Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Generationskløften er væk. Flere forældre er nærmest venner med deres myndige børn. Men ophavet skal passe på i deres iver for at hjælpe. Tegning: Philip Ytounel.
Foto: Philip Ytournel/Politiken-Tegning

Generationskløften er væk. Flere forældre er nærmest venner med deres myndige børn. Men ophavet skal passe på i deres iver for at hjælpe. Tegning: Philip Ytounel.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Nu er jeg jo selv læge...«: Forældre, der tromler vejen for deres voksne børn, er en belastning

Forældre involverer sig i stigende omfang, når deres voksne børn vælger studium og etablerer sig. De fleste gør det på en god måde, siger dem, der møder dem. Men...

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En far tager med sin voksne søn til et åbent hus-arrangement, så han bedre kan snakke med om de akademiske uddannelser, der er i spil. En mor hiver smartphonen frem og snupper et snapshot af datteren, så første skoledag foreviges – altså første dag på universitetet.

Lyder det pinligt eller underligt? Sandsynligvis, hvis man ikke har børn i aldersgruppen. Det er rimelig nyt, at forældre følger deres børn så tæt og længe, som de gør i dag – og at de unge voksne gerne vil følges.

Vil man forstå den nye generation, er en af pointerne, at forældre er enormt vigtige i de unges liv i dag

»Mange vil gerne have deres forældre med som nogen, der giver dem råd og hjælper med at finde ud af tingene«, siger Pernille Kindtler, der som chef for Vejledning og Optagelse på Københavns Universitet (KU) har fingeren på pulsen.

Curling, overvågning, medpilot

For 10-15 år siden begyndte man at tale om curlingbørn, hvis forældre fejede hver en sten væk fra deres vej. Siden hørte vi om helikopterforældre, der overvåger deres unge højt svævende over dem – ofte til afkommets store frustration. Nu ses en ny type engagerede forældre, en slags medpiloter, som de unge selv inviterer ind i cockpittet. Der er tilsyneladende ved at ske et skift i relationen.

»Vil man forstå den nye generation, er en af pointerne, at forældre er enormt vigtige i de unges liv i dag«, fastslår Pernille Kindtler.

Dette bekræftes af en undersøgelse blandt de nyoptagne ved KU sidste år, hvor over halvdelen tilkendegav, at de har hentet inspiration til studievalg hos deres familie. Tendensen er beskrevet af den amerikanske forsker Meghan Grace i bogen ’Generation Z Goes to College’, hvor unge født fra 1995 og frem karakteriseres som en gruppe uden illusioner om deres beskæftigelsesmuligheder. En opvækst i krisetid har gjort dem mere skeptiske over for værdien af lange uddannelser end tidligere generationer, men også mere iværksættermindede, innovative og opmærksomme på den tryghed, forældre kan give.

Flertallet støtter på en fin måde

Det medvirker til, at flere forældre end for bare fem år siden følger tæt med. Universiteterne indretter sig på den nye virkelighed på flere måder. De byder forældre velkommen til åbent-hus-arrangementer, Syddansk Universitet (SDU) skønner, at cirka hver femte ung har en forælder eller anden moden voksen med. De besvarer forældrespørgsmål om regler, adgangskrav og tidsfrister, universiteterne i København og Aalborg har ligefrem udarbejdet forældreguider på deres hjemmesider. Og de bruger tid på klager fra forældre, som ifølge studievejlederne på KU skønsmæssigt står bag 5-10 procent af disse.

Det store flertal af forældrene medvirker ifølge Politikens kilder på en fin måde uden at overtage styringen, men de tromlende typer findes stadig. Dem, som får folk til at himle med øjnene, og dem, som får universiteternes personale til at repetere regler om tavshedspligt og krav om fuldmagt.

»Nu er jeg jo selv advokat«

På SDU lyser studiechef Annette Lunds advarselslamper især, når forældre fører ordet, og deres ønsker fylder mest, for den studerendes motivation for studievalget skal være i orden. Hun oplever også forældre, der tror, deres status gør en forskel, hvis deres barn er dumpet eller ked af en karakter. De, der ringer og siger: »Nu er jeg jo selv advokat/læge/forsker«.

»For hvad har det med noget at gøre? De får at vide, at vi selvfølgelig ikke kan tale med dem om deres voksne barns forhold. Vi smiler lidt af dem, men ved, deres henvendelse er udtryk for omsorg og måske magtesløshed«, siger Annette Lund.

Hun forstår dem, der tænker, det står skralt til med unges selvstændighed, hvis de skal have forældre med, når de er i 20’erne. Men hun mener, fordelene ved forældrestøtte er større end ulemperne. De unge skal nok sige fra, når de hellere vil selv.

Pernille Kindtler fra KU er enig, blandt andet fordi de studerende er lidt yngre end tidligere, og optagelsessystemet er blevet mere kompliceret. Men forældre bør altid overveje, hvornår der er idé i at involvere sig, og hvornår det fratager børnene muligheden for selv at tage stilling og udvikle sig.

Husk at nogle ikke får hjælp hjemmefra

Det sidste sker ifølge studiechef Rie Snekkerup fra Copenhagen Business School (CBS), heldigvis sjældent. Hun er mere optaget af, hvordan man kan støtte studerende fra hjem uden den kulturelle eller akademiske baggrund, som giver et stort forspring til dem, der er vant til at tale om politik, diskutere samfundsøkonomiske modeller og blive udfordret i diskussioner hjemme ved middagsbordet.

»Har man ikke fået den slags ind med modermælken, skal man lære rigtig meget bare for at komme på omgangshøjde. Vi ser både studerende med indvandrerbaggrund og fra familier uden videregående uddannelser, der er utroligt stærke, men andre har det svært. Vi vil gerne gøre noget for at hjælpe dem uden at stigmatisere dem og prøver med lektiecafeer og lignende, men vi kan ikke komme uden om, at de studerendes vilkår er forskellige«.

Urimeligt forskellige, mener Charlotte Rønhof, der er underdirektør i Dansk Industri med ansvar for uddannelse. Arbejdsfeltet har givet hende indblik i, at det efterhånden er almindeligt, at forældre med bogreol og/eller penge skriver deres børns opgaver eller betaler tutorer for at sikre et godt resultat, både i gymnasiet og på universitetet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

DI: Afskaf snydemulighed

»Vi er meget imod de såkaldte forældreopgaver, altså hvor eleven eller den studerende har god tid hjemme til at lave opgaverne. De burde afskaffes, for de giver en helt urimelig social slagside. Før i tiden var det sådan, at hvis du havde hovedet i orden, kom du lige så fint igennem studiet som dem fra akademiske hjem, men det er slut«, siger underdirektøren, der også er skeptisk over for tanken om at indføre samtale som alternativt optagelseskriterium for at tilgodese dem, der ikke har høje nok karakterer til at blive optaget i kvote 1.

»Effekten er præcis den samme. Unge fra hjem, hvor man er er vant til at diskutere og argumentere, vil klare sig bedst. Vil man tilstræbe retfærdighed, virker almindelige eksamener i varierede former bedre«, mener Charlotte Rønhof fra Dansk Industri.

En vis gruppe forældre er tilsyneladende vant til at få deres vilje og tror derfor, det hjælper, at de kontakter os

Far og mor i agentrolle

Uddannelse er ikke det eneste område, hvor forældre agerer på deres voksne børns vegne. Forsikring & Pension får en del henvendelser fra forældre, hvis voksne børn skal ud at rejse eller på et længere udlandsophold, eller hvis barns skadesag er kompleks eller går i hårdknude.

»Om det er de unge selv eller deres forældre, der kontakter os, er cirka fifty-fifty. Det kan være, fordi den unge ikke selv har tid, eller fordi forældrene oplever, de har mere overblik og en bedre gennemslagskraft end deres unge«, siger konsulent Anja Lintrup Sørensen fra Forsikring & Pension.

Også Kollegiernes Kontor i København samt Centralindstillingsudvalget, CIU, der fører venteliste og anviser unge til i alt cirka 14.000 kollegie-, studie og ungdomsboliger i Hovedstadsområdet og Roskilde, mærker en del til forældre, der vil skrive deres børn op eller tale deres sag. CIU anslår, at 10 procent af alle telefoniske henvendelser, stammer fra forældre, men deres livserfaring gør ikke arbejdet lettere.

Uforberedte og besværlige

»Samtalerne tager typisk længere tid, fordi forældrene ikke er så vant til edb og som regel ikke har sat sig ind i informationerne på hjemmesiden«, siger administrator Gitte Peitersen fra Kollegiernes Kontor i København.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Erfaringen er den samme hos CIU, der konstaterer, at forældres usikkerhed i forhold tilsystemets it-del resulterer i en mere minutiøs rådgivning »blandt andet om, hvilke knapper man bogstavelig talt skal trykke på«. De unge forstår som regel den tekniske baggrund for udregningen af deres ventelisteplacering, som hos CIU blandt andet er baseret på behov. De er venlige og klar over, at boligmanglen er et politisk og strukturelt problem.

»Den slags har forældre ringere forståelse for. De er generelt mere aggressive, så vores medarbejdere er nødt til at forsvare sig verbalt. Vi ved, det skyldes frustration – de vil jo bare hjælpe deres børn – så vi møder dem med empati«, siger indstillingskonsulent Maria Toft fra CIU.

Nogle forældre forstår beskeden, at administratorerne har tavshedspligt, hvis ikke forældrene har fået en fuldmagt fra deres børn, og at de unge godt kan klare sig selv. Andre tror, de kan opnå fordele ved at tage over.

»En vis gruppe forældre er tilsyneladende vant til at få deres vilje og tror derfor, det hjælper, at de kontakter os. Tit nævner de deres titel, inden samtalen går i gang«, siger Gitte Peitersen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden