Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Det er hurtigt og nemt, men en undersøgelse fra 2015 viser, at 40 procent af dem, som har optaget et kviklån op til 12.000 kroner fortryder det.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

Det er hurtigt og nemt, men en undersøgelse fra 2015 viser, at 40 procent af dem, som har optaget et kviklån op til 12.000 kroner fortryder det.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Farten er blevet taget ud af kviklån

Fra nytår har man skullet vente 48 timer på at få kviklån udbetalt. Branchen kalder det en dødsdom over kviklånet

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De hurtige kviklån er blevet langsomme.

Fra årsskiftet er der indført en obligatorisk tænkepause på 48 timer, så der skal gå to døgn fra en kunde tager kviklånet, til pengene kan udbetales.

Kviklån har været i skudlinjen, fordi de er dyre. Et et opslag på en hjemmeside, der tilbyder kviklån, viser for eksempel, at et 30 dages lån på 5.000 kroner koster kunden 5.999 kroner eller en årlig omkostning på godt 817 procent.

Den obligatoriske tænkepause, vil kølne interessen for de hurtige lån, vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

»Der er mange, som tidligere har fortrudt, at de optog et kviklån. Der vil formentlig være markant færre, som fortryder frem over, når de får en tænkepause på 48 timer«, siger kontorchef Niels Enemærke fra styrelsen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggjorde i 2015 en analyse af det hastigt stigende marked for kviklån, som blandt andet viste, at 40 procent af dem, som optog forbrugslån op til 12.000 kroner, fortrød det.

Baggrunden for analysearbejdet var, at kviklånene var eksploderet siden 2010, hvor der blev udstedt omkring 20.000 kviklån, mens der i 2015 ifølge forbrugerombudsmandens opgørelse, som bygger på frivillige indberetninger fra udlånsvirksomhederne, blev optaget 172.485 kviklån på i alt 527 millioner kroner.

Analysearbejdet førte til, at Folketinget vedtog en lov, der indførte tænkepausen på 48 timer. Og når tænkepausen er gået, så er det op til forbrugeren at henvende sig til låneudbyderen for at få lånet udbetalt. På den måde kan forbrugeren nå at fortryde kviklånet, inden der er 'taget hul' på det.

»Jeg tør ikke spå om, hvor meget antallet af kviklån vil falde, men jeg er overbevist om, at tænkepausen vil virke«, siger Niels Enemærke.

Branchen: Kviklån er dødsdømt

En af de store udbydere af kviklån betegner den nye lov som en 'dødsdom' over kviklån.

»Den type af lån, forventer jeg, vil falde drastisk, og de facto vil markedet nok næsten helt forsvinde. Det er ærgerligt, for kunderne var glade for lånetypen« direktør Jens-Ole Klitgaard fra 4finance i Danmark, der blandt andet ejer Vivus.dk. Han er også er bestyrelsesmedlem i brancheorganisationen Dansk Kredit Råd og talsmand for rådet i sagen.

Kviklånene er karakteriseret ved, at de er kortfristede og har en løbetid på højst tre måneder.

»I det nye år udsteder vi ikke længere kortfristede lån, men har som en direkte konsekvens af den nye lovgivning ændret vores låneprodukt, så det ikke længere har en fast løbetid«, siger Jens-Ole Klitgaard, der er forundret over, at der er blevet grebet ind over for kviklån.

»Vi synes ikke man skal lave særlovgivning for en bestemt lånetype. De kortfristede forbrugslån var drønpopulære hos vore kunder, og andelen af misligholdte lån faldt kraftigt, så der var reelt intet behov for at gøre lånetypen ulovlig«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Folk i 20'erne havde svært ved at betale

I efteråret offentliggjorde Forbrugerombudsmanden en statistik, som viste, at andelen af misligholdte steg fra 10,4 procent i 2014 til 12,1 procent i 2015. Og navnlig unge sidst i 20'erne har svært ved at betale. Det billede kan Jens-Ole Klitgaard ikke genkende i sin egen forretning.

»Vi har haft færre misligholdt lån i takt med, at vi blevet bedre til at kreditvurdere. Vi har godt 7 procent dårlige betalere«, siger  han.

En række andre kviklånsselskaber har ligesom Vivus.dk ændret deres kviklån, mens Gokredit satser på at fortsætte med 'gammeldags' kortfristede kviklån. I årets første dage har det givet anledning til en del forvirring.

»Vores kundeservice har modtaget mange opkald fra kunder, der er uforstående overfor de 48 timers ventetid og tror at det er noget vi har fundet på, for at genere dem. Så vi bruger meget tid på at forklare, hvorfor der er kommet denne ændring«, siger indehaver Christina Trauboth fra Gokredit, der har måttet ansætte en ny kundeservicemedarbejder.

Christina Trauboth er utilfreds med loven, som hun kalder »konkurrenceforvridende« i forhold til for eksempel forretningers afbetalingsmodeller, men vurderer, at der fortsat vil være et marked for kviklån.

»Behovet for at låne penge i en kort periode er der jo fortsat. Hvis kunderne har behov for et lån i 30 dage, så er det jo ikke en fordel for kunderne at være bundet af en aftale, hvor de skal betale kviklånsrenter i 90 dage i stedet for 30 dage«, siger Christina.

Glæde i bankerne

I storbanken Nordea er forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen glad for, at der bliver indført en obligatorisk tænkepause på 48 timer.

»Den ’obligatoriske tænkepause’ vil forhåbentlig betyde, at færre havner i økonomiske vanskeligheder som følge af hurtige hovsa-lånebeslutninger. Men presset for at låne vil også dale, når långiverne ikke må kontakte kunderne igen efter de 48 timer for at få lånerne til at acceptere lånetilbuddet«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Det er forbudt for udlånsvirksomheden at kontakte kunden for at følge op på lånetilbudet i både tænkepausen og bagefter.  Hvis kviklånsaftalen alligevel gennemføres inden de 48 timer, kan hverken låner eller långiver få det ud af det, som der står i aftalen. Det betyder, at låneren kan nøjes med at betale de penge tilbage, som de har modtaget, og långiver kan se i vejviseren efter renter og gebyrer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det, der kendetegner kviklånet, er, at du låner hos en virksomhed, der tilbyder kviklån på sms eller internet via en hurtig ansøgningsproces med meget få krav til dokumentation og uden sikkerhed«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Forbrugerøkonomen forudser, at mange lånere vil bruge tænkepausen til at søge alternativer.

»Det kan for eksempel være, at et ungt menneske for ringet til sine forældre og kan låne dem af forældrene. Måske kan kviklånerne også få et banklån til en lavere rente i pausen«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden