Rygning. Danmark ligger på en 16.-plads, når det kommer til sundhedsmål. Til sammenligning ligger Sverige nr. 3 og Island nr. 1. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard

Rygning. Danmark ligger på en 16.-plads, når det kommer til sundhedsmål. Til sammenligning ligger Sverige nr. 3 og Island nr. 1. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard

Forbrug og liv

Klarlunds klumme: Rygningen vinder og børnene taber

Retten til at ryge fra vugge til krukke er blevet synonymt med frihed. Taberne er børn og unge.

Forbrug og liv

Vi kan ikke lide at tabe til svenskerne og i øvrigt heller ikke til nordmændene. Og selv om vi holder med Island, når de buldrer frem på fodboldbanen, er det surt at se Danmark på en 16.-plads, langt efter de andre nordiske lande. Den ikke særlig flatterende placering blev i denne uge publiceret i det britiske medicinske tidsskrift The Lancet, der havde rangeret lande efter sundhedsmål. Island blev nr. 1, Sverige nr. 3 og Danmark altså nr. 16. For vi er blandt de befolkninger, der ryger og drikker mest.

Når vi nu er i gang med at opremse rekorder, har danske unge en kedelig europæisk førsteplads, når det gælder druk. Og i Danmark har vi den højeste risiko for kræft, ikke bare i Norden, men i hele verden.

Det er ikke underligt, at fattige lande i Afrika scorer dårligere end os på sundhedsmålene. For social ulighed fører til ulighed i sundhed. Men hvorfor scorer Danmark så ikke bedre? Vi, der ikke blot er et rigt land, men et homogent velfærdssamfund, hvor alle har lige adgang til sundhedsvæsenets frie ydelser?

Hvorfor har vi denne kedelige placering i det globale sundhedshierarki? Svaret er ret simpelt. Hvis man skal pege på en enkelt faktor, er det rygning. Rygning er den store vinder, når det gælder om at slå danskerne ihjel. Men hvorfor ryger vi mere, end de gør i Sverige og Norge?

Børn og unge kan ikke overskue konsekvenserne af at ryge. Samfundet må derfor påtage sig en forældrerolle og beskytte dem mod rygning

Måske er det denne kollektive følelse af, at Danmark er Nordens latinerkvarter med reference til Paris, dens livlige atmosfære, følelsen af frihed, en trækken på skuldrene og ikke mindst en laissez-faire-indstilling i betydningen ’lade stå til’, hvor man undlader at tage ansvar og gribe ind, men overlader samfundsudviklingen til markedets frie kræfter.

Flertallet af rygere i dag begyndte som teenagere. Jo tidligere man begynder at ryge, desto større skadevirkninger er der på sigt. Hvis man begynder at ryge tidligt, er der større risiko for, at man bliver storryger og får rygerelaterede sygdomme. Men retten til at ryge fra vugge til krukke er blevet synonymt med frihed. På bunden af min antiautoritære sjæl forstår jeg godt, at nogen må gå mod strømmen, også når det gælder politisk korrekthed udi sundhed. Men det er ikke i orden at public service-tv lancerer den ene kæderygende heltinde efter den anden, først Rita, så Dicte.

Det er fej laissez-faire-politik, når der går ideologi i rygedebatten. Unges rygning er ikke et spørgsmål om frihed. Emnet hører hjemme under menneskerettighedserklæringen om child protection, der siger, at samfundet skal værne om børn og unge, bl.a. hvad angår vold og misbrug. Børn og unge kan ikke overskue konsekvenserne af at ryge. Samfundet må derfor påtage sig en forældrerolle og beskytte dem mod rygning. Det er veldokumenteret, at tiltag, der gør rygningen mindre synlig og mindre tilgængelig, nedsætter risikoen for, at børn og unge begynder at ryge. Så drop laissez-faire -politikken, og træf de upopulære beslutninger. For det er vores børn og unge, der er taberne. Og vi kan jo ikke lide at tabe.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Lancet%5BJournal%5D+global+health

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/tobak/helbred-og-sygdom/unge-og-rygning

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Bente Klarlund eller Sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden