Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tandlægefobi. Nogle mennesker bliver ikke kun nervøse over tanken om tandlæge, men oplever desideret angst. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Tandlægefobi. Nogle mennesker bliver ikke kun nervøse over tanken om tandlæge, men oplever desideret angst. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læser til Klarlund: »Jeg har ikke været til tandlæge i 10 år«

Dårlig samvittighed kan afholde mennesker fra at tage til tandllæge over lange perioder. Første skridt dertil er erkendelse.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anonym:

Uh, ramte du mit allerømmeste punkt. Jeg ville ønske, at du kunne komme med nogle fif, for sagen er, at jeg på nuværende tidspunkt er 47 år, og jeg har ikke været til tandlæge i 10 år!

Jeg skal til tandlæge igen. Men ak, hvordan i alverden kommer jeg lige i gang. Hvor er det mon bedst at gå hen? Findes der overhovedet en tandlæge, som ikke vil starte med at komme med en lang moralprædiken? Et andet aspekt er, at det efterhånden kan blive svært at betale regningen, der følger af besøget.

I modsætning til dig ved jeg, hvorfor jeg er så rædselsslagen. Jeg var udsat for den mest rædselsfulde børnetandlæge, der hårdhændet holdt mit ansigt fast med den ene hånd, imens jeg var hårdt kilet ind imod hendes voluminøse barm. Jeg må have gjort modstand, for jeg har et hukommelsesglimt, hvor hun har brugt dental gag – en anordning, der låser kæben fast i åben tilstand.

Bente Klarlund Pedersen:

Mange mennesker har tandlægeskræk, men en mindre gruppe har tandlægefobi, dvs. angst, i en sådan grad, at de helt undgår tandlægen. Mennesker med tandlægefobi venter af og til 10 år eller meget mere, inden de går til tandlæge.

Efterhånden er det største problem ved tandlægeskræk ikke selve ubehaget eller angsten for at tage hen til tandlægen. Det kan være dårlig samvittighed og i visse tilfælde personlighedskomplekser, fordi man er flov over sit tandsæt og ikke kan lide at smile eller tale med andre mennesker. Tandlægeskræk kan derfor få store sociale konsekvenser. Og så er der, som du også nævner, den økonomiske side af sagen, hvor tanken om tårnhøje tandlægeregninger i sig selv kan indgyde skræk og rædsel. Men der er gode og konkrete fif at hente på Tandlægeforeningens hjemmeside – tandlægeforeningen.dk – under ’For patienter’ og dernæst ’Tandlægeskræk’.

LÆS OGSÅ

Det første skridt er, at du erkender din angst. Når du ringer til tandlægen, så fortæl med det samme om din angst, og spørg, om tandlægen interesserer sig for behandling af mennesker med tandlægeskræk. Fortæl, hvorfor du er bange, og hvad du er bange for. Forbered dig til tandlægebesøget ved at indøve afspændingsøvelser, som du kan bruge under behandlingen.

Få en tid om formiddagen, så du ikke skal være nervøs hele dagen. Når du er blevet undersøgt, så lav en aftale med tandlægen om, hvad behandlingsforløbet skal omfatte, hvor meget det haster, og hvor meget det koster, og bed tandlægen om at forklare, hvad der skal foregå under behandlingen. Lav en aftale om, at du kan give et signal, f.eks. løfte en hånd i vejret, hvis du ønsker en pause. Tal med din tandlæge om, hvordan behandlingen kan blive så smertefri som muligt (lokalbedøvelse). Det kan også være, at du skal have et beroligende middel inden behandlingen. Du kan som sagt læse mere på tandlægeforeningens hjemmeside. Og du er jo allerede godt på vej, for du har erkendt, at du har et problem.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Bente Klarlund eller Sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden