Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Aftensmad. Det er ikke et spørgsmål om at få spist tidligt, men at være i energibalance. Arkivfoto: Mie Brinkmann

Aftensmad. Det er ikke et spørgsmål om at få spist tidligt, men at være i energibalance. Arkivfoto: Mie Brinkmann

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlunds brevkasse: Feder maden mere om aftenen?

At det skulle fede mere at spise om aftenen, er en myte. En forklaring kunne være, at vi simpelthen blot er mere inaktive i de sene timer.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Julie:

Min veninde og jeg diskuterer meget, om hvornår man spiser har betydning for, hvor meget det feder. Vi har hørt, at det, man spiser om aftenen, feder mere. Det er bare øv, for jeg kan godt holde igen med at spise hele dagen, men elsker at spise om aftenen.

Bente Klarlund Pedersen:

Det er en ret sejlivet myte, at det, vi spiser om aftenen, feder mere. Indtager man over længere tid mere energi, end man bruger, er man i positiv energibalance og tager på i vægt. Omvendt betyder en negativ energibalance over længere tid, at man vil opleve et vægttab. Men hvis man er i energibalance, således at man indtager den samme mængde energi, som man forbrænder, er vægten stabil over tid. Langt de fleste af os er dog ikke i energibalance hver eneste dag. Måske spiser man mere i weekenden, eller hvis der er fest. Der er også dage, hvor man motionerer mere end andre. Men de fleste mennesker vil veje det samme, når ugen slutter, som da den begyndte, selv om de ikke har været i energibalance hver eneste dag, fordi det udlignes over tid.

LÆS OGSÅ

Det har ingen mening at se energibalancen i forhold til de tre hovedmåltider. Hvis man alligevel gør det, vil aftensmåltidet ofte være det største, og vi rører os typisk ikke så meget, efter at vi har spist. Hvis vi om aftenen ligger på sofaen foran fjernsynet, vil energien fra måltidet blive lagret i kroppen. Men noget af den opmagasinerede energi bliver brugt i løbet af natten, hvor vi faster og lever af den glukose og de fedtstoffer, som leveren og fedtvævet frigiver.

Efter morgenmaden og frokosten er vi typisk mere fysisk aktive og forbrænder energien fra disse måltider i løbet af dagen. Men det er energibalancen, der er afgørende for, om måltiderne feder eller ej. Alt andet lige gælder det, at hvis man indtager en vis mængde energi hver dag om morgenen, vil det have samme effekt på vægten, som hvis man i stedet indtager den samme mængde energi om aftenen. Det er altså ikke korrekt, at det, man spiser om aftenen, feder mere.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Bente Klarlund eller Sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden