Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Trivsel. Fysisk aktivitet i skolen har positive effekter ikke bare på børnenes sundhed, men også på trivsel og læring.
Foto: Miriam Dalsgaard

Trivsel. Fysisk aktivitet i skolen har positive effekter ikke bare på børnenes sundhed, men også på trivsel og læring.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læser til Klarlund: Hvad blev der lige af den fysiske aktivitet i skolerne?

Ikke alle skoler opfylder målet om 45 minutters daglig fysisk aktivitet.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Marie:

Min søn er startet i 4. klasse og skal til at have svømning – skønt, tænker man. Men det erstatter idrætstimerne, og der er sat halvanden time af i alt til transport med bus, omklædning og svømning, hvilket vel resulterer i en halv times aktivitet på en god dag.

Og det med at få mere aktivitet ind i skoledagen (i forbindelse med skolereformen) er ikke noget, han oplever særlig tit. Spørger man lærerne, svarer de, at der ikke rigtig er tid og overskud til det, men at de jo får motion i frikvartererne (ja, hvis man altså er en af dem, der spiller fodbold ... ). Det fik de jo også før skolereformen, men nu skal han altså sidde stille til 14.30 hver dag (9 år gammel) med en halv times indlagt motion i løbet af en uge. Kan vi ikke gøre det bedre? Og hvad skete der med, at skolereformen skulle hjælpe på uligheden og gøre fysisk aktivitet tilgængeligt for alle?

Bente Klarlund Pedersen:

Jeg har fået flere henvendelser som din, der tyder på, at det i hvert fald nogle steder er svært at indarbejde den nye skolereform, hvad angår fysisk aktivitet. Jeg var endvidere med til at skrive en rapport for Vidensråd for Forebyggelse om fysisk aktivitet i folkeskolen og blev også i den forbindelse opmærksom på, at der er skoler, der endnu ikke opfylder ’fysisk aktivitet 45 minutter om dagen’. Præcis hvordan det ser ud på landets skoler som sådan, ved vi imidlertid ikke.

LÆS OGSÅ:

Der er videnskabelig dokumentation for, at mere fysisk aktivitet i skolen har positive effekter ikke bare på børnenes sundhed, men også på trivsel og læring. Det er altså vigtigt, at teorien omsættes til praksis. Der findes forskellige måder, hvorpå eleverne kan være fysisk aktive i løbet af en skoledag.

Korte, aktive pauser behøver ikke nødvendigvis at være direkte knyttet til et fagligt indhold, men kan anvendes til at bryde stillesiddende adfærd med henblik på at imødegå sløvhed og genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen.

Bevægelse integreret i undervisningen (BIU) i form af såkaldte BIU-aktiviteter kan anvendes som en pædagogisk metode, der gør undervisningen konkret frem for abstrakt. Man kan f.eks. lære at regne ved at flytte rundt på kasser og bolde i skolegården og tælle tagsten. Sådanne BIU-aktiviteter kan samtidig sigte mod at få pulsen op. Idrætsfaget bidrager til bevægelse med en fysiologisk stimulus, men har derudover egne mål og metoder.

Skolerne kan også tilrettelægge decideret fysisk træning, der stimulerer styrke, udholdenhed og motorik. Pauser i undervisningen i form af f.eks. frikvarterer er tidspunkter, hvor nogle elever vil være fysisk aktive, mens andre vil være fysisk inaktive. Men man kan stimulere til fysisk aktivitet for alle ved f.eks. at etablere legepatruljer og stimulerende legeredskaber. Brug af kroppen som transportmiddel til og fra skole i form af gang eller cykling bibringer også en fysiologisk stimulus af stor betydning for barnets sundhed.

Jeg opfordrer alle med interesse for fysisk aktivitet i skolen, ikke mindst lærere og pædagoger med ansvar for at integrere bevægelse i skolen, til at hente omtalte rapport, der er krydret med små film og praktiske anvisninger til, hvordan man i praksis kan stimulere til mere fysisk aktivitet i børnene skoledag. Rapporten ’Fysisk Aktivitet – læring, trivsel og sundhed i folkeskolen’ kan hentes på www.vidensraad.dk.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Bente Klarlund eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden