Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

hovedpine. Omkring 100.000 danskere lider af hovedpine i forbindelse med smertestillende medicin, hvilket har fået bl.a. Dansk Hovedpinecenter til at iværksætte en kampagne, som skal belyse problemet. Arkivfoto: Finn Frandsen

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlunds klumme: Når hovedpinepiller giver hovedpine

Man regner med, at omkring 100.000 danskere får ondt i hovedet af for meget smertestillende medicin.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En kvinde på 26 år henvender sig igen til sin læge. Hun har de sidste 8 år haft både spændingshovedpine og migræne, som er blevet behandlet med smertestillende håndkøbsmedicin og receptpligtig migrænemedicin. Efter en periode med stress er hovedpinen tiltaget. Og den bliver værre og værre. Medicinen virker ikke mere. Hun sover dårligt og vågner tidligt.

Det er en virkelig dårlig idé at tage piller for at forebygge hovedpine

For at kunne passe sit studium, studiejob og ugentlig træning tager hun medicin hver dag. For en sikkerheds skyld starter hun hver morgen med at tage piller, så de kan nå at virke, inden hun tager af sted. Denne unge kvinde har udviklet et overforbrug af hovedpinepiller. Medicinen hjælper ikke længere, og det er nu overforbruget af pillerne, som fremprovokerer kraftigere og hyppigere hovedpine.

Medicinoverforbrugshovedpine! Dette lange, uskønne ord er benævnelsen for en hovedpine, der opstår, når man tager for mange hovedpinepiller igennem en længere periode. Man taler om medicinoverforbrugshovedpine, når man har hovedpine 15 dage eller mere hver måned gennem en periode på mindst 3 måneder. Problemet er omfattende, og man regner med, at omkring 100.000 danskere får hovedpine af for meget smertestillende medicin. Derfor har Dansk Hovedpinecenter sammen med Apotekerforeningen og Migræne- og Hovedpineforeningen iværksat en kampagne, der skal sætte fokus på problemet.

Der er ikke noget galt i at tage et par Panodil eller en Ibuprofen, hvis man har smerter. Men som tommelfingerregel bør man højst tage smertestillende medicin 2 dage om ugen. I en kortere periode kan man godt tage smertestillende medicin daglig, f.eks. hvis man lige er blevet opereret eller har hold i ryggen. Det er en virkelig dårlig idé at tage piller for at forebygge hovedpine. Det virker simpelthen ikke.

Hvis man først har udviklet kronisk hovedpine på grund af for meget smertestillende medicin, er løsningen ’en kold tyrker’, hvor man stopper brat med al smertestillende medicin i 2 måneder. Man kan i et par uger opleve forbigående symptomer som svær hovedpine, kvalme, hjertebanken, nervøsitet, lavt blodtryk og søvnbesvær. Herefter vil man typisk opleve, at hovedpinen aftager, og at hovedpinesmerter igen kan lindres med de anbefalede doser af smertestillende medicin.

Så der er hjælp at hente, men hvis det virker uoverskueligt at tage den kolde tyrker på egen hånd, kan man bede sin læge om hjælp. Og hvis der er tale om et særlig svært tilfælde, vil lægen henvise til specialister i hovedpine. Den gode nyhed er altså, at i modsætning til de fleste andre kroniske smertetilstande kan medicinoverforbrugshovedpine forebygges og behandles.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Bente Klarlund eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden