Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Indkøb. Julie Svendsen og hendes søn Axel kommer ikke til at savne Coops tilbudsaviser. Julie Svendsen bruger en app på telefonen, der samler alle aktuelle tilbud, så hun kan søge specifikt efter de varer, hun mangler.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

Indkøb. Julie Svendsen og hendes søn Axel kommer ikke til at savne Coops tilbudsaviser. Julie Svendsen bruger en app på telefonen, der samler alle aktuelle tilbud, så hun kan søge specifikt efter de varer, hun mangler.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Coop dropper tilbudsaviserne - fremtiden er personlige, digitale reklamer

SuperBrugsen, Kvickly, Fakta, Dagli'Brugsen og Irma melder, at de trykte tilbudsaviser helt forsvinder.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Under et stort hvidt og rødt ’Coop’-banner, der hænger over Super Brugsen på Vesterbro i København, bliver der uddelt smagsprøver i den bagende sol for at øge fokusset på økologi. Mens nogen lader sig friste af duften af asiatisk køkken, går andre hastigt forbi.

»Det gør mig ingenting«, siger Kirsten Skytte Jensen, da Politiken fortæller hende, at Coop inden for de næste par år helt vil droppe tilbudsaviser.

»Faktisk bliver jeg irriteret over trykte ting. Jeg gider ikke bruge tid på det, så det er bare noget, der fylder i skraldespanden«, siger Kirsten Skytte Jensen, der ofte handler i Coops butikker.

I stedet vil Coop lave en app, så kunderne kan finde aktuelle tilbud på telefonen.

Administrerende direktør Peter Høgsted forklarer, at udfasningen af reklametryksagerne vil ske gradvis hen over måneder eller få år. Det kommer an på, hvor hurtigt kunderne er med på at skifte vaner og swipe på deres smartphones i stedet for at bladre i tilbudsaviserne, som de har gjort i årtier. Den nye app, som Coop lancerer i det tidlige efterår, skal blive den nye platform for kommunikation mellem virksomhedens dagligvarekæder og kunderne. Her vil man opleve at få tilbud, der er personlige og genereret ud fra de oplysninger om indkøbsvaner, Coop registrerer, når den enkelte kunde bruger sit medlemskort i butikkerne.

»Hvorfor skal vi blive ved med at markedsføre hundemad til folk, der ikke har hund? Og hvorfor blive ved med at smække ketchup på forsiden af vores tilbudsaviser og regne med, at hele Danmark mangler ketchup i lige præcis den uge? Det giver ingen mening i en tidsalder, hvor vi ved hjælp af teknologien har mulighed for at gøre det meget smartere«, siger Peter Høgsted.

Det gør mig ingenting. Faktisk bliver jeg irriteret over trykte ting. Jeg gider ikke bruge tid på det, så det er bare noget, der fylder i skraldespanden

Han forklarer, at butikkerne på visse punkter kan gå tilbage til der, hvor det hele startede med den første butik for 150 år siden. Tilbage til dengang, hvor hver enkelt købmand var forskellig og havde sit eget varesortiment.

»Når vi ikke reklamerer med de samme tilbud i hele landet, så kan vi meget bedre målrette, hvilke varer vi har i de enkelte butikker i de enkelte landsdele. Der er forskel på, hvad kunderne efterspørger. For eksempel er der ingen grund til at have kartofler på glas på hylderne året rundt i Nordsjælland, hvor de kun spiser brunede kartofler til jul. Til gengæld vil de gerne have glaskartofler hele året på Fyn og i Sønderjylland«, siger Peter Høgsted, der også medgiver, at når halvdelen af danskerne i dag siger nej tak til reklamer med et klistermærke på postkassen, så er det også en væsentlig medvirkende årsag til at droppe de trykte tilbudsaviser.

Hvorfor skal vi blive ved med at markedsføre hundemad til folk, der ikke har hund?

Med tilbudsavisernes forsvinden kommer altså både personlige reklamer og mere individuelle butikker, hvad enten det drejer sig om SuperBrugsen, Kvickly, Irma, Fakta eller Dagli’Brugsen.

Ris og ros til Coop

Ifølge lektor Mogens Bjerre fra Institut for Afsætningsøkonomi på CBS, som i 2013 i forbindelse med en undersøgelse konkluderede, at tilbudsaviserne var døende, er det en helt uundgåelig udvikling, der nu får Coop til som den første dagligvarevirksomhed herhjemme at skære tilbudsaviserne helt væk. Han forudser, at kunderne vil reagere vidt forskelligt.

»Det vil blive taget imod med kyshånd af en stor gruppe kunder, som har knaphed på tid og gerne vil have personaliserede tilbud, mens det vil blive et savn for segmentet i den modsatte ende af skalaen, som stadig har et helt ritual omkring kaffebordet lørdag eller søndag eftermiddag, hvor reklamerne bliver sorteret efter, hvad der interesserer ’mor’ og ’far’«, siger lektoren og forklarer, at der er en tendens til, at der bliver læst flere reklamer jo længere vestpå i Danmark, og at det også er et spørgsmål om, om man bor i byen eller på landet. Færre læser reklamer i byerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Personligt vil han glæde sig til den nye app fra Coop.

»Jeg er selvfølgelig erhvervsskadet og synes, det er spændende, hvad de finder på. Men som helt almindelig kunde, så slipper jeg nu for slagtilbud på bleer, og Coop vil vide ud fra mine indkøbsvaner, at jeg hellere vil have tilbud på en god flaske rødvin end en kasse øl«, siger den 57-årige lektor.

Og den holdning deler kunderne ude foran Super Brugsen på Vesterbro, hvor de sidste smagsprøver på oksekød og kylling bliver skrabet op fra gryderne, og de brune paptallerkener formet som blade bliver samlet sammen.

Der er ingen grund til at have kartofler på glas på hylderne året rundt i Nordsjælland, hvor de kun spiser brunede kartofler til jul.

»Vi får slet ikke tilbudsaviser. Jeg bruger en app på min telefon, som samler alle de tilbud, jeg er interesseret i, så jeg hurtigt kan se, hvor og hvornår jeg billigt kan købe de varer, jeg skal bruge. Jeg søger meget specifikt, når der er noget, jeg mangler«, siger 31-årige Julie Svendsen.

Fremtiden er digital

Heller ikke 65-årige Lisbet Selknæs kommer til at savne Coops tilbudsaviser, selvom hun engang imellem bladrer lidt i dem.

»Jeg kan følge med andre steder, jeg får dem også på min mail. Der er meget, der bliver sådan, digitalt. Det er fremtiden«, siger Lisbet Selknæs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I foreningen Reklamer Ja Tak, som af miljøhensyn siden 2010 har arbejdet for en ordning, hvor danskerne kan sige aktivt ja i stedet for nej til at få reklamer i postkassen, skal nyheden fejres med et glas vin, siger daglig leder Peter Huggler. Han venter dog med at juble helt fra bunden af maven, til alle tilbudsaviser er historie, eller til Ja Tak-klistermærket indføres.

»Jeg opfordrer til, at Coop gør det her så hurtigt som muligt, og at andre kæder følger trop«.

Den enkelte dansker uden nej tak på postkassen modtager hvert år mellem 60 og 65 kilo reklamer.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden