde. Og så ser BMI på 23 bedre ud på stranden end et på 27. Jeg har selv et BMI på 27,2, og jeg ville egentlig gerne tabe mig lidt – selv på trods af vore resultater«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden