Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svedigt. Det er normalt og sundt at svede. Men nogle mennesker sveder så meget, at de oplever det som invaliderende. Hivs man sveder så meget, at det drypper, lider man måske af sygdommen 'hyperhidrosis'.
Foto: Astrid Dalum 8arkiv)

Svedigt. Det er normalt og sundt at svede. Men nogle mennesker sveder så meget, at de oplever det som invaliderende. Hivs man sveder så meget, at det drypper, lider man måske af sygdommen 'hyperhidrosis'.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Det er sundt at svede - men ekstrem svedproduktion kan være sygdomstegn

En læser får spontane svedudbrud og undrer sig over, om det er et godt tegn eller ej.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anne:

Jeg oplever gang på gang at ’komme i sved’, som man vist engang sagde, næsten som om der var trykket på en knap, f.eks. når jeg har skyndt mig (på cyklen) eller når jeg ’er på’ – således også, da jeg, på en ikke særlig varm dag, sad foran en ny læge, som jeg ikke er spor bange for, og alligevel kom til at svede for at huske det hele, ikke spilde hendes tid osv.

Jeg arbejder som tolk i retten og oplever jævnligt det samme – også når jeg ikke har cyklet derhen i stærk fart. Så snart jeg sidder i retssalen, løber sveden, håret klasker osv.

Under sportsudøvelse, rimelig energisk Gotved-gymnastik, samt ofte om natten oplever jeg også, at sveden løber af mig.

En venlig Gotved-instruktør sagde for ikke så længe siden, at jeg skulle være glad for dette specielle træk ved min kropsfunktion, da det er et godt tegn.

Jeg er ret sikker på, at jeg ikke kan gøre noget for at ændre det; udbruddene er jo helt spontane, somme tider nok udløst af en nervøs reaktion; men er det faktisk er en god ting?

Jeg er holdt op med at menstruere for næsten 15 år siden, så et tegn på overgangsalder er det ikke!

Bente Klarlund Pedersen:

Det er normalt og sundt at svede. For nylig beskrev jeg her på siderne, at veltrænede mænd sveder mere end utrænede, fordi selve træningstilstanden gør, at man bliver bedre til at skille sig af med varmen. Den artikel var der mange mænd, der blev glade for.

De fleste mennesker kender til at svede i forbindelse med udfordrende situationer som dem, du beskriver. Men nogle mennesker sveder så meget, at de oplever det som invaliderende.

LÆS OGSÅ

At svede er en naturlig mekanisme for kroppen. Men hvis man lider af hyperhidrosis, sveder man ekstremt – måske fire eller fem gange så meget som normalt – på hænder, fødder, i armhuler eller andre steder på kroppen. Der er ofte tale om så store mængder, at det drypper.

Det er vigtigt at afgøre, om der er tale om hyperhidrosis eller en normal produktion af armsved, der opleves som socialt uacceptabel.

Hyperhidrosis rammer især piger, og det starter som regel allerede i barndommen og forværres i puberteten. Sygdommen er arvelig, og mange har derfor slægtninge, der også lider af stor svedproduktion.

Du fortæller ikke, om du altid har haft tendens til en stor svedproduktion, så jeg kan ikke afgøre, om der kan være tale om hyperhidrosis i dit tilfælde.

Det er under alle omstændigheder en opgave for en speciallæge i hudsygdomme at vurdere, om der er tale om hyperhidrosis. I bekræftende fald kan der også være et behandlingstilbud.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Bente Klarlund eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden