Danske unge er kendt for at være selvstændige og flytte tidligt hjemmefra, men det særkende, som blev muliggjort i 1960’erne og 1970’erne med etablering af tusindvis af kollegieværelser og indførelse af SU, er under forandring.
En opgørelse, som Danmarks Statistik har lavet for Politiken, viser, at flere unge bliver boende længere hos deres forældre.
Andelen af 18-20-årige hjemmeboende unge er vokset fra 61 procent i 1986 til 70 procent i dag, og udviklingen har især taget fart de seneste år. Fra 2010 til 2015 voksede andelen af hjemmeboende 20-årige for eksempel med 7 procentpoint fra 47 til 54 procent.
»Det er så markant, at der er tale om mere end tilfældigheder«, siger barndomsforsker Ning de Coninck-Smith fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.
Udviklingen kan ifølge professor Lars Dencik, Roskilde Universitet, langt hen ad vejen forklares med øget tilflytning til store byer, der gør det muligt for flere at bo hjemme under studierne. Desuden går større andele af aldersgruppen i gymnasiet i stedet for at finde arbejde.
LÆS OGSÅ:
Men en anstrengt boligsituation i store studiebyer som København og Aarhus spiller også en rolle.
»Der er helt klart et større pres på end tidligere. Ved studiestart oplever vi ofte unge, der dukker op på kontoret med deres kufferter og er helt fortvivlede, fordi vi ikke kan give dem et sted at bo«, siger direktør Annette Panduro fra Kollegiernes Kontor i København, som administrerer cirka 6.500 kollegie- og ungdomsboliger.
For tiden står 11.698 ansøgere på venteliste, hvilket er det højeste tal i mange år. Formand for Danske Studerendes Fællesråd Yasmin Davali kalder boligmarkedet for studerende »værre end nogensinde« med voldsomme huslejestigninger.
Unge og voksne har stort set samme livsstil
Ning de Coninck-Smith
»Boligmarkedet er blevet sværere, men der er også sket noget med de unges forventninger og prioriteter. Det er mit indtryk, at en del unge er villige til at sætte frihedstrang og selvbestemmelse på standby et par år til fordel for opsparing«, siger Jens Christian Nielsen ungdomsforsker ved DPU, Aarhus Universitet.
Øger chancerne for fed lejlighed
I øjeblikket bor 154.069 unge på 18-20 år ud af årgangenes i alt 220.767 unge hos deres forældre. Mange unge bliver boende hjemme et par år for at spare op til rejser, indskud eller måske en bil. Men det kan også være en investering i tid.
»De snupper gerne et ekstra år eller to hos forældrene, hvis det øger deres chance for at få del i en fed lejlighed på Vesterbro i stedet for at flytte på værelse i Hvidovre, eller hvor det måtte være muligt at finde en betalbar bolig«, siger Ning de Coninck-Smith, med henvisning til at familieboligerne er blevet større.
SE OGSÅ:
»Desuden er generationskløften væk, unge og voksne har stort set samme livsstil. Mange har et venskabeligt forhold, og flere forældre synes måske, det hele er gået så stærkt, at de er tilbøjelige til at holde længere på deres børn«, siger hun.
Seniorforsker Mai Heide Ottosen, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har samme oplevelse. Mange i hendes nabolag har voksne børn boende hjemme.
»Jeg er selv en af dem. Jeg har en hjemmeboende søn på 25 år og har egentlig slet ikke noget imod at være italiensk mamma«, siger sociologen.
Der er dog lang vej til sydeuropæiske tilstande. I Italien bor 93 procent af unge i alderen 18-24 år hjemme, og ifølge tal fra Eurostat er Danmark det land i EU, som har den laveste andel af hjemmeboende unge i den aldersgruppe, idet 40 procent bor hos deres forældre mod 79 procent i EU som helhed.
