Det er en af vor tids største landvindinger, at man i et vist omfang kan planlægge, hvornår man vil have børn.
Foto: Arkivfoto: Linda Johansen

Det er en af vor tids største landvindinger, at man i et vist omfang kan planlægge, hvornår man vil have børn.

Forbrug og liv

Klarlunds klumme: De unge mødre

Nogle griner af ’De unge mødre’, men mange må vente forgæves på ønskebarnet.

Forbrug og liv

Reality-programmet ’De unge mødre’, af nogle forkortet ’dum’, følger en række kvinder, som bliver mødre i en meget ung alder. Det er et særdeles populært program.

Overraskende er det måske alligevel, at også veluddannede og velbemidlede kvinder, ifølge et forskningsprojekt fra RUC, der omtales på videnskab.dk, følger med i serien om de unge teenagemødre, der i mange tilfælde er droppet ud af folkeskolen og lever på kontanthjælp.

Det såkaldte grønne segment af moderne, idealistiske, Politiken-læsende, miljøbevidste akademikere er angiveligt fascinerede af ’De unge mødre’. De elsker at kommentere de medvirkendes alternative smag og grine ad deres naive bemærkninger. I modsætning til hvad man oplever med mange andre tv-serier, er her ikke tale om identifikation, men om modspejling.

De veluddannede kvinder lever i en kultur, hvor man først tager en lang uddannelse. Så bruger man nogle år på at etablere sig på arbejdsmarkedet, finde den eneste ene og bygge et hjem op. Først derefter er tiden inde til at sætte børn i verden.

Problemet er bare, at en stor del af danskerne må vente forgæves på ønskebarnet. Hver tiende kvinde i Danmark er enten ufrivilligt barnløs eller får aldrig det antal børn, hun ønsker, på grund af sin egen eller partnerens nedsatte frugtbarhed.

Ifølge en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse øges risikoen for, at man enten slet ikke får børn eller får færre børn end ønsket, hvis man udskyder familiedannelsen. Kvindens frugtbarhed topper i 20’erne. Den månedlige sandsynlighed for graviditet er 34 procent, når man er 20, og 24 procent, når man er 25. Men ved 35-års alderen er den reduceret til 12 procent, og den er kun 5 procent, når man er 40 år.

Det grønne segment morer sig over de unge mødres uvidenhed. Men det er også udtryk for uvidenhed, hvis man tror, at familiedannelse kan udskydes uden konsekvens. Heldigvis kan mange blive hjulpet ved fertilitetsbehandling, men behandlingen kan give falsk tryghed. De færreste ved nemlig, at succesraten falder med stigende alder. Omkring 40 procent af de 35- til 40-årige kvinder opnår ikke at få et barn inden for fem år efter påbegyndt behandling.

Hvis man ydermere er sent ude på datingmarkedet og gerne vil have børn og senere børnebørn, skal man måske kigge sig om efter en ikkeryger. For rygning øger risikoen for nedsat frugtbarhed hos både manden og kvinden. Og hvis moderen ryger under graviditeten, kan det nedsætte hendes kommende barns frugtbarhed. Hvor mange vidste lige det? Også overvægt, fysisk inaktivitet og alkoholvaner har betydning for, om man bliver gravid.

Jeg er absolut ikke fortaler for teenagegraviditet. Det er en af vor tids største landvindinger, at man i et vist omfang kan planlægge, hvornår man vil have børn. Men denne planlægning skal være på et oplyst grundlag.

Den vigtigste forebyggelse af infertilitet er, at man tidligt i livet prøver at få de børn, man ønsker. I forlængelse heraf er der behov for, at studie- og arbejdslivet bliver mere fleksibelt, så det kan rumme, at der sættes børn i verden, når fertilitetskurven topper.

Kilder:

- http://videnskab.dk/kultur-samfund/de-unge-modre-tryllebinder-de-veluddannede

- http://www.vidensraad.dk/rapporter

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce