Lår. Skal man en for hurtig tilsyring af lårene til livs, handler det om at tilpasse sin styrketræning til ens generelle aktivitetsniveau. Arkivfoto: Joachim Adrian

Lår. Skal man en for hurtig tilsyring af lårene til livs, handler det om at tilpasse sin styrketræning til ens generelle aktivitetsniveau. Arkivfoto: Joachim Adrian

Forbrug og liv

Læser til Klarlund: Lårmusklerne er ømme hele tiden

Et højt aktivitetsniveau skal suppleres med opbygning af muskelstyrke. Dette gælder især når man er rundet de 70.

Forbrug og liv

Inger Christiansen:

Jeg er en dame på 72 år, som har dyrket idræt og gymnastik, siden jeg var 9 år. Nu går jeg 5-6 km hver mandag, har petanque og gymnastik hver tirsdag samt vandgymnastik hver torsdag. I øvrigt er jeg fodgænger til alle aktiviteter, også når jeg skal handle.

Mit problem er, at jeg altid er meget øm i lårmusklerne. Når jeg er til gymnastik, er det, som om jeg kan mere, men de ’låser’ eller er syret til, og det gør meget ondt. Jeg laver masser af strækøvelser, som hjælper kortvarigt, og jeg har haft en time hos en fysioterapeut, som for øvrigt er min gymnastikinstruktør. Hun løsnede mine lårmuskler, som var meget hårde, op, og det var befriende. Men jeg er kort i min muskulatur, og spændingerne kom hurtigt igen. Lårmusklerne syrer altså for hurtigt til.

Bente Klarlund Pedersen:

Marguerite Viby danser for mit indre blik, og jeg bliver glad i låget og en smule forpustet af mødet med din aktivitet og vitalitet. Men her er de kolde facts: Når du har passeret de 70, har musklerne ikke længere den kapacitet, de havde, da du var yngre. Når dine muskler er spændte til gymnastik, kan det have noget at gøre med, at de er belastede fra forudgående aktiviteter – gåturen dagen før og petanque før gymnastik.

Selv om det er almindelige aktiviteter, du dyrker, kan du overveje at lade dig inspirere af samme slags planlægning, som sportsfolk bruger. Prøv at flytte gåturen til en anden dag, lørdag f.eks., så mandag bare er en almindelig dag.

Du kan også overveje at flytte petanque til en anden dag, således at du er så frisk som muligt inden gymnastikken.

LÆS OGSÅ

En mulig forklaring kan være, at dine muskler ikke er helt så stærke, som de burde være for at klare den belastning, du giver dem. Det er fint, at du går meget, men det giver ikke ret meget styrke til benene. Det gør gymnastikken sikkert, men da den kun er programsat en gang om ugen, er det desværre ikke nok til at opbygge muskelstyrke.

Måske vil det hjælpe, hvis du har mulighed for at udføre yderligere styrketræning en gang om ugen. Med andre ord har du brug for at opbygge styrke for at klare dit imponerende aktivitetsniveau.

Dit motionsprogram er i sandhed allerede heftigt, så det kan virke voldsomt, at jeg foreslår dig at lave endnu mere, men jeg fornemmer, at du er en ambitiøs dame, og jeg tror bestemt, at det vil være godt givet ud.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Bente Klarlund eller Sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden