Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Lisbeth Holm Knudsen er ansat i DJØF i en travl stilling, hvor hun skriver taler og politiske oplæg. 19. november fik hun en parkeringsbom i hovedet og har i to måneder været sygemeldt med en hjernerystelse.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mennesker med hjernerystelse betaler en kæmperegning, men ingen andre kan se den

Personer med senfølger efter en hjernerystelse bebrejder ofte sig selv, at de ikke kan passe deres arbejde. Det fortæller neuropsykolog Peter Christiansen fra Center for Hjerneskade.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er nemt at se, hvad der er galt med en mand, der har gips på den ene arm. Den er brækket. Helt anderledes forholder det sig med personer, der måneder efter en hjernerystelse stadig lider på grund af slaget.

Det forklarer neuropsykolog Peter Christiansen fra Center for Hjerneskade. Han hjælper borgere, der har svære gener lang tid efter en hjernerystelse.

»De vågner og føler sig ofte ikke friske om morgenen. De bliver hurtigt mentalt udtrættet og skal lade batterierne op i løbet af dagen. Men du kan ikke se det på dem. Du kan sidde over for én, der har en dundrende hovedpine, men ser helt upåfaldende ud«, siger han.

Behandlere, forsikringsselskaber og pensionskasser melder, at et stigende antal danskere søger hjælp til at håndtere gener efter en hjernerystelse. Det er især akademikere og andre med meget skærmarbejde og komplicerede opgaver, der kommer i behandling.

Et lille slag med store konsekvenser

Peter Christiansen fortæller, at patienterne har svært ved selv at forstå, hvordan et slag mod hovedet kan betyde, at de flere måneder efter stadig ikke kan gå på arbejde, fordi de får hovedpine, bliver trætte, svimle og får andre gener, når de for eksempel sidder ved en computer med komplicerede opgaver.

»Der er ingen sammenhæng mellem voldsomheden af slaget og de følger, der kan være. Vi ser både folk med milde og svære hovedtraumer. De bebrejder ofte sig selv, hvad der er sket, og har dårlig samvittighed over at ligge familien og systemet til last, for de er vant til at bidrage og løse problemer. Ofte kan de for eksempel tænke, at andre har cancer, mens jeg bare har slået hovedet og intet kan«, siger neuropsykologen.

Når han møder dem, har de typisk gået rundt med deres gener i nogle måneder uden at få tilstrækkelig hjælp.

»I forbindelse med hjernerystelsen har de måske fået at vide af egen læge, at de skal gå hjem og hvile weekenden over. Flere har så forsøgt at gå i gang med at arbejde igen, men er væltet hver gang. Det er diffust for dem. De har svært ved at få skaden til at harmonere med konsekvenserne, så de prøver at fungere præcis som før. Og det kan de slet ikke«, siger Peter Christiansen.

I forvejen pressede hjerner

Erfaringerne fra Center for Hjerneskade viser, at det ofte er velfungerende mennesker med længerevarende uddannelser, der kommer i behandling for langvarige gener efter en hjernerystelse. Der er også en overvægt af studerende, særlig yngre kvinder.

»Mange af dem, vi ser, er vant til at klare sig godt og have mange bolde i luften på en gang. En del har levet med et højt stressniveau på kanten af, hvad de kunne magte. De har sagt ja til mange spændende opgaver, så hjernen har været presset, før de fik en hjernerystelse«, siger Peter Christiansen.

De bebrejder ofte sig selv, hvad der er sket, og har dårlig samvittighed over at ligge familien og systemet til last, for de er vant til at bidrage og løse problemer

På grund af et stigende antal henvendelser oprettede Center for Hjerneskade for 5 år siden behandlingsforløb for borgere, der stadig oplevede gener 3-6 måneder efter en hjernerystelse. Et forløb kan indeholde individuelle samtaler med en neuropsykolog, gruppesamtaler med andre ramte samt fysisk træning og sparring med en fysioterapeut.

Formålet er, at borgerne skal lære at håndtere deres gener og indrette deres liv efter dem i stedet for at prøve at leve fuldstændig som før. Det er nemlig langtfra altid, at hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser og andre symptomer helt forsvinder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»En del skal lære at leve med symptomerne altid«, siger Peter Christiansen.

Hver femte kom tilbage i arbejde

De fleste får finansieret behandling af deres hjemkommune. En del får udgiften dækket via et forsikringsselskab eller en pensionskasse, mens et mindretal selv betaler. Det samlede antal forløb hos Center for Hjerneskade for borgere med hjernerystelse er næsten fordoblet fra 82 i 2015 til 152 i 2016.

I et forskningsprojekt undersøgte centret for perioden 2012-2015, hvordan det var gået med borgere i behandling for senfølger af hjernerystelse. 20 procent var kommet tilbage i arbejde mod 4 procent i en kontrolgruppe.

Peter Christiansen siger, at det for udenforstående kan virke mærkværdigt, at et mindre slag mod hovedet kan have så vidtrækkende konsekvenser:

»Denne gruppe borgere med senfølger efter hjernerystelse prøver virkelig at anstrenge sig. De kan godt sidde engagerede til en konsultation i børnehaven og stille uddybende spørgsmål, men når de kommer hjem, må de ligge ned i timevis eller ligefrem i flere dage uden at gøre noget. De betaler en kæmperegning, men ingen andre end dem selv ser den«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden