Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stor grafik: Sådan kommer du for meget fedt til livs

Hundredtusindvis får ikke behandlet deres høje risiko for at dø af hjertesygdom, viser nyt dansk studie. Læs alt om for meget farligt fedt i dit blod.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Din krop har brug for fedt i blodet.

Men for meget kan føre til, at du får blodprop i hjerte og hjerne og andre hjertekar-lidelser. Fedtet hober sig nemlig op i dine blodårer og skaber forkalkning.

Nyt dansk studie viser, at for hver én million raske danskere burde 190.000 i forhold lægernes faglige anbefalinger få kolesterolmedicin, fordi de på grund af usund livsstil og forhøjet kolesterol er i høj risiko for at dø af hjertesygdom inden for ti år.

Professor Børge Nordestgaard, der har stået for studiet, kaldet det »massiv underbehandling«.

Kun 1.600 per én millioner raske bliver overbehandlet.

Læs her Patienthåndbogens guide til, hvordan du finder ud af, om du er i risiko, og hvad du selv kan gøre.

1) Har jeg forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom?

Er der hjerte-kar-lidelser i familien før 60-års alderen? Forhøjet kolesterol? Er du kronisk syg?

Årsagerne til forhøjet fedt-/kolesterolindhold i dit blod er ofte en kombination af arvelige faktorer, for fed kost og for lidt motion.

For højt kolesterol er ingen sygdom, men en tilstand, der øger din risiko for åreforkalkning og dermed hjerte-kar-sygdom.

Din praktiserende læge kan ud fra de videnskabelige guidelines vurdere din risiko for hjerte-kar-sygdom inden for de næste 10 år. Det gør lægen ud fra dit blodtryk, vægt, livsstil og en blodprøve, hvor dit blodsukker samt de forskellige former for kolesterol (totalkolesterol, HDL- og LDL-kolesterol og triglycerider) bliver målt. De forskellige kolesteroltyper samles ofte i et totalkolesterol.

Statinbehandling gives også til folk med et normalt kolesteroltal. Det er summen af de forskellige risikofaktorer, der for lægen er afgørende for, om du bør indlede forebyggende behandling eller ej.

2) Hvad kan jeg selv gøre ved det?

Din livsstil er vigtig. Al behandling starter med kostomlægning, vægttab, hvis det er nødvendigt, motion og rygestop, hvis du ryger.

Spis mindre fedt, især mindre mættet fedt, smør og margarine eksempelvis. Erstat med umættet fedt som olier.

Spis mere fiberrige madvarer, grøntsager og frugt hver dag.

Spis mindre kolesterolrige madvarer.

3) Hvad kan lægen gøre ved det?

Livsstilsomlægning bør foregå 2-3 måneder før næste trin i behandlingen: medicinsk behandling, herunder kolesterolsænkende medicin.

Alle med hjerte-kar-sygdom og diabetes bør starte medicinsk kolesterolbehandling samtidig med livsstilsomlægninger.

Kilde: Patienthåndbogen

Læs mere:

Annonce

    Se om du er ligesom de andre

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden